Christian 4. BREV TIL: Danmarks Rigsråd FRA: Christian 4. (1627-11-30)

30. Novbr. 1627.
Til Rigsraadet.

Kongen henviser til sine Bestræbelser for Opnaaelse af Fred og udtaler sig endvidere om Forsvarsforholdsregler, Hærens Størrelse og Indkvarteringen. — Geh. Ark.

Aff ederss ³⁾Ordet er skrevet to Gange. skriffuelse den 29 Huius ⁴⁾Rigsraadets Betænkning at 20. Novbr. var først leveret Kongen 29. Novbr. (Erslev, ant. Skr. II, 63. 81 ff.). Kongen havde nemlig, som det foregaaende Brev viser, i nogle Dage været borte fra Antvorskov. haffuer uy Eiders vnderdanigste betenckende om denne Neeruerrende tilstand fornommen Och den Naadigst derhen dirigerit befunden, At y oss tiil en god friid at indgaa raader, eptherdi Riigit icke mehre end 7000 mand tilfodtz formaar at holde, naar alting pondereris, Och pa andris assistens at habe oss faarligdt att uerre. Huilckit ederss betenckende uy for Christeligdt och gans Rationabile befinder.

Sa eptherdi uy erre uyss paa, eder nocksom aff oss at haffue forfarid, at uy ingentiid haffuer laadit oss uerrid ymod at tractere friid, ysønderlighed mens uy uorris kammeriuncker med breffuen til wallenstein at reisse befalid haffuer, saoch in ilium finem til Chur: aff Saxen at skriue och her: aff holsten beuilligit ⁵⁾Jvfr. ovfr. S. 121., formener uy oss in illo puncto att haffue giordt den deell, oss mueligdt haffuer uerrid.

Huad forhaabning uy haffuer saat eller endnu setter til fremmid hielp, ded er ingen bekend vden den, der alting ued. Icke diste myndre haffuer ded altiid uerrid och endnu er uorris mening icke at laade henderne falde s. 128och desperere paa gud y himmelens hielp och kaaste bag dørren media licita, nam hoc esset contemnere theologica & politica. Ded haffuer altiid uerrit ded seckerste at tractere sub clipio.

Huad dii 7000 man anlanger, Saframdt Nummerus ille in conventu statuum ¹⁾Jvfr. ovfr. S. 122 f. augeri non possit, tunc valeat, quantum valere possit, donec omnipotens Mum augere vuldt, qvi suos non deceret.

At dii fattige folck, som nu yndkuarteringen haffuer, den, indtilat den conventus kan hollis (Som bade icke snardt kan erlange siin begindelse eller ende), skulle aliene graveris, synis os for gud och uerden wbilligdt at uerre och ickun derhuoss tam in prolongatione temporis qvam in diuisione lusta inted andit at søgis qvam proprium commodum och icke Pri: ²⁾ᴐ: Principis?

Capitein Heess at legge udi helssingør er inted radeligdt ³⁾Rigsraadet havde tilraadet at lade være at lægge fremmed Folk i Helsingør, men derimod at indkvartere Kaptajn Henrik Hess der i Byen, fordi hans Folk vare danske. — Som saa mange af sine samtidige var Henrik Hess afvexlende knyttet til Hæren og Flaaden. 1618 sejlede han afsted som Deltager i den ostindiske Expedition, under hvilken han gjorde Tjeneste som Lieutenant paa Skibet „Kjøbenhavn“ og senere benyttedes meget i Ostindien af Ove Gjedde. 1623 førte han Kommandoen over to Skibe, der sendtes til Ostindien. 1630 var han Skibschef paa den danske Flaade, der kæmpede med Hamborgerne. I Slutningen af samme Aar blev han Major paa Aggershus, og her forblev han nu i en Række af Aar, 1. Januar 1649 udnævntes han til Oberstlieutenant over denne Fæstnings Garnison (Schlegel, Saml. zur dän. Gesch. I, 2, 96. I, 4. 106. Danske Mag. I, 104. Garde, Den dansk-norske Sømagts Hist. 1535-1700 S. 179. Norske Rigsregistr. VI, 274. VII, 265. IX, 265. Saml. til det norske Folks Sprog og Hist. III, 75). Det er derimod tvivlsomt, om det er samme Mand, der 10. Marts 1657 blev Generalauditør i Norge, og med hvem der gjordes Afregning 1664, da han havde 1040 Rdl. til gode hos Kronen (Geh. Ark., Afregninger H 60). Ved særegne Baand var han knyttet til Helsingør, thi her var hans Hustru fra (Brevene 1636 — 40 S. 193), og maaske var han i Slægt med den helsingørske Handelsmand Anders Hess, der levede i Slutningen af det 16de Aarhundrede (Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. III, 184)., ty danske folck saa mange, at dy et companie s. 129complet gørre kunde, ued uy icke at uerre udi Armeien. Fremmid folck at commandere duer hand inted till, dertilmed saa er hand nu tilsagdt att uaare pa til Skiibss.

Den Instruction, gesanterne til Suerrig medgiffuis skal, haffuer uy ygennomsiet Och uorriss Resolution om den, sauyt oss siinis disse Riiger och lande gaffnligdt at uerre, vorris Chanseler H: Christian friis laadit sette till Paapiir ¹⁾Jvfr. ovfr. S. 116..

Eptherdi køben: och andre Pladtze baade y Sieland, falster och laland med fortification uyl hielpis, Saa skall udi tiide derpaa tenckiss, huorledis sliigdt best och snaarist Skee kan.

Aff Anderskou den 30 Novembris Anno 1627.
Christian.

Udskrift: Danmarckis Riigiss Raad till hande.