Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1866-03-11)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 11. marts 1866.

… Nu er sagen da omtrent ordnet herude, så jeg får 10 tdr. land hos Erik Eriksen og 1 td. land hos hjulmanden; så bytter jeg om bagefter, hjulmandens med en af de andre. Købet er så billigt (2,300 rdlr.), at alle folk korser sig derover og synes, at Erik ikke er rigtig i hovedet, siden han har villet sælge mig det så billigt — — ja, jeg har allerede begyndt at lide under nogen misundelse! —

Nu gælder det om to ting 1) at jeg på en skikkelig måde kan få 10 tdr. Id. til, og 2) at jeg får valgt en god byggeplads på den købte jord. Men i den henseende ophober der sig ny vanskeligheder. Det sted, hvor skolen vil ligge bedst, har nemlig den mangel, at der ingen vej går dertil og — nej lad mig skåne dig for vrøvleriet …

Stor hjælp har jeg havt af Frits og Octavius. Du skulde have set Octavius herude! han var ufortrøden, prægtig, ja udmærket. Det var morsomt at se, hvor det i grunden morede ham for første gang på egen hånd at skulle klare nogle sært indviklede købeforhold. Og så fik han åbenbart rigtig kærlighed til skolen, var rigtig rar mellem karlene og holdt et særdeles godt foredrag for dem i lørdags aftes.

Frits er som fisken i vandet herude — nu er han inde at lære karlene at — regne!

Jeg er dygtig træt, men har ikke fået furer i panden trods alle disse indviklede forhandlinger. Hør nu, hvorledes dagen i går gik: … Først »ottesang« som sædvanlig; så kom Dandanell (bygmesteren). Han tog med os andre til Hørve kirke. Lige derfra kørte Octavius til Svinninge, vi hjem for at spise til middag. Så forhandling med Dandanell og Frits om bygningen lige til kl. 47a. — Jeg kunde ikke en gang komme med Frits ind at spise til middag i præstegården. — Så en lang kedelig undersøgelse af lodden for at bestemme byggeplads. Så kl. 6 kunde jeg ikke mere på grund af træthed, hvorfor jeg fik mig en »lille skraber«. Så ud til forsamling hos hjulmandens, hvor jeg talte om kristeligt at ville skyde genvej. Her sad Alida og Anders væntende på at få talt med mig, og først s. 160 kl. 9½ nåde jeg at komme ind i præstegården, hvor jeg havde været indbudt både fredag, lørdag og i går, uden at det havde været mig mulig at få et øjeblik til overs. Da jeg så kom hjem derfra, var jeg rigtig nok så gennemtræt, at jeg var lige ved at opgive ævret. Når nu Frits kommer tilbage til København i morgen aften, så må du spørge ham dygtig ud om alt, hvad du vil have at vide.

Tak fader for hans små breve! sig ham, at jeg nok skal være pæn imod Koch, hvis han kommer.

Midt under alt dette herude, har jeg havt besøg af vore bønder og har virkelig fået holdt mine foredrag ordentlig …

Når jeg tænker tilbage på forrige uge, står det hele for mig næsten som en drøm. Hvor kom jeg dog hovedkulds af sted fra byen, og hvor var det dog kedeligt næsten ikke at få dig sagt farvel en gang; men jeg fik dig dog set ind i øjet og fik talt så meget med dig, at jeg kunde mærke, du har det godt, og det gjorde mig så glad … Og nu vil vi frimodig se fremtiden i møde og lade ham, som har rådet for os hidtil, blive ved at gøre det; for så meget er vist, at forunderligt har han sørget for os! …