Danmarks Breve

BREV TIL: Ellen Marsvin FRA: Christian 4. (1615-07-10)

10. Juli 1616.
Til Ellen Marsvin.
Kongen udtaler sig angaaende forskellige i et Brev fra hende rejste Spørgsmaal, navnlig angaaende en Forstrækning paa 40 000 Dlr. og angaaende Salget af Nørlund og Rudbjærggaard. Han lover altid at ville staa hende og Kirstine Munk bi. — Neuhaus Bymuseum.

Keere Ellene Marsuyn, Gud y himmelen spaare Och beuaare dig lenge och vel fraa aldt vndt baade til liiff och siell.

Heerhuoss kan ieg dig myn Erkleeling[! ] paa dyn skriiffuelse, som mig y gaar tilstillit er, icke forholle.

1.

Anlangendis dy 40 thusind daler, attu icke udi den meening haffuer laadit mig ued Synckleer 1 ) tiltaale, attu dennom ville haffue til giiffuens, huorom ieg ickeheller haffuer hørdt Synckler nogit taale om. Menss huad ieg tilforn loffuit haffuer, ted draagis ieg nocksom tiil mynde, huilckit att holde ieg ingen aarsag haffuer att forbygaa. Och meener ieg, att sliigdt mit tilbud och løffte skall icke uerre tiil disse forretagne s. 47 køb 1 ) wgaffnlig. Och meener ieg derhuoss, at fortro huerman sligdt gørriss inted fornøden, ty ted ingenman vedkommer.

2.

Anlangendis Nørlund och Ruberregaard at siellie 2 ), paated den vdloffuede Summa distebedre kunde bliiffue bethaalit.

Huad Nørlund anlanger, daa haffuer io Stadtholderen Gerdt Randtzou derpaa faalit 3 ) och begeerit myn beuilling, huilcken hand ochsaa skall bekomme. Menss huor høit hand samme gaard uyll antaage, ted er endnu wuyst, Saat paa den summa att slaa syn lyd er icke uell mueligdt. Derhuoss er detthe att betencke, att, om man formegit haaster med samme køb, daa kan ted giffue skaade, saat man icke bekommer syn verd derfor, huorfor ted er bedre att forrente pengen paa et aarss tyd end alformegit dermed att haaste. Huad Rubergaard anlanger, derom haffuer ieg laadit Corfitz Ruud uyde myn mening. Naar ieg hanss erkleering forfaarer, saa skall derudi vydere bliffue forordning giordt.

Huad penningen anlanger, som tiill wysse tyder erre vdloffuit, derom uil ieg forordne, naar gud uil, ieg kommer fraa Norrie ygen, saatt dy till retthe tyde skall bliffue erlagdt, Och alting skall gaa ret tiill paa alle Syder. Ymidlertiid ieg er borthe, daa kandtu gørre ted till ende med Staadtholderen gerdt Randtzou, saat den summa kan uyst komme fram.

3.

At du begeerer, att ieg uylle laade annamme kyrsten Munckis godtz, ted kan icke skee. Menss uyldtu leffuere no- s. 48 git fraa dig, att ted daa leffueris kyrsten Munck sielffuer udi hiinders laauerriiss neerueerelse, dog icke førend altiing med disse køb och skiffter er til ende.

4.

Huad anlanger, atty altiid eder till mig motthe forlaade, Saa maa y eder fryliigen dertiill forlaade, att y huess billige maade ieg nogentyd eder befordre kan, derudi skall y altiid fiinde mig uillig. Befhaalendis dig hermed Gud alsommechtigste. Datum Croneborrig den 10 Iulij Anno 1616.

Christian.

Udskrift: Fru Ellene Marsuyn til hande.