Christian 4. BREV TIL: Danmarks Rigsråd FRA: Christian 4. (1629-08-18?)

18.(?) Aug. 1629.
Til Rigsraadet.

Forslag med Hensyn til Befæstningen af Jylland og Skaane, Anskaffelsen af Skyts og dygtige Folk til at have Opsyn med det, Tilsynet med Norges Søforsvar, Tolden ved Ruden, Øxentoldens Udredning af de Svenske, Sundtolden og Afskaffelsen af visse Uordener ved Sorø Akademi. — Geh. Ark.

s. 222Puncta, huorpaa Danmarckiss Riigiss Raad siig skall Erkleere 1).

1. Eptherad huerman uytterligdt er, huad wleiilighed vndersaterne udi Iutlaand vdstanden haffuer, formedelst at ingen faste steeder forhanden uaar, huordthen dy sig vdi siiste feiide kunde retirere, Saa er ded fornøden, at med ded første anordning skeer, huad for pladtze der skal fortificeris, Och tenckis paa, qvo modo ded kan skee, saoch huem dertil brugiss skall, sligdt att effectuere, Och huad denss straff skall uerre, som nogid forsømmer, Item huor hand skall tiltalis och aff huem, som forsømmelig fiindis.

2. Pa festingerne udi skaane er baade paa bygningen udi sig sielffuer stor mangel saaoch paa tøyhussen och prouyandthussen, huor yblandt Christianstadt och Christianopell inted er dii ringiste, Huorfor udi tyde uil tenckis paa middel Sliigdt at Bemediere.

3. Eptherdi udi forbenente Pladtze alle er mangell for skiidt, baade udi dem, som aliqvo modo ferdige erre, som udi dem, som endnu begindis skall, Saa uyl fornøden uerre, att derpaa tenckis udi tyde. Der uyl ochsaa tenckiss paa dychtige Personer, som sligdt haffuer y acht at befoddre saoch holde udi god foruaaring.

4. Epthersom man vdi siiste feiide faast meere forhindring end lettelse haffde aff dy Norske Piincker och gaaleiier, yded dy fast alle ganske briistfellig kam hiid-neder, der dy dog vndersaterne meere, end dy werdt uaar, kostid haffuer, huorfor uyl tenckis paa middel, at sligdt herepther inted skeer, mens at dertill forordniss sligge inspectores, at dy holliss ued macht, saatt Riigerne aff dem kan haffue den tieniste, som ded sig hør 2).

s. 2235. Eptherdi kon: y Suerrig flux dominerer udi Østersøen Och nu paa nii anmoder sig tollen vnder Ruden 1), huorfor uyl tenckis paa middell, at h: k: inted ganske Spiller meiister udi Østersøen och ganske ruinerer oss tollen udi Sundid.

6. Huad nu en tidlang er forreløben vdi Skaane och andenstedtz med Øxentollenss forkrencking aff dy Suenske, ded er huerman wiitterligdt, huorfor uyl tenckiss paa middel, at tollen dy Suenske salediss paleggis, som h: k: uorris vndersater den palegger vnder et andid Skiin.

7. Huadfor subtil middell dagliigens Søgis att defraudere tollen udi Sundid, ded erfaarer man dageligen, huorfor udi tyde uil tenckis paa middell, paaded sliigdt y lengden icke fører Riigerne y haar sammen ygen.

8. Eptherdi nogen disorder sig laader tee, som udi worriss Acchedemie Soer uille indsliige, epthersom ded aff Riigenss Raad och hoffmeiister Sammestedtz 2) kan erfaariss, huorfor med hannem derom skall taalis och tenckis paa middell, att dy udi tyde affskaffis 3).

Paa Anderskou den 18 Agustj 4) Anno 1629.
Christian.

Udskrift: Propositionen, som Riigenss Raad nu y Othense proponeris Skall.