BREV (1820-05-05/1820-06-08)

Af den wiener Slutnings-Act.
Wien d. 5 Mai og Frankfurt d. 8 Juni 1820.

Art. 29. Naar i en Forbundsstat indtræder Tilfældet af en Rets-Nægtelse og tilstrækkelig Hjælp ikke paa retlige Veie kan opnaaes, saa tilkommer det Forbundsforsamlingen at antage sig beviislige, efter ethvert Lands Forfatning og bestaaende Love bedømmende Besværinger over nægtet eller hæmmet Retspleie og derefter at bevirke den retlige Hjælp hos den Forbundsregjering, der har givet Anledning til Besværingen.

Art. 54. Da, efter Indholdet af Forbundsactens trettende Artikel og de derover senere fulgte Forklaringer, landstænderske Forfatninger skulle finde Sted i alle Forbundsstater, saa har Forbundsdagen at vaage over, at denne Bestemmelse ikke i nogen Forbundsstat bliver uopfyldt.

Art. 55. Det forbliver overladt Forbundsstaternes souveraine Fyrster at ordne alle indre Lands-Anliggender med Hensyn saavel til de tidligere lovlig bestaaende stænderske Rettigheder, som til de for Haanden værende Forhold.

Art. 56. De i anerkjendt Virksomhed bestaaende landstænderske Forfatninger kunne kun paa forfatningsmæssig Maade igjen blive forandrede.

Art. 61. Udenfor Tilfældet af den overtagne specielle Garantie for en landstændersk Forfatning og Opretholdelsen af de over Forbundsactens trettende Artikkel her fastsatte Bestemmelser, er Forbundsforsamlingen ikke berettiget til at indvirke paa de landstænderske Anliggender eller i Stridigheder mellem Landsherrerne og deres Undersaatter, saalænge disse ikke antage s. 55den i sex og tyvende Artikel betegnede Character, i hvilket Tilfælde Bestemmelserne i denne og i den syv og tyvende Artikel komme til Anvendelse.