Danmarks Breve

BREV TIL: Christen Friis FRA: Christian 4. (1626-02-23)

23. Febr. 1626.
Til Christian Friis.

Forskjellige Meddelelser, til Dels i Chifre, om Forholdene i Tydskland, især om Kongens Rejse til Brunsvig, Kurfyrsten af Sachsens og Hertug Georg af Lyneborgs Stilling. Kongen giver Ordrer med Hensyn til Lenene, Proviantskriveren, Bygningen af en Bro og det ostindiske Kompagni. — Geh. Ark.

s. 4 Belangende vor nuværende Tilstand(?) 1) , saa kan uy aldrig fultacke gud, at — Gud være lovet(?), siiden leg siist skreff dig tiil, har alting været vel(?). Ellers hedder det sig(?). — 2) er ynted tilfriidtz med huessom Tilly haffuer begindt, uden thuiffuel fordi ted haffuer icke vild lyckis 3) . Heer sigis for uyst, at Kurfyrsten af Sachsen lader verbe 4) . Hvad videre vil ske(?) fraa samme sted, giffuer tiiden. Dii tiiding fraa 217 er heel gode, om dii er uysse. Huess du skriffuer om skriffuerne paa lehnen, derpaa haffuer ieg befalit Axel Arenfeldt 5) att skriffue dig beskeen om. Saaframdt Proviant skriffueren skulle gørre nogen foruohr 6) med huiss hiemme gørris skall, daa maa hand uell bliffue, som hand er 7) . Stenuynkel hanss offuerslag paa broen haffuer ieg siet och befiinder hannem ted inted att forstaa, menss uyl gørriss aff tømmer, naar man ted kan bekomme, och der til ordinere extraordinarie bucke att slaa pelene needer med, ellerss er ted forgeffuiss arbed. Dii beuyndthebber 8) kan eligeris per maiora aff partisipante[r]ne, och er mig lige fuldt, huem ted bliffuer, naar hand kan gørre ted, hand bør. Y lørgen danielss 9) sted faar man sachte en ystedden, som hand nu er. Tilly haffuer for faa dage siiden uerrit suar melancolisch, y huad s. 5 hannem haffuer fattiss. — faar nu et ancien mundheld — Ieg uaar icke lenge siiden til Brunsvig 1) , daa saa ieg, att — icke er god catholisk. Dii saa en aff tienerne staa paa gaaden, sagde — til ted Folk, ieg haffde med: riider dii landtzforreder halssen ysønder.

Dentiid ieg red udaf Brunsvig, haffde derriss Gesandter forstuckit sig 2) enstedtz och sa, der ieg red udaf Brunsvig, huilcke siiden kam til myn S y [s] ter 3) och sagde, at myn person hogede dem saa uell, huilckit dy sagde sine ulla passionc animi, si credere fas est, huoraff man kan see derris erlig Gemyte, at dy kan siige, huad dy uyl, endog ted kommer dem ycke ynden tenderne. Y Brunsvig haffuer dy nød dem ynd til Brilloper oc andre Gestebud, haffuer ochsaa giffuit Giftermal for, saa dii haffuer suardt tab dt derris Credit. Dii begiffuer dem ochsaa mest derfra eptherhanden. Dii fraa Wallensten haffuer lagdt y blød fire tusind Daler, dii fraa Tilly syv tusind Daler, dii fraa Kurfyrsten af Sachsen liige saa megit och mere, myne haffuer forterit 240 4) tusind Daler. Kurfyrsten af Sachsens tiener haffuer sendt hiem epther anden Instrux, dii sagde, derris Instrux lidde allene at fyre Folkit af, huilckit huermans leiilighed icke er en at fyre af och en anden at tacke af. Huorlediss ted endnu uyl affløbe, nar dii fraa Kurfyrsten af Sachsen med Besken kommer, giffuer tiiden, huiil[cket] y tre Uger icke skeer. Hertug Iyrgen aff Lyneborg haffuer taagit syn affsken fraa mig och verver for Finden 5) .

s. 6 Wiil gud y himmelen Staa by med oss, huorpaa ieg yngen thuiffuel haffuer, saa haffuer ted ingen nød huoss huem den danneman Er.

Fortegnelsen paa lehnen haffuer du vden thuiffuel numehr fatt ygen, och huorlediss dii paa dennegang skall forandris, deraff fornommit 1) . Vale. Datum wulfenbittel den 23 Febrvarij Anno 1626.

Christian.

Udskrift: Chanseleren Her Christian friiss tiill hande.