Christian 4. BREV TIL: Danmarks Rigsråd FRA: Christian 4. (1627-10-05)

5. Oktbr. 1627.
Til Rigsraadet.

Kongen skildrer Grundene til. at han ikke har kunnet advare Undersaatterne mod Fjendens Indfald, og omtaler særlig den Panik, der havde grebet en Del af Hæren paa Vejen fra Flensborg til Kolding. — Geh. Ark.

s. 101Worriss Sønderlige gunst tilforn. Elskelige Danmarckis Riigis Raad, Vy kommer y erfharing, at en paardt heer och andenstedtz sig laader fornemme, at vndersaterne skulle y tide aff os uerrid aduarid for den offuerfallende skaade, dennom pakommen Er.

Saa paded y Och huer erlig mand uorriss erkleering derpa erfhare kan, saa haffuer uy hermed uillid demonstrerc, at sliigdt aff oss icke haffuer Skee kundt, menss uell andre fiindis, som sliigdt haffde kund och burdt at gørre. Der uy udi holsten sauydt anordning giordt haffde, som der at gørre oss mueligdt uaar, Och uy fornam, at fiinden ryckede Riigit nermer, uy oclisaa uaar uiis paa, at Renssborrig y lengden icke kunde holde 1), ysønderliighed menss fiinden aff her: aff holsten ymod oss skedde all den hielp, hand kunde affstedkomme, Saa droge uy den 13 sep: fraa glyckstadt 2) y den acht och meening at samle en Armei aff uorris Riitheriie och landfolckit paa et beleiiligdt steed och der griibe stand, Och droge saa ued nat och daag henat flenssborrig y mening sammestedtz en begindelsse att gørre, Och kam saa den den 15 eiusdem.

Der uy nu kam udenfor Slottid paa backen, hørte uy underskedtlig blessen, laarmen och raaben y byen, saoch saa nogle companier til hest riicke den uey henad haderssleben, saat uy icke kunde uyde, om ded uaar friindt eller fiiendt. Der uy nu aff en herremandtz Relation fornam, atted uaar uorris folck, begaff uy oss pa slottid och der talede med en deell aff officerene Och fandt der alting udi en extraordinari perturbation, Som inted uaar mueligdt att corrigere.

Der uy sliigdt fornam, aille uy os til haderssleff forføie Och befohll saa ded danske sauell som ded tydtske s. 102Riiteriie, att dii smuck sachte henad haderssleff Skulle Marsere Och inted haste, vdenat fiinden dennom alfor sterck kam paa halssen, Mens en deell deraff naade fram førend uy. Den 17 eiusdem droge uy til kolding, sammestedtz att griibe stand, mens pannicus terror uaar der saa sterck forhanden qvod nihil supra.

Tiil kolding adspurde uii och lod adspørre alledem, uy fiinde kunde, Som y landed kiindig uaare, huor man best kunde griibe stand och gørre den deel, man burde att gørre. Bleff oss suaarid, at der ingen secker plaadtz uaar, der man sig kunde samle, uden fiin och wensissell. Saa bleff gundi lange befhalid sig strax ind y landit att begiffue och der aduaare folckid, atti skulle flitte. Huad nu skeed er, giffuer tiiden, menss er oss vbeuist endomstu[n]d. Vndersaaterne ued skriffuelse at aduare uar ganske wmueligdt for tydtzens kordthedtz skiild, saoch haffde uy ingen huoss oss, som breffuen forferdige kunde, ickeheller uaar der nogen apparentie till att bringe dem fordt.

Aff huilckit er at erfhare, at aff oss sked er, huad der kunde skee, oss ochsaa uyder at gørre ganske wmueligdt uaar.

Och formener uy, att diisom y landid hiemme uaar, som y uorriss frauerrelse burthe att uyde, huorledis tiilgick, burthe hafft god kundskafft om fiindens mars och bedriifft, ochsaa udi tiide haffue aduaarit folcken y landen. at dii dennom kunde salvere, Isønderligbed menss lenssmenden paa vnderskedtlige steeder flittede derris egit godtz. Huilekit uy till en kordt eptherretning Eder haffuer uillid laade uyde, huorom uy uyder med Eder uill conferere, naar uyder leiilighed dertiill giffuis. Befhalendis eder samdtlig hermed den Allermechtigste gud, forbliffuendis eder med all kongeliige gunst och naade altiid uel beuogen. Datum daalum den 5 Octobris Anno 1627.

Christian.

Udskrift: Danmarckiis Riigiss Baad til hande.