Danmarks Breve

BREV TIL: Niels Rosenkrantz FRA: Friedrich von Eyben (1823-07-12)

Grev Eyben til Kosenkrantz.
Frankfurtden 12 Juli 1823.

. . . . Hr. Præsidial-Gesandten reassumerede kortelig Commissions-Medlemmernes afvigende Anskuelser, forsikkrede, at Hovedsagen var meget let at indsee, at Blikket kun blev hildet ved Bibemærkninger og at det her kun kommer an paa Reclamanternes Paastand, isærdeleshed paa det Spørgsmaal, om den holstenske Forfatning bestod i anerkjendt s. 57 Virksomhed. Enhver vilde indste, at en saadan Virksomhed ikke var tilstede: dertil behøvedes altsaa ingen Instructions-Indhentelse. Han afgiver følgelig sit allerhøieste Hofs Stemme derhen, at Reclamanterne afvises, — men at dem dog kunde meddeles den i den Kongelige Gesandts Erklæring indeholdte Tilsikkring, at Hans Majestæt ved Opfyldelsen af Forbundsactens 13de Artikel naadigft vilde ifølge den 55 Artikel af Slutnings-Acten tage det muligste Hensyn paa Prælaternes og Ridderskabets tidligere Forhold, — de altsaa taknemmelig havde dette at vente af Kongens Naade . . .

Den Kongelig-Preussiske Gesandt erklærede herpaa allerede for længesiden at være forsynet med Instruction fra sit Hof, og gav en motiveret Afstemning i samme Mening som Østerrig.

Baiern var ogsaa befalet at stemme for Afviisning. Sachsen ønskede en Instructions-Indhentelse. Hannover forelæste vel et meget omstændeligt, noget skarpt affattet Votum; men ved Slutningen yttrede Gesandten, at hans Opsats var kun hans Privatmening og ingen egentlig Afstemning, — han forbeholdt sig Instructions-Indhentelse. Würtemberg yttrede, at om det ret havde forstaaet Præsidialgesandten, saa vilde det andrage paa at kunne tiltræde denne Afstemning. Baden fandt den keiserlig østerrigske Afstemning saa aldeles overeensstemmende med Lov, Retfærdighed, Politik, ja selv Billighed, at det ogsaa uden at have Instruction pure tiltraabte samme. Kurhessen forlangte Instructions-Indhentelse. Darmstadt afviiste Reclamanterne i en motiveret Afstemning.

Holsten—Lauenborg : Nu forebragte jeg mit Svar paa Grev Beust’s Betænkning, dog kun partiviis, benyttede andre Steder af samme med flere mundtlige Tillæg for at gjendrive forskjellige Paastande og falske Angivelser af Gesandterne Hammerstein og Wagenheim, og gjentog min tidligere Protest imod Competents ifølge Artikel 56 af Slutnings-Acten, med Tilføiende, s. 58 at jeg aldrig havde nægtet Competents, støttet paa Forbundsactens 13 Artikel.

Luxemborg stemmede som Østerrig. De hertugelige sachsiske Huse forlangte Instructions-Indhentelse. Brunsvig som Hannover. Nassau, skjøndt dets Stemme for Tiden ei tæller, lod i Protokollen udtale sin separate Anskuelse for Afviisning, Meklenborg som Østerrig. Olden borg Instructions-Indhentelse. Den sextende Stemme, som Østerrig. De frie Stæder (for Tiden føres Stemmen af Hamborg) som Osterrig.

Præsidial-Gesandten anmeldte altsaa, at Fleertallet allerede havde udtalt Reclamanternes Afviisning, den tilkommende Beslutning allerede altsaa forelaae. Men da slere havde forbeholdt sig Instructions-Indhentelse, blev Terminen, som Hr.Præsidial-Gesandten udtrykte det, til Afstemning for de Gesandter, der endnu ikke havde udtalt sig, og til den formelle Beslutning, da den materielle allerede forelaae, ansat til den første Session efter Ferierne, altsaa til den 27 November.