Danmarks Breve

BREV TIL: Corfitz Ulfeldt FRA: Christian 4. (1643-08-12)

12. August 1643.
Til Korfits Ulfeldt(?). 2 )
Ordrer angaaende en Vogn og Heste, som skal sendes Kongen af Polen, angaaende en Vogn til Hertug Frederik, Afsendelse af hans Seng og af Musikanter til Glückstadt, Besigtelse af en Bro i Frederiksborg Dyrehave, Afsendelse af en Stald og forskelligt Inventar til Skinnerup, Afhentning af gullandske Render til Kronborg og Frederiksborg og af Enebærstager til den store Dyrehave, Opførelse af et Vandtaarn ved Frederiksborg, Levering af Sten til Portene i Rosenborg Have, Samling af Urter til Brygning, Bestilling af glasserede Sten til Skinnerup, Anbringelse af Krudt paa Taarnene ved Nørre Port. Endvidere Ordrer vedrørende Farveriet ved Vandkunsten, Løngangen og Boderne ved Stalden. Rentemestrene skal meddele, hvad Riget skylder Kongen. Jens Bielke kan faa Foretræde naarsomhelst. — R. A.

Memorial pa ded, som y myn frauerrelse skal haffuis y acht.

1. Tiil Anderskou star thuende Riideheste och En uogenhest, som konningen y Pohlen med ded første skal tilskyckis 3 ). Tiil dy thuende Riideheste fyndis Sader(!) och tøy. Tiil den triidie Er En liiden uogen bestiildt, som skal bekledis indeny med grøndt fløiiel.

s. 253 2. Der skal ylis med den wogen, som er bestyldt til myn søn H: frederig, paded den samme y tiide kan werre ued handen.

3. H: frederigs seng 1 ) med hans Och frøckenens Natkleeder skal, ded første mueligdt er, sendis henad glyckstadt.

4. Musiikandterne 1 ) skal sa tylig sendis fordt, At dy kan uerre y glyckstadt fiiorten dage for S: Myckels dag.

5. Lensmendene skal tylholdis at holde myn uey ferdig, At huerman inted kommer derpa, Och at dy inted briider Porten och lassen y sønder 2 ).

6. Tømmermanden pa frede: skal inted Niit arbeiid sig patage, udenat ded med hannem bliiffuer fortyngit. NB. Samme tømmermand haffuer giiordt en Broe y diirehaffuen ued frede:, som aff andre skal besiichtigis, om densamme kan koste 400 daler, som hand derfor begehrer.

7. Her pa holmen skal huggis aff gullandtz tømmer En fehstal med en Riidestal pa Enden och siiden føris tyl wandtz henad Skynderop.

8. Der skal gørris sa megit Boeskab aff fade, talercken, Saldtserckeler 3 ), Saldtfad och kander, som der kan gørris aff tre skiippund Engelsk tyn.

9. Der skal gørris sa mange wynduis karme och dørre aff Eg och wogenskod 4 ), som M: hans Ohnemøller befinder at uerre fornøden tiil dy thuende husse, Som pa Skynderup skal opmuris.

10. Der skal gørris En briggikedel aff den størrelse, som Adelen y danmarck dem bruger pa derris garde, Som skal sendis henad samme gard.

11. Der skal hendtis sa mange Render fra gulland, som der behøffuis tiil wanduerckit pa Croneborg och frede: 5 ).

s. 254 12. Dy Enneber stager, som ligger huggen y Syllisborger lehn, skall hendtis, at man dermed kan gørre den store dyrehaffue teedt med(!), huor behoff gørris.

13. Ded tarn, som skal opmuris til frede: tyl at bringe wandit op pa myt gemack 1 ), skal fortyngis med Muremeisteren, epthersom dertiil bliiffuer forbrugdt mange tussind steene y samme taarn.

14. Der skal opsøgis sa mange kampesten aff den lengde, at man deraff kan gørre Sperstene offuer dy pordter, som fiindis y haffuen heer och der y kuartheren 2 ).

15. Der skal sanckis sa mange Brune Byncker och Maalurdther, som man y wiindter kan haffue fornøden tiil at brigge med.

16. Fra holland skal bestillis sa mange glassiirede Steene, som pa Skynderup fornøden gørris. Huormange dy nu skal uerre, Derom skal M: hans Ohnemøller gørre Relation, nar hand kommer tilbage.

17. Kruddit och huad der findis y ded gammel taarn, som Nu Øster pordt gaar ygennom, Skal leggis pa dy thuende taarn, som Nørre Pordt gaar igennom. Paa tarnit y Iermer skandtze skal ochsa leggis krud, Naar taggit derpa gørris tedt for Reegen 3 ).

18. Dy Recker 4 ) pa wollen ued wandkonsten, som kleedit y Spendis, Naar ded Er faruyt, skal hiielppis, huor behoff gørris.

s. 255 19. Wynduerne pa løngangen skal fliies, huor dy ded behøffuer, Och skall dy wynduer, som gaar ud tyl Boerne 1 ), foruaris med Iernstenger, at der kan ingen komme derygennom.

20. Der uyl gørris Ett sterckt Egii Planckeuerck ymellom Boerne och Stallen, aldenstund ded uylle forhiindre megiit biigningen pa Boerne, om man skulle skylle Boerne och Stalden ad med En Mur.

21. Eptherdi at ded er befahliit Hans Boiisen at communicere med Rendtemeiisterne, huad Riigens Raad mig skyldig Er 2 ) for den forstrecking, Ieg giiordt haffuer pa wnderskedtlige tyder ued samme Boiiesen, Da skal Rendtemeiisterne tilholdis sadandt at forrette, paded ieg kan Nu tiil Omslag faa Rendten aff dy penge, som dy mig skyldig bliiffuer, Tii ieg kan icke uden myn store skade myste bade hoffuidstolen och Rendten.

Rossenborg den 12 Au: Anno 1643.

Christian.

Chanseleren Iens Biielcke 3 ) maa ware pa, Naar han wiil.