Christian 4. BREV FRA: Christian 4. (1611-12-19)

19. Decbr. 1611.
Spørgsmaal, angaaende hvilke der skal holdes Forhør over to fra Sverige komne, anholdte Skotter. — R. A.

Spørsmall, huorpaa disse thuende Skotter, som aff Suer- rig Er ankommen, Skall Punchtuis atspørriiss, Enhuer Ser- deliss ²I T. Kane. U. A. Sverige, Akter vedk. det politiske Forhold til Danm. 1606—12 findes Afskrift af et Aktstykke, dateret Frederiksborg 19. Dec. 1611 og underskrevet af Georg Lund, Joachim Bülow og Tobias Lauterbach, der foruden de ovenstaaende 7 Punkter (som Kongen ifølge en Paategning havde „forskrevet med egen Haand“) indeholder de under Forhøret afgivne Svar. Det fremgaar heraf, at de anholdte Skotter var Andrew Ramsay (Andreas Ramse) og Lieutenant Robert Douglas tilligemed en anden Lieutenant og to Tjenere, der alle var blevet taget til Fange ombord paa et Skib undervejs fra Sverige til Lübeck. Ramsay og Douglas, som var Søskendebørn, havde mødt hinanden i Stockholm i „Hertug Johans Lossement“. Ramsay havde faaet Pas af Statholderen i Stockholm. Hverken han eller Douglas medbragte nogen Breve. Som Svar paa Punkt 3 opgives en Række Navne paa fremmede Officerer i Sverige, blandt hvilke Monnichow (Mönnichhofen, som i 1612 førte en Deling Lejetropper gennem Norge til Undsætning for Sverige, se Th. Michell, Hist, of the Scottish Expedition to Norway in 1612, 1886). Den omtalte Stuart er sandsynligvis den samme, som ifølge Christian IV.s Brev af 16. Sept. 1611 (I Nr. 36) havde forsøgt at mægle mellem Danmark og Sverige, rimeligvis Robert Stuart (I, 63, Note 2 ; A. Larsen, Kalmarkrigen S. 249). Ifølge Paategning paa Aktstykket blev begge Skotter løsladt. Andrew Ramsay hvervede senere Tropper for Sverige i Skotland (Michell, anf. Skr. S. 34); en Deling af disse under hans Broder Alexander Ramsay blev nedhugget i Krigen 1612. I Record Office, London, findes en latinsk Oversættelse af Forhøret med Besvarelser (trykt i anf. Skr. S. 147—52).).

s. 121. Huor die Erre kommen først y kundskab sammen, y huad for lossomente, ochsaa huad werten haffuer hiett.

2. Huorlediss die haffuer bekommit deriss forloff at drage aff landit.

3. Huor mange fremmede befhelichsheber Die Endnu haffuer y Suerrig, och huem aff die fremme[de] Er ude at verfue folck.

4. Till huem die haffuer skriffuelse med aff deris lansmend, thii ingen thuiffuel Er, at baade styuardt och die andre haffuer uyst skreffuit hiem till deriss wenner.

5. Huad styuardt haffuer giordt aff den Pass, som hand aff mig fick y Calmer.

6. Huor ted Er kommen, at alleman y Suerrig kaller stuuardt k: aff Engelandtz gesanter.

s. 137. Huad for Conditiones die haffuer bødit Stuuardt till for syn betalning.

Denne Lutenandt skall Sønderligenss atspørrigs, huor- lediss han Er skiltiss fraa Syn Capiten, och huem hanss Offuerster haffuer uerrit.

Och Eptherdi man uell ued, att sligge Personer, som lenge haffuer tiend y Suerrig, icke vden Sønderlige pas kan komme aff landit, med huad wilkor hand Er kommen der ud.

Dette allsammen Skall dennom Salediss proponeris, och huad die der paa Suarer, skall Strax aff tobia annoteris, dog Enhuer y Seer, Som offuen Er formeldit.