Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1865-06-08)

Ernst Trier til Marie.
Udby, 8. Juni 1865.

... Nej, hvor har jeg dog fartet om! I mandags (anden pinsedag) prædikede jeg i bægge kirker for Borup, tog så til festen på Vejrhøj og kom da tidsnok. Jeg talte om vore gamle danske minder. Så var jeg dagen efter til et stort vennemøde på Konradineslyst og tog derfra hertil, hvor jeg havde møde med bønderne. Det gik rigtig godt. Herfra tager jeg i dag til Lars Dinesen og derfra hjem fredag morgen ...