Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6. FRA: ukendt (1816-11-05)

Ridderskabets Forestilling til Kongen.
Kielden 5 November 1816.

Den Kongelige Contributions-og Afgifts-Kasse i Rendsborg har i Løbet af August udstedet Manebreve til Klosterne og Godseierne om uberigtigede Kongelige Afgifter og Skatter og truet med skarpere Forholdsregler til Inddrivelse i Tilfælde af Afdragets Udsattelse. At ogsaa de ved Begyndelsen af December forfaldne Landskatter opføres med i Manebrevene, maa nødvendigviis opvække stor Foruroligelse. Det forsamlede Ridderskab har derfor overdraget den bestandige Deputation umiddelbart for Thronen allerærbødigst at ansøge om Tilbagetagelse af disse truende Foranskaltninger, og de øvrige Godseiere have ligeledes udtrykkelig og trængende opfordret dertil.

Deputationen holder det for aldeles unødvendigt vidtløftig at udbrede sig over Godseiernes beviislige Uformuenhed. Vi glæde os længst med Hensyn til Lettelse i vor Stilling til det gjentagne trøstelige Løfte af Deres Kongelige Majestæt, og naar vi see hen til den nærforestaaende Gjenoprettelse af vor stænderske Forfatning, saa har Udsigten til herved ogsaa at see vore tilkommende Skatter anderledes ordnede og formindskede ingen ringe Andeel i vor Glæde; ogsaa tør vi endelig endnu nævne den nylige allerhøieste Bekræftelse af Privilegierne, som s. 50 ganske udtrykkelig tager Hensyn til Bekræftelserne af 31 Marts 1766 og 14 Novbr. 1773, — til en Sagernes Tilstand altsaa, da endnu ingen mod Privilegierne stridende Afgifter vare Godseierne paalagte. Fast troe vi, at Deres Kongelige Majestæt vil anhære vor ærefrygtsfulde Bøn,

4

at nemlig, naar af Godseierne den ordinaire Contribution og Kopskatten, hvor denne finder Sted, er udredet for det løbende Aar, de da ingen Foruroligelse maatte lide for de øvrige Skatter og Afgister, før disse, ligesom hele den fremtidige Beskatning i Hertugdømmerne, ere blevne underkastede den ansøgte Prøvelse, Moderation og endelige Regulering.

Samtlige Godseiere ville derimod paa deres Side til enhver Tid samvittighedsfuldt beflitte sig paa at yde, hvad der paa nogen Maade staaer i deres Magt, og haabe mere i Gjerning end med Ord i Fremtiden at bevise, at deres Forfatning ikke ligger dem mere paa Hjertet end den trolige Omsorg for at tilfredsstille Statsfornødenhederne efter Evne og uden Sky for store Opoffrelser.

Vi forblive i dybeste Ærefrygt .