Danmarks Breve

BREV TIL: Corfitz Ulfeldt FRA: Christian 4. (1637-08-25)

25. August 1637.
Til Korfits Ulfeldt.
Ordrer angaaende Silke, som skal forarbejdes og farves paa Børnehuset, Garn, der skal sendes til Holland for at væves, og en Sekstant, der skal støbes om. Forleningsbreve for Niels Krabbe og Christen Bülow medsendes. Emdrup Sluse skal repareres. En Stendæmning ved Vejen ad Roskilde til skal gøres færdig. Et af Johan Braem leveret Parti Krydderi og Konfekt skal opbevares paa Slottet. Der skal sendes Proviant og Skibe til Glückstadt. Kongen vil ikke afskaffe Elbtolden. Der er Strid i Hamborg mellem Magistraten og de fremmede. Et Brev til Kongen af Polen angaaende toldfri Gennemfart i Sundet vedlægges. — R. A.

Wdaff dyn skriiffuelsse fornemmer Ieg, att den Sylcky er ankommen, Ieg sende derhen, och att densamme Er foruarid pa Slottiid. Ded uyl haffuis y acht med samme Sylcky, at den Eptherhanden bliiffuer Brered(!), som ded siig bør, saatt den kan y børnehussiid forarbeiidis. Ded priisgarn 1 ) skall forskyckis henad holland Och der weffuis y lerryd och sendis wbleegiid tiilbage Igen.

Den Sextant kan M: Felix 2 ) støbe om Igen, mens den uyll dog hammeris, Om den skall styckis och fliies tiil gaffns, Skulle man End lade gørre Ett egiid Skuur dertiil med En Esse udi. Iohan Bliicher 3 ) kan forløffuis att drage herud och lede siine penge op, som vden thuiffel ycke erre mange.

Der skal faaruys saa megiid sylkii Staalgra tiil att gørre Ett støcke fløiiel aff y børnehussid med sma hiierter, aff huilckid munster der Er allerede giordt vndersketlige Støcker. Dy forlehningsbreffue paa Niiels krabbe och Christian Bulow haffuer du herhuos att Emphange 4 ). Emmendopper s. 110 Slusse 1 ) skall Repareris, saatt den kan haffue bestand. At densamme sauel som andre saa hastiig forgaar, ded wulder, att dy gørris aff wundt tømmer. Den stendam henad Roskii[l]d, som saa lenge haffuer uerrid y gerre, Skall Niiels trolle Engang laade gørre ferdig, Saaoch laade broelegge ded tømmer ymellom huer faag, som ligger lang weiien ued den uey henad Roskiild 2 ).

Der er En stor party Spedtzerii och konfeckt bestiildt huos Iohan Braam, som Er ankommen y køben:, huilckid aff Essayas fleiisker skall annammis Och kuytheris, dog foruaris oppe paa Slottid.

Ieg fornemmer Endnu Inted tiil den Prouyandt, der skulle komme hiid, Den heer Er, uyl inted strecke langdt. Att købe megiid heer, ded uyl pungen inted taale. Du skaldt taale med Riigens Admirall, att der skall forskyckis thuende aff Orloff skyben hiid med 4 gaaleiier Och dy thuende Smacker, huoraff den Ene er heer, hiid Paa Elffuen med En, som kan commandere dysamme med dy skiib, som bliiffuer heer. Der skall Ingen y wynther aff Orloff skyben holde siig op vnder Norrie, ty dy, som ligger heer, kan komme saa tylig henad Norrie, som behoff gørris.

Ded uyl haffuis y acht, att affregningen Paa folcken, som kommer hiid, tilstillis hannem, som skall commandere, paded man kan uerre uys paa, huad dy haffuer att kreffue. Y morgen Er den keysserlige concession offuer tollen heer paa Elffuen expirerit, gud giiffue, huorledis uy forliigis derom. Ieg skaffer inted denne aff, førend dy hamborger skaffer derris tolle aff, huorpaa dy ingen keysserlige concens s. 111 haffuer, Som skall komme dem Suurer an End mig 1 ). Der Er y byen Ett stordt Parlemend ymellom Magistraten och den fremmede Nation, dy y byen wiil, at dii fremmede skall skatte och skylde liige ued ynduaaneren y Staaden, mens dii fremmede uyll Inted forstaa siig dertiil 2 ). Dy haffuer uell tydt uerrid pa weiie, att dy uylle drage derfraa, mens ded haffuer Ingentyd uerrid saa Neer, vden thuiffuell Eptherdi tyden, som dy haffuer contraherit udi, nu er vde.

Vale. Aff Glykxborg den 25 Augustj Anno 1637.

Christian.

Der findis ochsaa her huos Ett Breff tiil konningen y Pohlen, Som Er suar paa ded, att hand begehrede, att hans skiib motte gaa tolfrii ygennom Sundid, huilckiid med tilfallende leiilighed kan sendis hen tiil dandtzig. Och paded tollerne y Sundid kan uyde, huad Suarid Er, daa sendis copien deraff der huos.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wllefeldt tiill hande.