Danmarks Breve

BREV TIL: Corfitz Ulfeldt FRA: Christian 4. (1637-09-05)

5. Septbr. 1637.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen har beordret et Antal Skibe til Glückstadt for at holde Hamborgerne i Ave og bevare Freden paa Søen. I Hamborg er der Uenighed mellem Borgmester og Raad og Borgerskabet angaaende Hævdelsen af Højheden over Elben. Der er sluttet Overenskomst med det engelske Kompagni i Hamborg om Tolden. Forskellige Ordrer angaaende Klokkestolen til den store Klokke paa Kronborg. Krigsudsigterne tegner ikke gunstigt for Svenskerne, som burde have sluttet Fred i Tide. Hvis den svenske Enkedronning vil tage sin Tilflugt til sin Broder, Kurfyrsten af Brandenborg, vil hun sikkert blive skuffet. Hamborgerne overvejer endnu deres Svar paa Marquard Rantzaus Skrivelse. — R. A.

Wdaff dyn Syste skriiffuelsse fornemmer Ieg dig inted at haffue bekommen myn Skriiffuelsse om dy skiib, som med ded første siig heer pa Elffuen skulle Indstille 1 ), Paded dy, som nu wde erre, kan komme hiiem ygen, Aldenstund Ieg, gud werre loffuid, haffuer bracht ded saa wiidt, att ieg Nocksom med dy, Som hiid y samme skriiffuelsse commandent Erre, achter att holde tucht pa dy Erliige hamborger, Saoch pa forarid at holde Søen Reiin med, Indtil der kan komme andere fraa københaffuen. Dy udi hamborg Riider Nu y thu habe. Borgemeiister och Raad staar paa derris Priuilegium, dy haffuer Erlangid, Den gemene mand siiger, att dy haffuer bedre aff at giiffue toll end att Hasardere skiib och godtz, den høiihed, derris herrer søger offuer Elffuen, deraff haffuer dy inted gaadt aff 2 ).

Med ded Engelske companj y hamborg er Accorderit om En wiis Summa penning att giiffue for tollen, Och att dy y steeden for pengen skall leffuere heer saa mange støcker Packlacken, Som man kan giiffue holmmens folck och andre s. 114 y bethaling 1 ). Paa M: hans Stenuynckell och M: Andressis affriidtzninger 2 ) haffuer Ieg tegnid myn mening. At M: hans Ohnemøller inted tømmer kan fynde til den klockestoll 3 ) vden ded, Som tyl Lyndormens Reparation forordnid Er, ded kommer mig Spansk 4 ) for. Ty lofftiid, som klockestolen kommer att staa paa, skal werre aff fyrre tømmer, Som kommer paa wnderslag att liigge, saat derpaa kan settis sa stor En tynge, som man begehrer, y sønderlighed naar vnderslaagen begindis fra vnden op, Som ieg haffuer uyst M: hans Sneddecker 5 ) pa Groneborg.

8

Naar nu ded Egii tømmer, som hand uylle legge lofftiid med, brugis tiil klockestolen, daa mehner Ieg, at hand haffuer tømmer noch tiil En klockestoll. Dog kan ded med samme klockestoll uel haffue En anstand, Indtil gud uyl, Ieg kommer tilstede. Mens vnderslaagen med lofftiid, som klockestolen kommer att staa paa, skall leggis, Och skall ded Øffuerste lofft leggis saa høiidt, att Regenuandyd kan løbe vd offuer Neederkanthen aff klockeuynduerne.

H: Christian Pens Skriiffuer, att hertug Bernhardt 6 ) er gangen tilbage offuer Riin ygen, saat dy Suenske lyden Diuersion aff hannem haffuer at foruenthe. Ieg formener s. 115 uyst, att generall Lessele 1 ) Erlanger huercken folck eller penning y Suerrig, Saat dy skulle Ønske, att dy haffde giiordt friid, dentid dy kunde haffue faat friid. Der uyl nu neppeliigen bliiffue nogiid aff den Store Recompans, dy talede y dy dage om, man skulle giiffue dem, at dy haffde forderffuid tysland. At Enckedronningen y Suerrig 2 ) Endeliigen uyl hen tiil Churfursten aff Brandenborg, ded fortryder hiinder uist, ynden stackyd tiid gaar tiil Ende. Hand haffuer Inted tiil siig Sielffuer Och mynder tiil hinder. Dy Erlige ham: haffuer Endnu inted suariid paa generall Maior Randtzous skriiffuelsse 3 ), mens gaar fliitig tiil Raadtz deroffuer, huilckid er heell wyseliigen giiordt, Isønderlighed om dy kan hytte paa Ett suar, som man Inted kan Replicere paa, som ieg inted habis att skulle Skee. Vale. Glyckxborg Den 5 Septem: Anno 1637.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wllefeldt tiil hande.