Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1865-11-02)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 2. nvbr. 1865.

… Så er da skolen begyndt — det er virkelig sket — herinde ved siden af sidder 29 karle — det er mine elever. — »Farvel alle sammen«, hører jeg Frits sige; han er den sidste af vore gæster, og lige nu rejser han. Så — nu hører jeg Thomsen holde en lille tale til ham. — »Farvel«, nu går han. — »Farvel Per Frederiksen«! — Uh, han skal have brevet med. —

Smedden er i færd med at sætte vor ny klokke op, han kimer og kimer. —

Ja — Marie! kunde dog papiret tale! …

Forunderligt er det alt sammen.— —

I går morges var jeg oppe kl. 6; — allerede dagen forud var 11 elever komne. Det første, jeg mødte, var brevet fra dig … min bedste ven! og du skulde ikke være her! Tak for det yndige brev! Jeg gik ud med s. 114 det på kæmpehøjen, dér læste jeg det i ensomhed. Tak Marie!

Så begyndte den ene vogn at rumle ind efter den anden, og sådan blev det ved til kl. 12. Så fik vi eleverne i kvarter; men midt i alt dette kom en vogn med to elever, der ikke var indmældte, men endelig vilde med. Den ene af dem er vist sådan et yndigt menneske.

Så kom fader med svoger Borup — mageløst at tage imod dem her! Så kom Frits og Bågø, Termansen og Dinesen, Grove og — mange andre gæster. Uafladelig var der folk hos mig, navnlig fædrene for at betale.

Vejret var dejligt, og kl. 1 samledes folk så i haven om flagstangen. Jeg talte kort, og Danebrog hejsedes ved vor ny skole.

Vi sang så: »Hil dig vor fane« — og derefter Nørregårds sang (mærket J. N.). Så talte Termansen, ubeskrivelig dejligt, du skulde have hørt og set ham. Alle var aldeles henrykte.

Derefter talte Hoff, og så gik vi — det begyndte nemlig at regne — ind i skolen, hvor Niels Jensen, Stenstrup, talte kort — og så bød jeg eleverne velkommen og indviede skolen med bøn. —

Stort gilde! — Tak din moder og søster! —

Så nu kalder man på mig. Jeg skal ind at sælge papir og bøger. — Farvel, Marie! …