Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Christian 4. (1646/1647)

1646-47.

To forskjellige Udkast af Kongen, det ene angaaende et (ube-kjendt) Forslag til Landets Opkomst, det andet om Kirstine Munks Forhold overfor ham. — Geh. Ark.

s. 88 Dii 1) meinung diisses Punctes ist wol zu versteen 2) , wan derselbe Nur beii den leudten zu heben stunde 3) , das sii das theten, was sii soldthen, vndt darbeii anleiitung geskee 4) , wohr solche qualificerte leudte vndter den Adell, gelardte, Burger vndt Bauren zu fiinden 5) , dii solches Nudtzliches werck zur perfection bringen kondte, weill der anfang leiicht vndt der Nudtzen langsam zu hoffen ist.

Es wehre zu wiinsken, das disser Punct so leiicht kondte Effectuiret alss verstanden werden, weiil der mehrer theil der mensken das Niit thun, was sii soldten, vndt dii leudte suerlig werden zu fynden sein, solches werck in Eiinem fullenkommenen standt zu bringen 6) .

Paa ded, som Paa fru kyrstens uegne Er forrebracht, Er denne myn Erklering: Att Naar menige Riigens Rad Nu tiil førstkommende herredag kommer tylstede Och Er-fahrer, huad for pasiens Ieg haffuer hafft med fru kyrsten for Børnens skiild, i, Eptherad hun Ett godt stund haffde løben gaall y køben:, paa Crone: och andenstedtz med Ryngreffuen, saatt hun uar y alle folckis munde, saat fru Ellen selffuer fast dag och Natt laa och grede for samme hynders letferdig bedriiffter skiild, som her aldtsammen s. 89 incited kan fortelles. 2. Y dy samme tyder kam fru kyrsten tyl mig om morgenen tylig pa køben: och klappede pa Rundelit, som Ieg uar Inde. Der hinder nu bleff opluckt, Och ieg uylle uyde, huad hun uylle, Eptherdi hun begerede att tale med mig och uar gans weiiferdig y alle siine kleeder, sa sagde hun: Ieg uylle gerne ga til Aldters pa fre:, Om Ieg motte, huortill Ieg suared: drag hen y gudtz Naffn. Dentyd dette uar sagdt, da drog hun udaff Muffen, hun haffde pa, Ett guld kousken med Nogit huydt Puluer och presenterede mig, sygendis: dette Er Ett stattiligdt puluer, som D: Petter Pay formener att skulle uerre E: M: heel gaffnligdt, wylle E: Ma: kun tage ded til siig. Huortil ieg suarede : for huad sygdom skal dedsamme were godt? mig skader Io, gud uerre loffuid, Indted. Der hun inhererede indes forrige snack, Sa tog Ieg samme kouskind fra hinder och satte ded pa bordit huos mig och sagde: Der skall ded staa, Naar Ieg haffuer leiilighed dertil, da uyl Ieg forsøge ded. Huorpa hun giick bordt och satte sig pa syn wogen och kiiordte bordt. Dentyd hun Nu uar offuer Broen, da sendte Ieg Epther Docteren. Dentyd hand Nu kam til mig, da tog leg hannem alenne med mig Ind y Rundelen Och uyste hannem samme Pulffuer och begerde att uyde, om hand haffde giiffuen fru kyrsten ded. Da suarede hand : Iaa, huorpa Ieg giick uyder och uylle uyde, huor tyl, da suarede hand : hun haffuer faat ded aff mig til at komme ded pa dy sma biener, som hun faar sa mange aff pa haagen och om munden. Huorpa Ieg spurde hannem ad, Om man kunde bruge dedsamme Induordtis. Daa begiindte mande[n] at see pa mig Och sagde: gud beuare oss, Ded Er for-giifft. Huormed uorris snack pa dy tyder haffde En Ende.

Nogle dage derepther da Reissede Ieg henad frede: Sa snardt Ieg nu kam diid, da haffde Ieg bud Epther D: Christen salig, som dentid uar hoffpredikandt, och spurdte hannem ad, Om fru kyrsten haffde uerrit der och gangen tyl Alters. Da suarede hand: Iaa, mens hun drog strax s. 90 herfra henad Croneborg, huor Riingreffuen Er. 3. Nogiit derepther da Iagede hun alle Piigerne aff Slottit til køben: Den tyd Ieg Erfohr ded, da lagede Ieg dy tydtske Iomfruer ochsa aff slottit sammestedtz Och mendte, att ded uar sa smuckt at følgis ad. I dysamme dage faldt Mar-tiini afften Ind, Huordthen Prindtzen med hans thuende Brøder med den gammel greffue af tuurn bleff befahlit att Indstille siig. Och Eptherdi Ieg heell gerne motte see myn datter frøcken anne katriine salig, da bleff fru kyrsten befahlit att drage med tiil frede: Der uy uu kam tiil Bordtz och uare lystige, da uylde hun inted lucke syn mund op, vden thuiffuel fordi Riingreffuen uar glemdt aff ded lau. 4. Dentyd Nu tyd uaar att gaa yseng, da uylle fru kyrsten Indted søge seng med mig, menss luckede dørren ymellom siig och mig. Der nu dagen kam herfor, att man kunde See, daa lette Ieg En Steen op y dyre-haffuen Och lod densamme legge pa ueiien henad den lyden ladgard, Naar Ieg gaar bag ud aff myt kammer derhen, vdi huylcken siiden bleff huggen Ett seede med Aarstall derpa, som fyndis Endnu der sammestedtz.

Siiden forarid derepther, der Ieg med Armeiien giick offuer fraa fyn henad Pøll 1) och for gottorp, huorpa friidden siden fuldte med keysseren, Daa geradede leg y wenskab med wybecke krusse pa den gar, som Nu Er lagdt Øde 2) , udi huiss sted woldemar slott Er biigdt, Att hun bleff med widrig Christian. Der samme tog haffde En Ende, och friidden uar sluttid, da drog Ieg tilbage y Riigit ygen Och tog myn uey Igen Igennom fyn, huor Ieg fandt wybecke krusse huoss fru Ellen pa dalum.