Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1866-02-14)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 14. febr. 1866.

… Hvor jeg ofte i disse dage har længtes efter dig, blot en lille samtale; du kan tro, at disse dage er ikke lette for mig at komme over. Og hvad der til med trykker mig, er den tanke, at du må gå og vænte brev fra mig … Hvad er det da, der optager mig?

s. 151 Jeg fik i forgårs bud, at en mand her i byen vilde sælge (han bor lige overfor hjulmandens hus). Thomsen og jeg vandrede derud; men tilbuddet forekom mig for dyrt. Da vi kom hjem, sad Tranberg og jeg en hel lang aften og regnede, og jeg kom dertil, at — jeg måtte afslå tilbuddet. Det drejede sig om en lille gård med 28 tdr. Id.

Men så i går morges kommer Thomsen og fortæller mig om et tilbud, Kristen Hansen (ham du besøgte med fru Hoff nede i byen) vilde gøre mig, hvis jeg vilde købe. Han vilde nemlig i så tilfælde overtage hele gårdens drift. — Atter to lange forhandlinger, atter regne, og endelig for første gang stod jeg overfor et tilbud, der virkelig var mig tjænligt og udmærket endog. Han vilde betale alle renter af kapitalen, skatter, afgifter, aftægt o. s. v., så vilde han sørge for mine kørsler og desuden påtage sig at levere til gængse priser af fødevarer alt det, jeg forlangte, også mælk. Alt bragt ind i huset.

Hoff, Tranberg og Thomsen strålede af glæde derved. — Atter vandring til manden, af hvem jeg skulde købe — og så endelig i dag får jeg at vide, at manden har bestemt sig om, så nu vil han slet ikke sælge. Jeg skal dog endnu en gang derud.

Du kan tro, dette er i høj grad trættende; men jeg er dog, Gud ske lov, nu rolig ved det alt. Det var jeg ikke, da fader var her; nu har jeg atter vundet frimodigheden eller rettere fået den af Vorherre; det er jeg vis på. Det gjorde mig så godt, at jeg i mandags kom til at tale ved forsamlingen i Hørve; ti dér talte jeg om regnestykkerne og bekymringerne og om modgiften derimod, som vi har i en levende tro. Jeg har heller ikke grund til at være mismodig; ti en byggeplads har jeg nu i al fald sikret mig på hjulmandens lod. Underligt er det med denne fattige mand, der éne vil gøre et offer for mig. Yndigt at se, hvor meget folk bliver anderledes, når de kommer til troen. Gud ske lov.

Ellers har jeg nu atter skolen i sin vante gang; jeg har i dag havt en rigtig god morgentime med karlene.

Nu lidt forretninger:

Læs følgende op for Frits:

1) Han må endelig svare mig om så blot med et par ord, og enten han endnu kan give bestemt besked eller ej, om han tror, at han kan skaffe mig 1000 rdlr. til låns.

s. 152 2) kan han ikke skaffe mig at vide, om jeg så kan få 1000 rdlr. fra Nørregårds svigermoder …

3) hvis jeg kan få 1000 rdlr. hos Frede Boisen til næste år, tror Frits da, at jeg i år kan få disse penge til låns hos Bågø.

4) skal de karle, der var til session sidste efterår, ind til april, el. hvornår? … det er for Peder Olsens skyld. Af svaret afhænger nemligt, om han kan blive her hos mig i sommer.

Nå, og så må du endelig hjælpe mig med én ting til, og det er at gå ud til Octavius Hansen endnu i morgen og sige ham, hvor travlt jeg har fået, takke ham for hans brev og bede ham undskylde mig, at jeg endnu ikke har svaret. Dermed hjælper du mig virkelig noget i disse dages travlhed …