Danmarks Breve

BREV TIL: Corfitz Ulfeldt FRA: Christian 4. (1638-12-04)

4. Decbr. 1638.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen udtaler sin Glæde over, at Flaaden er kommet vel hjem fra Østersøen. Meddelelse om Reparation af Skibene, om den svenske Told ved Warnemünde og om Fribytterne i Østersøen. Kæderne og Kontrafejerne er ankommet. Hannibal Sehested har sendt gode Efterretninger om Valdemar Christian. Rentemestrene har faaet Befaling til at skaffe Dækning af de daglige Udgifter. Raadsmødet i Kolding er vigtigt, hvorfor Ulfeldts Nærværelse er ønskelig. Kongen udtaler sig rosende om Pfalzgrev Karl Ludvig og beretter nogle Udtalelser af den sachsen-lauenborgske Gesandt om Banér. Arnim, som er flygtet fra Sverige til Hamborg, er forbitret paa Svenskerne. — R. A.

Dyn skriffuelse haffuer ieg aff welbyrdig capitein kock emphangen Och deraff meningen forstanden, Huorpa ieg dig inted forholder, At ieg med stor contanto haffuer fornommen, att myne skiib, gud uerre loffuid, er kommen hiiem igen aff Østersøen 2 ).

Den reparation, der skal skee y uynter paa skiiben, Er hel siildig ansagdt, ty matherialia dertil burde y sommer at haffue uerrid bestiild. Kommer dy y skoffuen ued køben: at iaage, daa kommer ded alle dy skoutyue om køben: uel tylpas. Dog ded, som inted kan enderis, ded faar at skee. Man kan inted fundamentaliter suare tiil den Reparation, ty man ued inted, huad skiiben mangeler. Ieg kender ded selskab uel pa Bremmerholmen. Dentiid Pasientia skulle fliies, haffde dy daa madt rade, da haffde man for mangel aff kneer 3 ) s. 131 mat slett lade skybid liigge. Der er endnu en heel hab kneer y Recompans 1 ), som kan bruges tiil at Reparere dy andre med.

At lade nu siig nogid mercke om tollen, dii presser dii danske aff ued warnemynde 2 ), ded er inted radeligdt, mens ded er best, att man tiier stylle och tager y sundiid sa megen toll aff dy suenske, som dy tyd epther anden haffuer tagen aff dy danske. Saa følger derepther Ett mode paa grendtzen.

Om dy frybiither y Østersøen och derris affgang haffuer man lenge discurreret pa børssen om(!) y hamborg. Naar gud uyl, at wandiid bliiffuer Abiid, da staar der gode raad tiil at komme til rette med dem.

Dii keeder och konterfeiier haffuer ieg annammid. Gud giiffue, at di samme kunde gørre sagen klaar. Ieg uylle gerne spendere dem och femgange sa mange tiil.

Wdaff hanibal Sestedtz breff haffuer ieg fornommen, at graff woldemar Christian 3 ), gud uerre loffuid, liider uel. Ieg haffuer skreffuid hannem beskeen derpaa ygen. Rentemeisternis dondt haffuer ieg siiet igennom och fornommen den gammel snack, att naar der fattes, daa skall sundiid eller contributionen holder (!) heer, som slett inted med rette hører derhen, Som ingen bestand kan haffue, Huorfor dem er nu strengeliigen befahliid saledis att Sette kronens leehn och indkomst, som ded kan naa tiil den dagelige vdgiifft 4 ). Ieg passer packer paa, huem ded er med eller ymod. Ded er sa tydt proponerit Riigens Raad, och man Ingen tyd haffuer s. 132 uyldt rade bod derpaa 1 ). Lensmenden bliiffuer hiiolppen, folck Och konningen En Betler. Ded, som nu siist y køben: bleff lagdt tiil Prindtzens vnderholding 2 ), ded uyl yckehelder formyndere vdgiiftten. Nu y aar faar ieg med den uys Icke En skylling aff all contributionen tyl att legge renthen aff med aff dy penning, Raded er mig siielffuer skyldig 3 ).

Angaendis att du begerer att maa bliiffue fraa den conuent y kolding 4 ), Saa kunde ded uel skee, Om yblandt Rügens Raad fantiis fleere Sunde folck, End som der Er, Och der uyl mueliigdt falde allehande for, som uyll bade haffue stunder Och uel betenckis, ty uy haffuer behoff at see os for.

Den Engelske gesanter med den Elste Paldtzgreffue 5 ) er heer med andre gesanter fleere. Denne Paldtzgreffue er En smuck vng herre, hand haffuer tygange mehre habilitet y sig, som faderen haffde. Hertug frans Albrechts gesanter 6 ) sagde yblendt andiid, att hand stackiid siiden haffde uerrid huos Banniir och haffde hørdt ded aff hans Mund, Att bleff der friid aff, daa uylle hand, att deffuelen tog ham heen. Samme gesanter sagde ochsa, att ded uaar rett gudtz straff, att dii Banniirske Riiter kunde bestaa 7 ) dy keysserlige, ty Offiserene sauel som dy andre saad pa bønderheste, Och dii fleeste Saadeler och gewehr laa Paa Riistuognen. Eptherhanden som di kunde steele heste, saa bleff dy bereden 8 ).

s. 133 Munsør Ar nem 1 ) er sluppen ud aff Suerrig och er nu y hamborrig. Hand taler heel honorifice om Regeringen sammestedtz. Hand siiger, at aldt derris Regimen staar y løiien att fylde folck fuld aff. Kand hand rydtze dem ett Pudtz, hand ladder ded ynted, dy haffuer forskyldt aldt vndt aff hannem.

Vale. Aff glyckxborrig y glyckstadt den 4 Decembris Anno 1638.

Christian.

Udskrift: Stadtholderen H: Corfiidtz wlfeldt til hande.