Danmarks Breve

BREV TIL: Danmarks Rigsråd FRA: Christian 4. (1629-03-22)

22. Marts 1629.
Til Rigsraadet.

Kongens Bemærkninger til dets Svar paa hans Forslag af 14. og 16. Marts. — Geh. Ark.

s. 191 Replica

Paa Riigenss Raadtz erkleering, køben: den 19 Martij Anno 1629 1) .

1. At riigenss vndersater med store gravaminibus beladen erre, ded er oss nocksom beuyst, dennom ochsaa uydere uden god maner at gravere, ded er uorriss mening ganske inted, Menss naar Aadelen, dii geiistlige och uersslige, som nogen formue haffuer, gør nogid extraordinari udi denne besuerlige tilstand, och der uaar icke saa mange vggedagss bønder frii, daa kunde der Skee en heelhob, som inted skeer.

Wii thuiffler ganske inted, at Io den Alsommechtigste herre och gud oss hielper til ded, uy bør at haffue med rette, huorfor uy sa heldtz, at den gode fortroen imellom herr och knecht, altiid uerrid haffuer, motte continueris sartatecta, saat ingen aff dem nogenting sig imaginere skulle, uden dedsom y lengden oss samdtlig tienlig uerre kan.

At tentere nogid sønderligdt med ded ringe folck, nu forhanden er, ded seer uy nock inted at kunde skee, vden ad man seer nogen forandring paa uerckid.

Inted diste mynder uil ded uerre fornøden at holle den ringe Armei til hest och fodtz sammen, som forhanden er, saat naar nogen leiilighed sig præsenterer, enten formedelst Morgans anterprisse 2) eller anden tilfaal, at man daa inted først haffuer at leede epther altiing.

2.

Madskatten anlangende, Saaframdt den, nu Paalagdt er, kan tilstrecke, saa behøffuer man inted uyder paaleg, s. 192 menss om den inted kan tilstrecke, saa uill der tenckiss pa andre middell 1) .

3.

Tollens forhøielsse udi Sundid anlangende, Saa endog forhøielssen fornøden er, saa er deraff inted at slutte, at nogen vden worriss tollere den Skulle oppeberre 2) , vden Raadid ued nogen anden middell til uorriss Persons och standtz vnderholdning, eptherdi all uorriss indkomst ganske indiferenter brugiss till kriien, at uy icke haffuer en tiener frii, der dog Aadelen derris uggedagss tiener frii haffuer.

4.

At ded med ølsiissen gaar bedre till herepther, derpaa kan uorriss Stadtholder haffue acht och ued retten dem, som sig wbilligen beteer, iade forfølge.

6(!).

Oxentollen angaende, sa ligger der liidid macht paa, huad en oxe geller udi indkøbid, ty om den ickun gaaldt 6 daler, daa kan derfor den uel fortolliss med 2 dl. Naar uy skall købe nogid, ihuad ded och uerre kan, saa faar uy at contentere købmanden, enten ded haffuer kost hannem liidid eller megid, huorfor uy erachte vnødigdt at uerre (formener ochsaa, ded inted at skee) at laade købmenden uide, huad indkøbid er. Skulle ded practiseris, da uille oxen, som bekommiss udi saagefald, enda løbe ringer y tollen 3) .

s. 193 7.

Bliffuer udi syn werd.

8.

Naar nogid heerepther aff frummoderss lenssmend forsømmiss, som oss och Riigit gaffnligdt uerre kan, saa uyl uy en 1) ederss middel derhen forordne. Med commissariernis inspection sammestedtz er uy inted foruaarid med 2) .

9.

Naar uy seer nogen commoditet paa den Øe Ruden, sa skall den haffuiss y acht, sauit ske kan.

10.

At nogen toll aff øxen eller nogen waare aff dii Suenske ymod fordragid skulle tagis, ded troer uy inted, Riigenss raadtz mening om oss at uerre, Menss uorriss mening er, at riigenss vnderdaan, som med dennom handler, den skall vdlegge, eptherdi kon: udi Suerrig saledis tollen oppeberrer sine ullo discrimine.

Huilckid alsammen er korteliigen uorris Replica paa ded suaar, y gode herrer oss tilstillid haffuer 3) . Befaalendiss eder hermed gud den Alsommechtigste, forbliffuendiss eder samdt och y seer En Naadig herre och konnig.

Aff Rossenborrig den 22 Martij Anno 1629.
Christian.

Udskrift: Danmarckiss Riigiss Raad till hande.