Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1865-11-11)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 11. nvbr. 1865.

… Jeg er så glad over, at jeg har fået dit billede hængt op her lige over mit skrivebord — én af eleverne har lånt mig en ramme — … og så kan jeg ikke blive træt af at se på de yndige roser, som jeg har stående på bordet foran mig i et blomsterglas.— — —

Se nu bryder resten af karleflokken op derinde; det er sent på aftenen, skal jeg sige dig, og hvad giver de sig så til at synge? — »Så vil vi nu sige hverandre farvel« ! — Ja Marie, sådan er tonen ved skolen bleven, — så forunderlig kærlig og alvorlig og dog så ungdommelig frisk og glad. Ja, det er virkelig sandt — vi må rigtig takke Gud derfor! Ak, om du dog var her og kunde tage dél i alt dette!! Jo mere jeg tænker på dig, des klarere bliver det mig, at du netop vil være godt skikket til at være her. Om det dog måtte lykkes, at vi tilsammen måtte kunne fæste bo her! Men foreløbig må vi nøjes med, om du til vinter kunde gøre os et lille besøg … Du må komme herover og ordentlig se til os! Hoffs vil så gærne huse dig. Og så skal du se vore karle! Gid jeg kunde fortælle dig lidt om s. 120 dem allesammen, give dig sådan en skildring af dem lige fra den høje, alvorlige og dygtige Jakob Nielsen og ned til den mageløs fornøjelige og livlige Anders Knudsen, ham du en gang »så i mørke« ovre i Asperup præstegård; han er alles yndling; de kappes om at … være gode venner med ham; det er næsten helt rørende at se. Min udprægede yndling er dog en Sjællænder, som hedder Per Olsen *) , et af de mest forunderligt dybe og hjærtelige mennesker, jeg endnu har truffet. Han er kun 21 år gammel. Først for nogen tid siden er han fra at være en slem spotter bleven en troende kristen. Han er pietistisk vakt; men nu i færd med at ryste pietismens lænker af sig. »Der var i lang tid som en røst inden i ham, der sagde: »Du skal på skole og så ud til hedningerne«! Således sagde han en dag til mig. Så tænkte han på at drage til København på missionsskole og til Indien som missionær. »Men det var ikke det, jeg skulde«. Så blev han formelig tigget og bedt om at tage tilTømmerup som tjænestekarl hos en mand, der vilde have ham blot for hans kristendoms skyld, og efter lang tids betænkning tog han så derimod. Fra andre véd jeg, at han som simpel karl har virket dér til megen velsignelse, ja han blev ligefrem lånt ud til andre gårde, fordi man dér gærne vilde have ham for hans kristenlivs skyld.

Nu er han i stærk overgang. Betydningen af det folkelige og menneskelige begynder at gå stærkt op for ham; og med hele sin sjæls dybe alvor har han kastet sig derover. Du skulde se ham sidde og lytte med disse tindrende blå øjne. — Så er han så stille og ydmyg. Du kan nok tænke dig, at både Hoff og jeg har vor opmærksomhed henvendt på ham. Han mangler jo oplysning men griber derfor nu begærlig efter den. Jeg er meget spændt på, om han også er udholdende, hvorledes han vil udvikle sig, om han vil kunne tilegne sig, hvad her bydes ham, da det jo er meget forskelligt fra, hvad han er vant til. —

Hans broder, der er yngre, er her også. Også han er et yndigt menneske og langt videre end broderen, men ikke så dygtig eller begavet. Ser man på ham, står hele hans ansigt i et smil.

Og så er her denne prægtige Anders Jensen, min s. 121 gamle ven fra lazarethet og Kristen Madsen og — nej stop, du kender dem jo ikke.

— Her er også nogle, der er grulig langt tilbage og meget ringe begavede; — men nu får vi se, måske kan de også komme med.

Marie, det er dog et forunderlig skønt liv at føre her ved skolen! Jeg er så glad derved. Det går langt bedre, end jeg havde væntet! — Til moder skriver jeg hver dag nogle dagbogsblade, dem har jeg bedt hende sende dig for at bøde på brevene, du får fra mig; du må endelig tage til takke og levende sætte dig ind i, hvormeget her er for mig at gøre især i begyndelsen … I morgen skal jeg til Birkindegård for sammen med Hoff at stå fadder til Burchardis barn …

Søndag morgen: Nu har jeg holdt »ottesang« med karlene, og nu læste … jeg dine breve igennem. — Danebrogsfiaget? Jeg brugte dertil et gammelt, som jeg havde; men det viste sig, da det blev hejset, at det var for lidet, og Frits sagde derfor straks: »Ida skal nok give dig et andet«; men nu efter modtagelsen af dit brev har jeg skrevet derind, at det må hun på ingen måde gøre, for d u vil gøre det. Nu har jeg bedet karlene give mig en tegning med opgivelse af mål, hvorefter du så kan lave det, og så — ja hvor skal det blive morsomt at have et Danebrog, som du har syet og virket med dine egne, kærlige hænder … Tusend tak for dine bøger; vi skal læse dem med fornøjelse! Og tak din fader; det var smukt af ham! Giv ham nu pænt brevet, som hermed følger! Kurven til din moder kommer i denne uge. — Det er så mageløs glædeligt for mig at se dig sådan tage del i alt …

Ja du kan tro, jeg glæder mig til at se dig i julen og endnu mere til at få dig herud. Og moder glæder sig også til at få dig til sig i vinter. Jeg tager mig fri fra den 23. til den 31. dcbr …

Talerne er endnu ikke bleven opskrevne og trykte; så snart de bliver det, skal du få dem! — …

Jeg får 20 rdlr. af hver elev. D. e. 20 × 29 = 580 rdlr.

Deraf følgende udgifter: 200 rdlr. til Thomsen, 40 rdlr. til Tranberg, 130 rdlr. til Per Frederiksen (for kost, brændsel og bopæl), 20 rdlr. til lys og endelig 10 rdlr. til uforudsete udgifter. Jeg har altså selv særdeles god indtægt i vinter; men det er jo kun et halvt år …

For fremtiden skal du på brevene hertil skrive »Vallekilde højskole«, ti nu får skolen sin egen s. 122 posttaske … Skjoldet, du spørger om, har jeg ladet lave efter en tegning af Hilker. Det er af blik og forgyldt, og Tanggård har for intet malet det under Kyhns vejledning … Så nu skal jeg køre. Farvel, farvel!

Samme dags aften: Efter at jeg i dag har tilbragt en dejlig dag på Birkindegård, kom jeg hjem nu kl. 10, og her lå hele bogpakken fra dig — tusend tak derfor! — I dag fik jeg af Burchardi 4 exemplarer af Bojsens bibelske visebog, og så lå her brev fra Peter Rørdam, hvori han mælder mig, at enkedronningen sender os 10 exempl. af Barfods fortællinger af fædrelandets historie; hvert exemplar koster 3 rdlr. Vi er altså i dag bleven rigt begavede. Tillige har Termansen nu sendt mig sin tale, så nu kan vi snart få trykningen påbegyndt. Foreløbig vil jeg henvise dig til en rigtig god og meget udførlig beretning, som har stået i »Dansk folketidende« (læs også dér stykket om ministerskiftet). Gå ind til Helvegs og lån bladet dér; jeg kan ikke sende det, da det her må ligge fremme til elevernes brug. Godnat!« …