Danmarks Breve

BREV TIL: Ellen Marsvin FRA: Christian 4. (1629-10-01)

1. Oktb. 1629.
Til Ellen Marsvin.
Kongen beretter om Branden paa Kronborg, om Børnenes Flugt derfra til Frederiksborg og om det yngste Barns Daab. Han har ladet hende kalde Dorothea Elisabeth, til stor Utilfredshed for Kirstine Munk, som sikkert i den Anledning vil blive meget umedgørlig. — Neuhaus Bymuseum.

Keere Ellen, der ieg kam Søndag Nat til Roskii[l]d, saa spurde ieg den store wlicke, som uar sked paa Croneborg 2 ), huorfor ieg hastede och kam hiid om morgenen ved fiire slett 3 ). Ieg uille strax haffue dragid til Croneborg, menss ieg fandt børnen heer for mig, som uaar heell nappe och kaal derfra 4 ), aldt derris tøy bleff y lobbid. Anne ka- s. 98 triniss guld haffde en borthe, mens ded kam tilstede ygen aff Sluppelycke. Tyssdagen 1 ) derepther kam kyrsten hiid Och begierte strax at uille uyde, huad barnid 2 ) Skulle hedde, om ded for Suaghedtz skiild Skulle udi myn frauerrelsse døbiss, huorpaa ieg suarede, at ded uar tyd nock, naar ieg uille bordt, at lade hinder ded uyde. I gaar kam hun til mig och berettede, at barnid uaar megid suagdt, huad mig siintiss, om man icke skulle lade døbe ded, huortil ieg suarede: Io før io bedre, och at hun strax skulle sende epther hoffpredikanten 3 ). Sa spurde hun strax, huad ded skulle hedde, huorpaa ieg suarede: Hun skall hedde dorretea och y en hast glemte at sige Eliissbet tiil. Saa gick ieg Strax hen til boriid och skreff M: Christen til, at barnid skulle hedde dorretea Eliisabet. Strax derepther som ieg saad och skreff, kam hun hastig til mig och spurde mig, om barnid Skulle hedde uyer end dorretea. Sa suarede ieg: Jaa Skall hun saa, hun skall hedde dorretea Eliisabet. Sa sagde hun: Ieg habiss icke, at y uyl sa forderffue ded gude barn, ded haffuer Io inted vndt giordt. Skal hun neffniss op epther karren Anderssdatterss barn? 4 ) huortill ieg suarede mig inted att haffue tenck paa karren Anderssdatters barn y mange aar, mens dette lod ieg neffne epther myn farmoder och mormoder, hun fyck uel at laade ded bliffue derued. Saa gyck hun da Ilde tilfriidt fra mig Och haffuer siiden ynted uerrid huoss mig. Ieg motte uel uyde, om hun eller nogen, som uys er, kan bylle sig ind, at om keysseren och Bøddelen haffde et naffn, om dy derfor uaar lyge høiit achtid. Ded er uell, at hundedagen haffuer ende, och att ded er ycke mehre heedt. Der er ganske ingen thuiffuel paa, at s. 99 Naar hun er gangen y kyrcke, saa faar uy en krii sammen, førend hun Skall uylle ga tilbordtz med børnen, menss ded skall inted gaa hinder an. Børnen, herremenden, børnens opuarter och piigerne maa alle faa mad inde udi Ridderstuen, huorhen hun inted gerne Skall uille laade gaa siine Piiger. Hun haffuer fat en hollandtske piige, som siigiss at uerre heel kunstig och temmelig smuck, kan Skee man maa inted see paa den. Ded siigiss, at hinderss Alriinecken 1 ) med goliiardt uyl fraa hinder. Huad nu skeer, der(!) giffuer oss tyden. Befalendiss dig hermed gud y himmelen. Aff frede: den 1 Octobris Anno 1629. . .

Christian.

Udskrift: Frue Ellen Marsuyn tillhande.