Christian 4. BREV TIL: von Pentz, Christian FRA: Christian 4. (1636-07-20)

20. Juli 1636.
Til Christian Pentz.
Kongens Svar paa Kejserens gennem Pentz overbragte Forslag om en nærmere Alliance, for hvilket han udtaler sin Taknemmelighed og sin Vilje til et fortsat godt Forhold. Han kan dog, af Hensyn til sine Naboer og Forbundsfæller, specielt Sverige, ikke gaa ind paa en saadan, men maa fastholde sit hidtil hævdede Standpunkt. Han beklager, at de under hans Mægling førte Underhandlinger er bragt til Standsning af Kurfyrsten af Sachsen. R. A., Regeringskanc. i Glückstadt, „Elbstrohm“ Nr. 5, Undernr. 142.

Ich habe dasienige, was I: kei: M: vndt L: Einer naher coniunction halber durch deine Person suchen lassen ⁴Chr. Pentz var sammen med Gottlieb v. Hagen i Jan. blevet sendt til Dresden og Wien, hvorfra han først kom tilbage i Juni (Fridericia II, 15 og 18). Kejseren var til en vis Grad gaaet ind paa Christian IV.s Mæglingsforslag (jvf. det følgende) ver- s. 104standen. Wii nun I: k: M: vndt L: Iederzeit begiirich nit allein fohriige guthe correspondes zu vntherhalten, Sondern Selbe Io mehr vndt mehr in guthem vertrawen, auffriichtige liibe zu vermehren nichtes ermangelen lassen, Als bedancke Ich mich des verspiirthen freundtlichem vertrawen vndt anerbiithen gans hoch vndt freundtlich vnd biin dakegen des Erbiithens Niichtes zu vntherlassen, wordurch I: k: M: vndt L: meine bestendige wngeferbethe kegen Affection bezeuget werden kan.

Souil das heubdtwerck betriifft, das Ich mich auff dii wiirckliiche fordtsetzung der friidens tractation mit solchem Eiiffuer vndt bemiihung wii begehret, Damit man verhoffet den zueck des güldenen friidens wiiderum zu Erreiichen, vbernemmen Solthe, wordurch man in grosse weiitleufftigkeit miit den benachbarthen vndt Bundtzgenossen gerathen konthe, Solches ist ein hochbedenckeliges werck, zumahlen weiil man mit der kron Sueden nit allein etzliiche hunderdt Meiil grendzett, Sondern auch solcher Nachbarskafft halber gewisse Pacta vndt fædera verhanden, Alsso das man gewiissens halber sich in keine wiiderige tractaten ¹Hermed menes sikkert Tiltrædelse af Pragfreden, jvf. Fridericia 27 f.) einlassen kan. Aldiiweil aber Ich beii den deudtsken kriigen theiils wegen der Nachbarskafft, theiils Eiigener interesse halber Inte[re]ssiret gewessen, Als habe ich der hofnung Bestendigen durchgeenden friiden zu Stiiffthen durch fohrgehabthe tractaten beii mir nichtes erwiinden lassen. Bethauret mich aber nit wehnich, das Ich den zueck nit Erreichen können, Nachdem Chur saxens L: aus mangel Nötiger Reethe bewuste friidenss

Brev), men søgte desuden at formaa ham til at opgive sin Neutralitet og at indgaa et nærmere, mod Sverige rettet Forbund, og Pentz instrueredes af Kejseren til efter sin Hjemkomst til Danmark at fremlægge disse Planer for Kongen. Denne afviste, som det ses af ovenstaaende, foreløbig Forslaget, men stillede sig allerede i August—Septbr. mere imødekommende, se Fridericia II, 17 ff., 27 f., 29 f. Jvf. Egh. Breve IV Nr. 80 og 86.

s. 105tractaten abermal in Stecken gebracht ¹Kurfyrst Johan Georg havde i Skrivelse af 29. Maj 1636 som Svar paa Christian IV.s Opfordring til ham til at deltage i Mæglingen undskyldt sig med, at hans Raader var optagne af Kurfyrstedagen i Regensburg (T. Kanc. U. A. Sachsen, Breve fra Johan Georg I 1634—37).), vndt kan nit absehen, wii ich fohrige Intention anders, wii bishero geskeen, Erreichen, viil wehniger mich Erkleeren kan, Sondern muss, biis Ich I: k: M: vndt L: wiiderwertigen obstinates gemiithe in eontinuirung des kriiges Informiret, dii engere coniunction verskiiben.

Vnther dissem aber versiichere ich I: k: M: vndt L: aller getrewer Nachbarlicher Affection vndt verhoffen, I: k: M: vndt L: werden hiirunther mich nit verdencken, Noch deswegen in Miir Eynigen zueiiffuel setzen, Sondern siich versiicheren, das ich alles das, was Immer thunlich Ist, I: k: M: vndt L: thun vndt leiisten wiill.

Rendersburch haus den 20 Iulij
Anno 1636.

Christian.

Udskrift: A: M: M: gubernör.