Danmarks Breve

BREV TIL: Kirsten Munk FRA: Christian 4. (1630-12-27)

27. Decbr. 1630.
Til Kirstine Munk.

Kongen retter en Række Bebrejdelser mod hende og melder hende, at Lensmanden Lavrits Ebbesen og Biskop Morten Madsen skulle tilkjendegive hende hans Vilje. — Langebeks Afskr. (efter Orig. i det Rosenholmske Arkiv 1741) i Geh. Ark., Sager vedk. Kirstine Munk, Fasc. 2 1) .

Kerre kyrsten, Siiden du udi dyn Skriffuelsse aff Nyborrig 2) Errindrede mig om dyn lang och troe Opuarting, derhuos den lyfs faare, du for myn skiild haffde vdstanden med dy mange Smucke bø[r]n at føde til verden, Sa och at dyn Moder handlede saa tyrannisk med dig, vansiet at Ieg engang dig ud aff hinders huss och gewaldt tagiid haffde, huorpaa du strax fraa korssør fyckst Suaar:

1. At dyn Opuardtning uaar en tyd lang saledis, at ieg offuer den mig inted kunde besuerrige.

2. Den Besuerlighed, du haffde udstaiid med børnen, uaar inted nii, mens alle kuindfolck gemen.

3. Om dyn Moders tyranni uar mig inted beuyst, Mueligdt du haffde giffuid hinder Aarsag till allehande vdi dy forrige dage.

s. 310 Den tiiD Ieg kam nu hiem til køben:, Saa erfohr ieg, at du haffde uerrid udi køben: Och der forsøgdt allehande, bade at laade till dig vdi byen at lade hente Greff woldemar Christian Sa och udi godtfolckis Neruerrelsse at haffue berømmed dig aff en god Samuittighed, vden thuiffuel til ad gørre folck uyss, at du alting saa uel haffde vdrettid, at du deraff kunde haffue en god Samuittighed.

Huorfor Ieg forarsagiss paa Sliigdt at lade dig och andre myn mening derom at lade forstaa. 1. Haffde dyn Opuardtning uerrid sa troe och fliitig yndtil enden, som den uaar udi begindelssen, da haffde du hafft deraff en stor berommelsse och dyne uenner en stor Eehre deraff, Mens den tiid den vende sig hen tiil Anden, Saat du lost skerre myne Lynkleeder y sønder till anden folck, 2. Lette om Nattertiid vdi myne kleeder vdi myt conthor 1) sa och pa borde och bencke epther breffue, zeddeler och andid Sliigdt, att du deraff kunde flii dyne fauoriter at uyde, huad som forhanden uaar, 3. der du lost føre aff myne Slotte och husse aldt dyt tøy hen tiil fremmede Steeder, Iaa haffde for sielffuer at uille begiiffue dig udi myn fraauerrelsse udaff Landiid, 4. den tiid du vnderstodth dig, mig vaffuydendis, at sønderbriide et aff dy fornemste klenodier, Ieg haffde 2) , Sa och forparterede allehande kostelige Saager, Som Ieg dig, Børnen tiil beste, til troer hande tilstilled haffde, 5. den tiid du engang gerne haffde offuertaled mig, at ieg skulle haffue tagid til mig en haab Bliisucker, Som yngen Erlig Man aff nogen y uerden presenterit er at bruge induortes 3) , Daa formener Ieg, at dyn troe Opuardning och gode Samuittighed tog affsked fraa mig.

At du med Børnen at føde haffuer udstanden stor faare, derpaa haffuer du uisseligen inted tenckt, Naar du s. 311 kallede dem wunger, tehwer och horunger Och lodtz dem gaa Paaltiid 1) och reffuen, vansiet du glemde inted at tage ud til dem paa Renteriid och andenstedtz, Som med Regenskaberne er at beuisse. Den Elste datter 2) kunde du inted lyde huoss dig udi kammerid, Menss hun motte uerre vde huoss piigerne och anden Sløer 3) , vansiet ieg dig befalede att haffue hinder inde huoss dig. Naar du fyckst mad allene, da motte datteren inted søge borid med dig, mens motte faa mad inde huos piigerne och laade sig nøiie med den maad, som den bree munnede Iomfrue och Stumpiid dorrete inted gaad Eet aff.

At ieg haffuer tagiid dig udaff dyn Moders huss, ded er ieg gestendig, dog inted med geualdt, mens med dyn heel gode uyllie och dyn moders samtycke. Nu maa dyn Moder mueligdt meene, at eptherdi du uarst engang kommen till mig, at du daa salediss skulle haffue skickid dig, at ded haffde uaarid, indtill døden derpa haffde giordt forandring, huorfor ded er ingen vnder, at dyn Moder inted behager dyne galne Optog och kommer y hue, huorledis du omgiickes hinder paa køben: Slott, dentyd y der en tid lang uaar Sammen.

Dyn gode Samuittighed haffuer Ieg kendt paa den maaner, at du tiidt och offte gerne haffde forførdt for mig baade høiie och laaue, leeg och lerd, haffde ded kund gaid dig an, huis Naffn, sa och paa huad Maaner du brachte ded for, Ieg dig uil demonstrere, naar du ded begerer, Saat du ded inted skaldt kunde nechte. At du paa køben: giorde dig ret lystig, den tiid Ieg sammestedtz under predicken bleff nogid ylde til paas och motte gaa vd och legge mig, Och togst dyn breemundede Iomfru ued handen, strax epther du uaarst kommen ynd aff kyrcken, och dandtzede med hinder omkriing Bordiid och kuaadtz: Laad taalicken frii gaan, ded mynnes du uell. s. 312 Item at du uaarst udi kyppinge kiircke udi falster och sammestedtz først faaldt pa knee udi Stolen och leeste och siiden giorde Reuerens for Altarid och lagde nogle Stycker guld udi Alterbogen sa och udi Stocken, foreerede ochsaa klockeren et Stycke guld, aldt til den ende, At Gud y himmelen uille vnde dig dyn hiertens begeering, Huorom med dig at skulle bede Gud om du flere end En person haffuer tiltaaliid, lenge før end du kamst hen til samme kyrcke. Item at du med behendighed och Løiien brachte mig tiil at sende Børnen udaff Landiid, mig til stor bekostning och liiden Reputation, Som uden thuiffuel er dy Stycker, huorpaa du haffuer funderit dyn gode Samuittighed paa.

Och eptherdi alting here at opregne ded, som hertil hører til at Errindre dig dyn troe Opuardtning och gode Samuittighedtz gerninger, da uylle dette breff bliiffue lenger End den fornemste Lygpredicken, som er tryckt udi Danmarck udi ty Aar.

Huorfor Ieg dig yckun om Affskeeden korteligen uil Errindre, aff huilcken mueligdt nogid uyder kan erfaris, som den berømde Samuittighed kunde komme til hielp.

Den tyd du ynted Epther diit forbassede hoffuid inted lenger motte ferriss med Børnen, som du uille, dyne pudtz, du paa adskillige steder haffde for, inted lenger uylle gaa an, da brød dyt fromme siind herfor med gaalle Noder eller Miiner, baade offuer borde och andenstedtz, saat ded uar skam at se derpaa.

Siiden om Morgenen, der Ieg sad och skreff, Sende du Hoffmeiisterinden 1) til mig och begerede, at du motte drage dyn kaass hen til dyn Moder, du kunde slet inted uerre lenger heer. Sa suaarede Ieg: huad syger du? uil hun hen til hinder moder? Siig kun hinder, at hun bliiffuer moderen ynted welkommen. Sa kam Hoffmeiistrinden ygen och begerede ded samme, at du motte komme bordt, s. 313 Och sagde: E: Ma: kan ynted gørre en større almyss-gerning end at vnde hinder forloff at drage. Skulle E: Ma: See, huorledis ded Menniske ferriss, E: Ma: skulle forundre sig derpaa. Saa sagde leg: uyl hun Endeliigens syn kaass, da maa hun drage tussind deeffle y uold, naar hun uil. Sa kam Hoffmeistrinden tilbage och tackede mig for Suarrid och bad, at ieg uille skriiffue med dig til dyn Moder, Begerede derhuoss, at du motte giiffue mig godenat, førend du drogst bordt, huorpaa Ieg suarede: breffuid skal hun fa, Sa snardt ieg ded kan skriiffue, menss mange gode natter at tage aff hinder, ded er ynted myn Leiilighed, ded uil ieg spaare, yndtil uy kommer Sammen ygen.

Sa drog ieg hen til køben:, Och du sende bud epther Her: wldrich Och sagde til hannem, at du uarst glaad och tackede Gud, at den gode dag uaar nu kommen, som du lenge haffde lengdis epther, at du motte komme fraa hoffue och uerre paa dyt egiid, Och forehrede hannem sa et Skaab saoch et Stycke Skylderii, Stucken med Sylcky, Och fyckst Siiden Hoffmeistrinden hoffuid noggelen tiil Frede: Slot, at hun mig den skulle tiilstille, och hastede Saa aff gaarde och bekom saa for dyn wogen aff fyskmeiisteren 1) 4 heste, huer aff syn faarue, liigesom dyn Opuardtning och Samuittighed haffde uerrid.

Der Ieg nu kam hiiem till køben:, daa erfaarer Ieg, dig vdi myn fraauerrelsse at haffue uerrid deer Och der forsøgdt nogle nii Pudtz med at laade hente Greff woldemar neder til dig vdi byen, udi godt folckis paahør Berømmid aff en god Samuyttighed, som forbemeldid er, mens ochsaa paa weiien giordt allehande Brauader med den Strenge Øffuerste Luthenandtz wllefeldtz 2) Raad och Assistens.

s. 314 Huorfor Ieg nødiss till at tencke pa tienlige myddell, at du kandt komme vdi nogen Roelighed, Sa at du inted forkaaster ded Euyge med ded tiimeliige. Och haffuer Ieg nu til dig afferdigid dysse breffuysser, Laawerss Ebbissøn 1) och M: Morten, Superintendent offuer Aarhuss stycht, At dy dig myn mening derom Skall anmelde, huorepther du dig skaldt uyde at rette, sa framdt du ded ycke uyldt forsøge, som dig mueligdt inted uel uyl behaage. Befaalendiss dig hermed Gud y himmelen. Aff Frederichssborrig den 27 Decem: Anno 1630.

Christian.

Udskrift: Fru kyrsten Munck til hande.