Danmarks Breve

FORORD Hovedparten af nærværende Bin...

s. VII FORORD

Hovedparten af nærværende Bind udgøres af en Samling Breve (med enkelte Undtagelser alle til Korfits Ulfeldt), som i Sommeren 1921 blev fundne af Direktøren for Frederiksborg Museet, Mag. art. O. Andrup, paa Slottet Csicso (paa Øen Schütt i Donau), beliggende ved den daværende Grænse mellem Ungarn og Tjekoslovakiet og tilhørende Grev Alexander Kálnoky. Her fandtes desuden en Del andre Arkivalier og Manuskripter, stammende fra de østrigske Ulfeldter, hvis sidste Mand, Korfits Ulfeldts Sønnesøn Korfits Anton, ungarsk Hofog Statskansler, døde i 1769 i Wien. Familiearkivet var derefter gennem hans Datter Marie Elisabeth, gift med Grev Georg Christian Waldstein, gaaet i Arv til Slægten Waldstein-Wartenberg og, efter at Marie Elisabeths Sønnesøn, Grev Johan af Waldstein i 1876 var død uden mandlige Arvinger, til dennes Gemalindes Brodersøn Alexander Kálnoky. At Materiale til et nyt Bind af „Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve“ er kommet for Dagen, skyldes saaledes i første Række Museumsdirektør Andrups Sporsans, ligesom han med stor Energi og besjælet af en varm Interesse for Sagen førte de nødvendige Forhandlinger med Grev Kálnoky om Dokumenternes Erhvervelse. Samlingerne (blandt hvilke Kongens Breve) blev købt af den danske Stat og beror nu i Rigsarkivet; enkelte Stykker afgaves dog til andre videnskabelige Institutioner, navnlig det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, der allerede tidligere havde købt Manuskriptet til Leonora Christinas Jammersminde af Greven.

En stor Del — 185 i Tallet — af de hos Grev Kálnoky fundne Breve var allerede kendte, idet de var trykt af Bricka og Fridericia efter Afskrifter paa det kongelige Bibliotek, tagne af Langebek 1770, og af Udgiverne konfererede med Afskrifter, s. VIII som Klevenfeldt havde ladet besørge (se Egenh. Breve IV

S. IV). Brevene har altsaa været i Klevenfeldts Hænder, og de ulfeldtske Descendenter har udenfor al Tvivl købt dem ved Auktionen efter ham (1777). I en Skrivelse af 1778 (nu i Anton Korfits Ulfeldts Privatarkiv, R. A.) fra den østrigske Gesandt i København, Leopold v. Metzburg, omtales de efter Befaling af Anton Korfits Ulfeldts Enke ved Auktionen efter den danske Samler Klevenfeldt købte Bøger, Manuskripter og Malerier, og Kataloget over Auktionen nævner særskilt to Stykker — nemlig Christians IV.s Brev af 24. Marts 1629 til Kirstine Munk (Egenh. Breve II Nr. 180) og Rigsraadets Vidnesbyrd af 18. April 1648 om hendes og Kongens Ægteskab — som begge er opført i en (tidligst i Aaret 1788 forfattet) Fortegnelse over de hos Grev Waldstein beroende Arkivalier og Haandskrifter. Som Køber er i Kataloget vedføj et Wandall (Bogsamleren Peter Topp Wandal), der altsaa har været Grevinde Ulfeldts befuldmægtigede. Til yderligere Bekræftelse tjener en Efterretning i Suhms nye Saml. I, 191, hvor det om de to Aktstykker hedder, at de blev købt af den ulfeldtske Familie i Wien ved den klevenfeldtske Auktion. De øvrige Breve er ikke specificerede, men dækkes sikkert af Auktionskatalogets Nr. 116 og 117, som indeholdt originale Breve fra Christian IV; ved disse er Køberens Navn ikke vedføjet.

Disse — allerede tidligere trykte — Breve er ikke optrykt, da en Sammenligning har vist, at de af Bricka og Fridericia benyttede Afskrifter næsten alle har været omhyggelige Gengivelser af Originalerne, men man har indskrænket sig til at give en Liste over Uoverensstemmelser mellem Originaler og Afskrifter (S. 433—41). I denne Liste er kun medtaget Tilfælde, hvor Ord er udeladte eller andre Ord brugt, saavel som alle Afvigelser, der berører Tekstens Mening, desuden Paategninger af Modtageren, forsaavidt de er af Interesse; endelig er Originalens Læsemaade angivet, hvor Udgiverne i Noterne har anført Varianter mellem de benyttede Afskrifter. Derimod er der ikke taget Hensyn til de talrige Afvigelser i Stavemaaden.

s. IX Størst Interesse af de fra Grev Kálnoky erhvervede Breve har naturligvis de hidtil utrykte, 239 i Tallet, saa godt som alle mærkede med et Bogstav samt Dato i øverste venstre Hjørne 1 ), skrevet med Rødkridt, og forsynede med tyske Oversættelser. De forekommer i den ovenfor omtalte (tidligst i 1788 forfattede) ulfeldtske Fortegnelse; denne opfører nemlig (foruden de to specificerede Aktstykker) to Samlinger egenhændige Breve fra Christian IV til Korfits Ulfeldt, af hvilke den ene, som hidrører fra Aarene 1640—48 og er forsynet med tyske Oversættelser, maa være identisk med de ovennævnte Breve, medens den anden, der stammer fra forskellige Aar, sikkert har indeholdt de tidligere trykte Kálnoky-Breve. De østrigske Ulfeldters Erhvervelse af de hidtil utrykte Breve oplyses gennem en i Anton Korfits Ulfeldts Privatarkiv bevaret Korrespondance fra Febr. til Oktbr. 1751 mellem Ulfeldt og østrigsk Resident i Stockholm (1741 — 63) Chrf. Theodor v. Antivari. Denne havde som befuldmægtiget for Ulfeldterne i 1750 erhvervet Brevene fra en Repræsentant for Slægtens skaanske Linie, Baron Stiernblad (Svigersøn af Joachim Beck-Friis, hvis Forældre var Lave Beck og Korfits Ulfeldts Datter Leonora Sophie). Antivari ordnede Brevene kronologisk, idet han samtidigt, for at den oprindelige Ordning (der forøvrigt viste sig ikke at have nogen principiel Betydning) skulde kunne rekonstrueres, mærkede dem med de ovenfor omtalte Bogstaver i Rødkridt. Desuden lod han dem i Løbet af Aaret 1751 oversætte til Tysk af en Embedsmand i „den store Søtolds Kancelli“. Før Brevenes Afsendelse til Østrig havde den svenske Samler Bent Bergius faaet Lejlighed til at afskrive dem (Afskrifterne beror nu i Kgl. Vetenskapsakademiens bibl., Stockholm). Et Mindretal af de af Antivari mærkede Stykker, for største Delen stammende fra Aarene 1640 og 1641, synes at være havnede i Danmark (maaske under Medvirken af Langebek, se nedenfor) og først herfra at være overført til de ulfeldtske Descendenter i Østrig, formodentlig sammen med de efter Klevenfeldt erhvervede Breve; de forefindes nemlig i Klevenfeldtske s. X Afskrifter, efter hvilke de er trykte i Bd. IV—V. Muligvis er det disse, som Antivari viste Langebek, da denne besøgte ham i Juni 1754 (Langebekiana, udg. af R. Nyerup, S. 215) 1 ).

En særlig Omtale fortjener den lille Samling af Breve fra Christian IV, som findes i den bøhmiske By Neuhaus, i Bymuseet, der i forholdsvis ny Tid har erhvervet den fra en privat Giver (se den tjekkiske Professor A. Kraus’s Artikel i Gads Danske Magasin 1909, S. 204). Dens Historie i den nærmeste Fortid taber sig i Mørke, men i det 18. Aarh. kan vi forfølge i det mindste et Par af Stykkernes Vandring. Til Samlingen hører nemlig Christian IV.s berømte Brev til Kirstine Munk af 24. Marts 1629, der, som vi har set (S. VIII), ved Klevenfeldts Auktion var blevet købt af de østrigske Ulfeldter. Ogsaa et Brev fra Kongen til Korfits Ulfeldt af 27. Novbr. 1645, som er opført i ovennævnte Fortegnelse (S. VIII) over de ulfeldtske Samlinger, har tilhørt Museet i Neuhaus, hvor nu kun Oversættelsen findes, medens Originalen er havnet i Prokurist T. Troensegaards Autografsamling. Man kan sikkert gaa ud fra, at de andre Breve i Neuhaus har delt de to nævnte Stykkers Skæbne, og at de, ligesom Kálnoky-Brevene, er blevet købt af Anton Korfits Ulfeldts Enke ved Auktionen efter Klevenfeldt. Anledningen til, at Neuhaus-Brevene senere er forsvundne fra Familiearkivet, er rimeligvis den, at de — som i særlig Grad belyste Christian IV.s Forhold til Kirstine Munk — er blevet brugt som Beviser for den ulfeldtske Slægts legitime Afstamning, af hvilken der i Anledning af Ægteskab og Optagelse i Frøkenkloster blev foretaget Undersøgelser i 1760erne og 1780erne.

s. XI Af de øvrige her trykte Breve stammer Flertallet fra udenlandske Arkiver, som Udgiveren besøgte paa en Rejse til Hannover, Dresden, Berlin og Schwerin i 1928. Disse Breve er, saavelsom de faa fra Arkiverne i Wien, München og Weimar hidrørende Breve og de ovenfor omtalte Neuhaus-Breve, trykt efter Fotografier. Det drejer sig ialt om Numrene 2—6, 8—9, 11, 13—25, 27-35, 37, 43—47, 49, 51—61, 63—67, 69, 71—73, 75-78, 81, 86, 96, 238 og 320. Arkiverne i Lübeck og Bremen er undersøgt uden Resultat, og Forespørgsler til en Del andre tyske, saavelsom til svenske, engelske, franske og forskellige andre udenlandske Arkiver har heller ikke givet Udbytte. Et mindre Antal Breve er trykt efter Fotografier af Bent Bergius’s Afskrifter (jvf. ovenfor), nemlig saadanne, til hvilke Originalen ikke har været til at finde hverken i Kálnoky-Samlingen eller andensteds. Udgiveren skylder Bibliotekar i Uppsala, fil. dr. Samuel E. Bring megen Tak, fordi han har henledt Opmærksomheden paa denne Samling, ligeledes Bibliotekar ved Vetenskapsakademiens bibliotek fil. dr. Arne Holmberg for Fremskaffelsen af Fotografierne. Alle de nævnte Fotografier findes i Rigsarkivet.

Endvidere rummer dette Bind nogle Stykker, hvormed Rigsarkivets Samling af Christian IV.s egenhændige Breve er blevet forøget siden Hovedudgaven; enkelte Breve er erhvervede ved Køb af private, saaledes Nr. 110. Numrene 91, 92, 94—95, 97 — 103 er i 1929 afgivne fra Riksarkivet i Stockholm; disse Breve er for Sammenhængens Skyld medtagne, skønt de er trykt tidligere, dog uden Noter, i Danske Magasin 5. R., V, S. 8—17. Ogsaa de to Breve, der findes som Supplement i Bd. VII, S. 143—45, er af praktiske Grunde genoptrykt. Endelig er forskellige af Rigsarkivets Fonds, navnlig Arkiver, efterladte af Regeringskancelliet i Glückstadt, visse Afdelinger af Danske Kancelli og af Tyske Kancelli, inden- og udenrigske Afdeling, samt Regnskaber og Afregninger, gennemgaaede, især for at finde Kongens egenhændige Paategninger og Rettelser. For Benyttelsen af to i Privateje beroende Breve Nr. 15 og 319 takker jeg Ejerne, s. XII Hr. Amtsforvalter Arthur Palsbo og Hr. Prokurist T. Troensegaard.

Angaaende de faa, ikke til Kálnoky-Samlingen hørende, tidligere efter Afskrifter trykte Breve, hvis Originaler er kommet til Stede efter Hovedudgaven, gælder samme Betragtning som for Kálnoky-Brevene (se S. VIII); de er altsaa ikke optrykt, men medtagne i Listen over Varianter (S. 433-41).

At der har eksisteret langt flere egenhændige Breve fra Christian IV end de nu bevarede, fremgaar af samtidige Udtalelser. Man kan end ikke gaa ud fra, at det, trods ihærdig Eftersøgning, er lykkedes at faa alle de bevarede med i nærværende Bind. Det er dog Udgiverens Haab, at Arbejdet i sin foreliggende Form maa være til Berigelse for Kendskabet til Kongens Personlighed og til Kongens og Landets Historie.

Angaaende Principperne for Udgivelsen henvises til Fortalen til Bd. III, S. V-VII, idet samme System er fulgt i dette Supplementbind; ogsaa den af de tidligere Udgivere anvendte Stavemaade for Egennavne er bibeholdt. Rækkefølgen er kronologisk. Desværre har fire Breve, som Udgiveren først for sent er blevet opmærksom paa, maattet anbringes i et Tillæg til sidst. Som Brevets nuværende Opbevaringssted er anført R. A. o: Rigsarkivet (uden Tilkendegivelse af det paagældende Fond indenfor Arkivet), hvis Brevet findes i Samlingen af Christian IV.s egenhændige Breve, Kongehusets Arkiv. Indenfor denne udgør de fra Grev Kálnoky erhvervede Breve en Række for sig. Over alle Kálnoky-Brevene er der givet en Fortegnelse S. 442—43, da det foreliggende Bind blandt Teksterne kun medtager de ikke tidligere trykte Breve og i Listen over Varianter (S. 433 —41) kun de tidligere trykte, forsaavidt der findes betydelige Afvigelser mellem Original og Afskrift (sml. S. VIII). Af samme Grund er der givet en Fortegnelse over de efter Afskrifter trykte Breve, hvis Originaler nu kendes, men som ikke tilhører Kálnoky-Samlingen (S. 444). Noterne er gennemgaaende mere kortfattede end i Hovedudgaven, navnlig hvad det personalhistoriske Stof angaar, fordi man i mange s. XIII Tilfælde har kunnet nøjes med Henvisninger dels til de i Mellemtiden udkomne, let tilgængelige Haandbøger, dels til de i de tidligere Bind givne Oplysninger. Alle Henvisninger til disse anfører kun Bindets Nummer og Sidetal (uden Titel), saaledes at f. Eks V, 177 betyder Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia, Bd. V, Side 177.

For at give en Forestilling om Christian IV.s Haandskrift og dens Udvikling er medtaget 4 Facsimiler af Breve fra forskellige Tidspunkter.

Direktionen for Carlsbergfondet, som har bekostet Udgivelsen af dette Bind, bringer jeg herved en ærbødig Tak. De tilsynshavende ved Arbejdets Udførelse, Professorerne dr. phil. J. Brøndum-Nielsen og dr. phil. Knud Fabricius er jeg megen Tak skyldig for talrige nyttige Vink og for Bistand med Fortolkning af sproglige Udtryk. Endelig takker jeg mine Kolleger, Overarkivar dr. phil. H. Hjelholt og Arkivar E. Kroman for gode Raad og for Hjælp med Læsning af vanskelige Ord.

Registret er udarbejdet af fhv. Arkivregistrator Elna Kringelbach.

Naar det foreliggende Arbejde, hvis Udgivelse blev vedtaget i 1928, først udkommer nu, er den væsentlige Grund den, at jeg i en Aarrække maatte lægge det til Side paa Grund af Medarbejderskab ved „Sønderjyllands Historie“ Bd. II og III (1939—40).

København 1 Juli 1947.
JOHANNE SKOVGAARD