Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1865-09-22)

Ernst Trier til Marie.
Gunderslovholm, 22. septbr. 1865.

… Uhyre træt er jeg af rejsen i dag … Du skal dog i al fald vide, hvor jeg er henne.

Ja, hvor er jeg egentlig? hele denne rejse er så rig på vekslende indtryk, at den næsten forekommer mig som et æventyr.

I aften da! Et stort pragtfuldt værelse på en af Sjællands største herregårde, med stor tronsæng, forgyldt foroven og forgyldte tapeter, og midt i al den herlighed ligger min fattige tornyster. Med den på ryggen kom jeg hertil, så »fuldmægtigen« tog mig for en håndværkssvend. Ejeren er en Neergård, søn af »kammerherreinden«, som, du ved, jeg kender.

Og i aftes på denne tid sad jeg i en lille bondegård tæt ved Rønnebæk hos Niels Jensen, vistnok Sjællands mest oplyste bonde. Der var fattigt og småt, men hvor var der hyggeligt. Og som vi så sad dér, manden, konen, døtrene og de to dejlige sønner, smukke opvakte karle, så kom salmebøgerne frem og vi sang med hinanden:

»Min Jesus lad mit hjærte få
en sådan smag på dig,
at nat og dag du være må
min sjæl umistelig!«

Og talen gik så yndig. — Hér kom i aften kortene på bordet — kortspil! — og talen forstummede næsten. Dér trykkede de alle min hånd, da jeg skulde gå, og Niels Jensen sagde: »Er det ikke underlig, kun så kort tid har vi været sammen, og dog er s. 100 det, som om vi kendtes godt ved og havde været kendte længe« — og hér bukkede jeg pænt for damerne og herrerne for at blive lyst op ad den store, brede trappe med marmorvæggene. I går aftes gik jeg under den store, blå himmel med de mange stjærnelys hjem til Brandts *) hyggelige præstegård for der i morges at vækkes ved, at 3—4 småbørn jublede over deres yngste, lille, søde broder — »søde Gunnar« — som de alle sammen vilde have hen hos sig i sængen. Og jeg var glad, for jeg havde fået Niels Jensens ældste søn Jakob indmældt som elev, den 17. altså og vistnok den bedste.

Så i forgårs aftes! da sad jeg sammen med Peter Rørdam, Brandt, Niels Jensen, Jens Olsen og grev Moltke på en anden herregård, Conradineslyst, hos to gamle, usigelig venlige, troende komtesser Moltke; der havde været et stort missionsmøde ude i skoven om dagen, hvor Beck, Rørdam, Niels Jensen og Brandt havde talt udmærket, og derfor var vi alle glade. Hoff havde dér bragt mig brev fra dig …

Natten forud lå jeg i Skamstrup og atter den foregående hos Rørdam i Ondløse (Peter Rørdams ældre broder). Men i morgen nat håber jeg for første gang at sove i min egen sæng i Vallekilde. Jeg er så træt, at jeg næsten ikke kan skrive mere …