Christian 4. BREV TIL: Ulfeldt, Corfitz FRA: Christian 4. (1642-06-24)

24. Juni 1642.
Til Korfits Ulfeldt.
Kongen giver Besked om, hvorledes de russiske Gesandter, hvis Ankomst er forestaaende, skal behandles. Han ønsker at faa at vide, hvor meget Silketøj der mangler til Valdemar Christians Udstyr, da han vil købe det manglende i Hamborg, hvor der er bedre Køb paa sligt end hos Johan Braem. — R. A.

Epthereom Ieg Erfahrer aff dyn skriffuelse, som Biiggemeistern haffde med Siig, At der Er En Ambassade ¹Om det russiske Gesandtskab se V, 233, Note 1.) fra grodtfiirsten forhanden, huorfor du begerer at uyde, huorledis ded skal holdis med dem, nar dii ankommer, Huorpa ieg dig inted forholder, At naar dii kommer an for køben:, da skaldtu lade dem bliiffue pa derris skiib, Indtil du lader mig derris ankomst wyde. Interim skaldtu lade gørre kuarter ferdig til dem y byen Och wndsette dem med Viueres, sauidt dii behøffuer. Gud giiffue, dy uaar ankommen Och bordte Igen. Der wiil hollis Ett aff Skiiben ferdig tyl att føre dy Beester bordt Igen. Man wed Nu, huorledis myne bleff tracterit y Muskou ²Valdemar Christian og Gregers Krabbe havde den foregaaende Sommer været i Moskva (Fridericia, 318).), huorepther man haffuer siig heer att Regulere. Du lodtz mig stackit siiden forsta, at der uar mangel pa Siilckytøi tiil at forferdige ded, som greffuen skall haffue. Huo[r]pa dig bleff suarit, at naar ieg Erfohr mangelen, huorudi den bestod, da uylle ieg see, om ieg kunde finde middel dertiil ³Se Brevet af 17. Juni.), Huorfor du den mig med ded første skaldt lade uyde. Och Eptherdi Nøggelen, som gaar til ded Røde kammer, dig ygar ued hans wyldfang ⁴Hans Wildfang var Postbud til Glückstadt (Meddel. fra Rentek. Arch. 1872, S. 207). — Jvf. Brevet af 23. Juni Nr. 148.) bleff tilskiickit, Daa skaldtu med M: Ernst Skredder ⁵Hofskrædder Ernst Jørgensen Møller (O. Nielsen, Kjøbenhavns Diplomat. V, 174 o. fl. Steder).) gaa ind y samme kammer Och Erfahre, huad derudi findis, som dertil s. 193kan tiiene, paded Ieg diste bedre kan Erfahre mangelen Och den heer Erstatte, aldenstund sliigdt Er y Hamborrig wliige beder køb, En Iohan Brahm ded, som han haffuer leffuerit, anslaar, Saat ded skeller nogle mark danske pa huer allen, wansiiet at allen, som bekendt Er, Er megit sterker, End worris Er ¹Kongen tænker formodentlig paa den „lange hamborgske“ eller den brabantske Alen, der var noget længere end den sjællandske, medens den „korte hamborgske“ Alen var noget kortere. For øvrigt var det netop den sidste, der, i det mindste i senere Tider, brugtes til Silketøj (se Bauer, Haandbog i Mønt-, Maal- og Vægtforhold S. 136. Arent Berntsen, Danmarckis og Norgis Fructbar Herlighed IV, 1, S. 545).). Vale. Aff Rensborger hus den 24 Iunij Anno 1642.

Christian.

Odskrift: Stadtholderen H: Corfidtz wlfeldt tiil hande.