Danmarks Breve

BREV TIL: Christen Friis FRA: Christian 4. (1630-05-20)

20. Maj 1630.
Til Christian Friis og Frands Rantzau.

Kongen sender dem nogle Breve fra Axel Arenfeldt i Holland og omtaler, hvad denne har skrevet til ham. Hamborgernes Stridslyst aftager. Kongen ønsker Efterretninger om den svenske Expedition til Tydskland. Han fortæller den engelske Gesandt Roes Ytringer med Hensyn til Gustav Adolfs Paalæg af Told i Østersøen og hans Titulatur-Fordring. — Geh. Ark.

Ieg sender Eder nogle breffue fra Axel Aarenfeldt, som ieg haffuer obniid, dog inted derudi kundid lesse, eptherdi ded ene er skreffuen paa en maanehr, som mig wbekendt er. Saauidt som nogid macht paa ligger, ded haffuer hand dog udi mit breff skreffuid om. Vdi hanss skriffuelsse till mig besuerger hand sig offuer dem, som derhiemme med hannem skulle correspondere, ty hand endnu icke haffuer hafft et breff fraa dem 2) .

s. 271 Heer staar ded endnu till uti prius, dog sachtiss furor Hom: nogenlunde. Dy fleeste y byen uylle, at ded inted uaar begindt.

Huad y haffuer om ded Suenske tog udi tyssland, ded lader mig uyde 1) . Der er loffuid megid, huoraff en dell uysseligens slaager feiill. Iblandt andid, der ieg taalede med M: Roe om samme tog 2) , saa førte ieg paa Baanen, at eptherdi Engeland och holland haffde consenterit ko: y Suer: den toll y Østersøen, fordi at hand skulle restituere germaniam in pristinum statum, huorfor at Restitutio paletin a tus uaar icke med yblandt dy puncter, som hand uill proponere till dandtzig 3) , Saa suarede hand: han maa proponere, huad han uyll, gør hand inted derued y sommer, uy skall hielppe at briide hannem halssen. Hand sagde ochsaa: aff huad arsag skulle man giffue hannem toll, dersom hand haffuer ycke en fod Iord? Huad uy gør, ded gør uy for den habning skiild. Mener hand, sagde hand, at hand ma tage toll y Østersøen, for hand haffuer heer och deer nogle kaale 4) skiib liggendiss? Saatt Ieg icke troer, at dy skall lenge forligis om samme toll. Axell Arenfeldt skriffuer ochsaa vden thuiffuell om Staterniss mening om samme toll. Mig skreff hand, att Staterne uille sende en Legation derom till kon: y Suerrig.

Ded ladder, at superlia uil gørre den herre skade. s. 272 M: Roe hand sagde inter alia, at kon: y Suer: uille, at man skulle giiffue hannem den titel fortissimæ (!) Regum, sagde ochsaa, kon: udi Engeland hannem den tilforn at haffuen giffuen. Ieg mente paa myn uyss, at haffde kon: y Engeland giffuid kon: y Suer: den tytell, daa burde alle andre kon: at titulere kon: y En: fortissimum omnium stultorum in toto mundo, Et qvod magis est, kon: y Suer: uille inted annamme M: Roess creditif, eptherdi kon: udi Enge: icke haffde titulerit hannem potentissimum 1) , Som aldrig ingen kon: gør ued den anden. Samme M: Roe haffuer creditiuit vbrudt med sig tilbage ygen. Valete. Aff glyckstadt den 20 Maij Anno 1630.

Christian.

Udskrift: Chanseleren Och Stadtholderen till hande.