Danmarks Breve

BREV TIL: Christen Friis FRA: Christian 4. (1627-03-27)

27. Marts 1627.
Til Christian Friis.

Kongen giver Ordrer om Peder Basses Søn, om Knud Gyldenstjernes Restancer og om Tilbagetagelsen af nogle af Prinsen foretagne Forleninger. Han dadler Rigsraadets Forsømmeliglied og meddeler nogle Bestemmelser med Hensyn til Valget af en Rigsmarsk. Morgan er kommen med engelske Folk og har tillige bragt et Halsbaand, som skal pantsættes. Hertug Vilhelm af Sachsen-Weimar har tilbudt sin Tjeneste. — Geh. Ark.

Tiil geliickstadt Paaske dag 2) fiick ieg ued Rentherii skriffueren dyn første skriffuelse och y gaar heer den anden, huorpaa ieg nu med Stadtholderen 3) haffuer uillit skriffue beskeen. Peder Bassis Søn 4) kandt du taage y Chanseliet, ellers waar. ded uell saa gaadt, athand paa et ars tiid eller thu saa werden lyt ygennom. Eptherdi knud gyldenstern er død 5) och restantierne inted klaarerit, saa er ded Stadtholderen befhalit derpaa att haffue acht 6) . s. 64 Dii Bøndergaarde, aff myn Søn Priindtzen til nogle forlendt er 1) , Skall smuck Stilletiiendis aff lenssmenden ygen annammis. Ded bleff den Skeele Stockreckell nocksom saagdt, huorledis breffuene skulle haffue uerrit giordt, menss naar den Retthe fortegnelse kommer tilsteede, huormed man altiid haffuer holdt bag biergit, Saa skall uyder derom befhaaling udgaa 2) . Naar heer nogenlunde leiilighed er, daa uiill ieg suplicatierne ygennom See och derpaa laade tegne Suaar 3) .

At Priindtzen inted sig med Bestillingerne nuhmehr befatther, ded kan ieg nocksom erachte, ty ded Radit commandent er 4) . Och seer ieg icke, huormed dii dennom vndskilde kan, attii till den bestemmede tiid sig inted indstiller och ded forretther, som dennom befhaalit er. Och er nu paa ny vdgangen breff till dennom, sig att skulle retthe epther forrige befhaaling, huilken ieg meen nu att uerre dennom til hande kommen. At dii Skonniger med derris Eske er saa løben faastelaauen, ded er att forundre, tii dii matte uell hafft den beedre y acht, endsom sked er. Uor herre giffue, att Vota bliffuer saniora, end waartechten werrit haffuer. Den fraa Sieeland och fiin haffuer ieg faatt. Naar dii andre ankommer, wyll ieg lucke dem op tilliige och colligere Vota, Saa kan Prindtzen annamme Iuramentum aff den, der Eligeris, huess formulam du hannem kandt tilskicke, Och kan den Neste aff Rügens Raad følge hannem fraam Och uerre huoss, naar hand siin Eed gør 5) .

s. 65 Morgan er med Engelske folck ankommen paa Elffuen och skall paa wesseren. Dii er icke neer saa Sterck, som dii loffuit haffuer, menss kommer epther 3500 mand 1) . Ett ha[l]sseband, med Rubiiner besatt, er med ankommen, som aff dennom estimeris paa 700000 Croner, si credere fas est 2) . Der er endell Rubiiner Saa Store som walnødder, huilcke er wskaaren. Ieg meen, samme halsband y 500 Aar inted att uerre giordt, wille ickun købmenden giffue penning Derpaa, daa uaar mig tiendt dermed, ellers inted. leg taalede med En Hamborger købmand y gaar, som sagde, dii fransøske Penning waar didhen offuergiordt per vexel.

Den Reegerende herre aff weiimeren ued Naffn h: wilhelm, som haffuer uerrit fangen aff keys:, hand sender mig bud, att om ieg hans tieniste begeerer, daa uil hand komme 3) , huilcken er myn retthe mand, Och bleff hand mig aff hertug Christian Saalig 4) trefflig rost att uerre en forslagen och keeck Soldaatt, Och haffuer huos keysseren ganske ingen perdon att foruenthe. Vale. Datum Staade den 27 Martij Anno 1627.

Christian.

Udskrift: Chanseleren H: Chriistian friiss till hande.