Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1865-09-02)

Ernst Trier til Marie.
Lyngby, 2. septbr. 1865.

… I dag tog jeg med jærnbanen herud, hvor jeg straks gik hen til Peter Rørdam; han var rigtig så rar. Han lagde sin prædiken lidt til side (det er jo lørdag i dag), og vi fik da talt lidt sammen, mest om — dig! Jeg fortalte ham om »store bededag« og om din drøm, og det fornøjede ham jo rigtig at høre noget om. Så fik jeg lige sagt goddag til hans syge kone — hvor s. 89 hun dog ser ud! grulige dødstræk, i ansigtet. Jeg véd jo også af hendes læge, at nu går det mod enden; men — liv og død ligger jo, Gud være lovet, i den store faderhånd! Han holde den over hende! Rørdam skal ofte være meget nedbøjet; i dag var han dog nok så oprømt, og hun er nok også i disse dage bedre. —

Så gik jeg derfra op på slottet, hvor jeg først måtte vænte en time på frøken Rosen, kammerfrøkenen, der netop var i færd med at læse højt for enkedronningen. Endelig kom hun. Hun mældte mig så, at dronningen lod mig vide, at hun nok vilde tage imod mig, skønt hun stod lige i begreb med at køre ud, og jeg blev da stedet for hende i et slags kabinet. Hun spurgte mig straks ud om skolen og talte med mig om, hvad jeg nu egentlig agtede at udrette. »Tror De ikke, at det vil være slemt for Dem, når De nu får elever, som ikke er troende, vil De ikke stå fare for at forveksle oplysningen med saligheden?« spurgte hun blandt andet. Jeg kom nu frem med mit ærinde at bede hende om bøger til skolen, og det lovede hun mig. »Guds velsignelse til Deres gerning!« var hendes sidste ord til mig.

Derefter gik jeg ned igen til Rørdam, der endelig vil have, at jeg skal blive her til middag. Jeg har nu siddet og snakket en stund med den prægtige frøken Carlsen og fru Rørdam og sidder nu på gæstgivergården for at skrive til dig … Jeg skal hilse dig meget fra Rørdam. —

Hvor det var underligt at gå omkring der i skoven i dag. Store bededagsminderne kom atter frem, de dejlige minder om den stund, da vi to mødtes allerbedst …

Det er nu et år siden, vi to taltes ved i skoven og på åen, mens de andre »tænkte«. Vi brugte rigtignok tiden bedre! Jeg havde stor lyst til at sende dig »extra-breve« i denne tid, men det bliver der desværre ikke tid til, før jeg kommer til Vallekilde — jeg agter at rejse derud den 11. septbr.

I aften kommer Slesvigerne — hvor det bliver underligt at møde dem her. — På onsdag begynder det kirkelige vennemøde, der varer til lørdag. Du ser jeg bliver meget optaget.

Gæster fra Slesvig får vi ingen af, ti moder har det rigtig snavs; hun gik og blev dårligere dag for dag i hele denne uge, og til sidst slog der sig kolerine til hendes s. 90 gamle onde, så nu ligger hun til sængs på tredje dag. Hun har rigtig været dårlig og er det endnu …

Til brudegave til Octavius Hansen har jeg bestemt en albumsmappe, og jeg vil så bede dig sy broderiet dertil på de to sider … Den skal så fyldes med gode fotografier efter gode malerier, raderinger og håndtegninger, så tænker jeg, at vi får en smuk brudegave ud deraf.

Husk, at på den 14. septbr. skal det kirkehistoriske selskabs møde være i Odense. Forsøm nu endelig ikke i tide at få truffet aftale derom med Helvegs! Jeg er så angst for, at der skal komme noget i vejen for din deltagelse deri …

I går havde jeg sådan en dejlig dag. Jeg fik om formiddagen mældt vor 12. elev, Søren Hansen fra Torslunde, én af invaliderne fra Frederiksberg lazareth. Så var jeg til middag hos Vindings sammen med professor Hartmann og Fritz Hartmann og om aftenen hos Nørregårds; bægge steder havde jeg det så prægtigt. Mange hilsener til dig. —

Se så, nu må jeg ned til Rørdams igen …