Danmarks Breve

BREV TIL: Danmarks Rigsråd FRA: Christian 4. (1626-06-28)

28. Juni 1626.
Til Rigsraadet.

Kongen forsikrer om sin Tilbøjelighed til Fred, men ser intet Middel til med Ære at opgive sit Forehavende. Om Afskaffelse af Bøndernes Arbejdspenge kan han foreløbig ikke erklære sig. Det bør ikke alene være Kronens Bønder, der skulle rustes til Landets Forsvar. Han udtaler sig bestemt mod Rendsborgs Befæstning; om Fæstninger paa andre Steder bør Raadet raadslaa sammen med Prinsen. — Geh. Ark.

Ederss Schriffuelse sub Dato Colding den 17 Huius 1) er oss heer uel tilhande kommen, och deraff eders troe och s. 23 underdanigste Affection mod oss fornommid, huilcken uy med all kon: naade och gunst udi all forfallen occation uille recompansere. Och er paa samme ederss Skrifuelse denne uorris Resolution: Anlangende den faare och wleilighed, uorriss persohn er Steed udi, maa uy well bekende att uerre Stoer, uorris confæderanters inconstantia er alformegit uyss, menss Seer inted, huor uy med god reputation kan komme derfraa, menss setter alting tiil den, som altiing formaar, Som best ued, qva intentione uy er kommen y dette uerck. Att riigerniss contribution tiil kriigen inted kan forslaa, ded er uyst nock, menss kan dog gørre stor hielp. Riigerne uyll haffue lyden fordeell aff, om denne Armei, ded gud forbyde, bliffuer ruenerit, huorfor er best, att man gør, huad skee kan. Wy fornemmer ochsaa Raadtzenss betencken att uerre. at man ingen media pacis skulle affslaa, huormed uy ganske erre enss och befiinder sliigdt Christelicht, billich och ret att uerre, huilcke media, om dy erre forbygangen, daa er ded sked oss uaffuydendis. Och paaded y distebedre kan informeris om huess passerit er, tilskicker uy eder et exemplar aff huess tracterit er 1) .

Kunde man endnu nogen gode media pacis forreslaa, som ycke forsøgdt er, daa uaar dy oss y all sandhed ganske keerkommen att erfaare, Skulle ochsaa haffuis udi billig acht. Ded periculum aff uorris Naboer Er inted stordt att Suaare paa.

At Riigerne kunde geraade in adversam fortunam er uyst menss allermest om man dette uerck kuiitherer och drager oss kriigen neermer Paa halssen, end den nu er, huorom her offuenfor formeldiit er. At nogle aff Stenderne tiil københaffuen forskreffuid er att deliberere om den extraordinarie hielp, ded fornemmer uy udaff s. 24 eders Skriffuelse 1) . Arbedtzpengene 2) att affskaffe, derpaa kan uy oss y denne hast inted uyst erkleere, eptherdi dy domestica oss faast undfallen er ued dette perturberede leffnid, uy nu offuer et aarss tiid udi uerrit haffuer, uy uilie dog saager(!) betencke och oss med første leiilighed erkleere. Vii motte dog interim gerne fornemme, udaff huad arsag liige mange aff Cronens tii[e]ner icke kan affsted komme liige stor auuell med Aadelens tiener naar dii er y alle maade liige: exempli gratia Ellensborg y fyn er saa Stor paa aull som Nyborre och maa Skee Større. Tiil huilckit Sted nu dy meste tiener tiill aulen att driffue laagdt er, ded er Oss gangen aff acht.

Anlangende landit att forseckre, paaded man Naboerne kan hielpe y all tylfallende leiilighed, och dertiil almuen med uaaben och uerrie forsørge, Derudi er uy med Raadet ganske enss, och haffuer uy sligdt for nogle aar siiden proponerit nødigdt att uerre, dog forbleffuen yndtildiss. Der er ingen thuiffuell paa, att io Riigerne en Stor Styrcke och forseckering deraff haffue kan, naar folckit uell munterit er och altiid holliss derued. Hiidindtill haffuer man sligdt Cronen allene paatrenge uillit, huilckit dog umueligdt er, menss naar dii er alle derom, saa kan der bliffue nogit aff.

Den Retrette at gørre, om gud forbiide, man bliffuer trengdt, den maa først Skee nermehr fiinden en tiil Rensborrig, ty man lod alfor meegiit baag sig. Uy bekender, att uaar der en Reall fordt, daa kunde man uell haffue hielp deraff, Menss nu den att sette y uerck siinis umuelig, 1. for den store bekostning Skiild, som nu ynted er att briinge affsted, yckeheller uille tyden tilstrecke, dertilmed uylle ded iage en friicht y dem, som dog ingen Coraisi haffuer och meene, att man strax uaar ferdig att løbe. s. 25 2. Bønderne gør store och mange ecker y denne tiid, saaoch contribuerer til kriigen, huilcken man besuerligdt nock aff dennom erlange kan till retthe tiid. 3. Saa er der yngen Iord och tørre, menss lutter Saand, Iorden och tørre maa føris opad Eiideren, Engene hører alle fremmid till, baade h: frederich och adelen, saatted uille bliffue besuerligdt att faa saamegit Iord och tørre. Skulle dedsamme huss biggis tiilgaffns, daa uylle ded muris, ty paa den ene Siide Skyller Søen den ganske siide needer. 4. Kan fiinden, naar hand med all macht paatrenger, En miil eller thu derfraa med en riinge Skiibbroe komme offuer Eiideren, huor hannem lyster. Huorfor oss siinis raadeligst att uerre att hielpe dii andre med huess man kan affsted komme, førend fiinden saalangdt kommer. Ellerss er ded att befrychte, att der uyll uerre stor Euentyr huoss, huorfor høieligens fornøden er, att man y tyde setter sig y beredskab med all den dell, man kan affsted komme. Om festingerne y halland, Skaane och Bleeging er tiidt taalit, att dy omliggendiss bønder skulle derpaa hielpe att reparere, mens yntildis haffuer uy ynted kundit fornemme derpaa att uerre begiindt, menss lensmendens klaage tiid fornommit, atti ganske forfalder. At Nyborrig och Naskou med fleere Steeder bliffuer befestiigit, Siiniss oss ganske gaffnligdt att uerre, Mens ued huad middell Sligdt best hoc rerum statu Skee kan, derom Skall Raadit med uorris Elskelige keere Søn Deliberere och ded derhen Dirigere, att naar sliigdt settis y uerck, atted ochsaa tager ende ygen uden wndersaternis totall ruin. Paa haalss och lymfyorden att bigge taarne siinis oss ochsaa ycke wgaffnligdt att uerre, menss eptherdi oss leiiligheden ganske inted bekend er, megit myndre huormed man sliigdt uyll briinge tiill ueye, Saa setter uy sligdt udi liigemaade tiill worriss Elskelig Sønss och Riigenss Radtz betenckende, huad Skee kan. For altiing uyll haffuis y acht, att dy personer til sliigdt bliiffuer brugdt, Som Sligdt forstaar, saatt man ycke taager sig ded for, huorpaa man saa snardt yngen ende kan faa, Som tiid och s. 26 offte y vorris tiid Skeed er, ycke uden uorriss Store Skaade. Och naar Offuerslaagit Paa forbenente Steeders biigning giordt Er, och naar dii kan bliiffue ferdig, Skall uorriss Chanseler tilskycke oss fortegnelsen deraff, huorepther wercken dog ynted skall opholdis, menss fordtsettis sauiidt mueligdt. Befhalendis Eder heermed den Alsommechtigste gud, y huess hender altiing Staar. Datum wolffenbittell den 28 Iunij Anno 1626.

Christian.

Udskrift: Danmarckiis Riigiss Raad tiil hande.