Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1866-05-27)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 27. maj 1866.

… I morges blev der kaldt på mig kl. 5, og så arbejdede jeg på min prædiken til kl. 7½; til den tid begynder gudstjænesten her allerede om sommeren. Jeg prædikede da først i Vallekilde. Der var sådan stor altergang i dag … Jeg prædikede, som jeg fortalte dig, jeg havde i sinde; kan du huske, da vi sad på stubben under de yndige træer; kan du huske det. — Jeg kom særlig til at ivre imod dette altid at spørge efter guld og sølv og ivre for dette at prøve selv hvilken rigdom, Vorherre giver os. Straks jeg var færdig, måtte jeg af sted til Hørve; der var så hyggeligt, en rigtig yndig forsamling af troende folk. Min prædiken blev dér en formaning til at give rum for glæden og taksigelsen over al den rigdom, Vorherre øser ud over os.

Da jeg kom hjem, havde jeg et lille middagsselskab: Jørgen Madsen og Peder Olsen, der nu skal ind at være soldat og — ak — skal rejse i morgen, Jørgen Sørensen, der maler og tapetserer i præstegården i disse dage, og hans forældre og Jens Peter Andersen, der i dag har været her i besøg. Det var så hyggeligt, kan du tro, at sidde i denne lille kreds. Ud på eftermiddagen gik de ind i præstegården, men næppe havde jeg fået sovet en halv time, så kom den blinde Jens Dyrholm; det er for resten mærkelig nok at tale med denne mand, der nu i 25 år har rejst om i landet som lægprædikant … Da Jens Peter Andersen senere skulde sige farvel, kom han — underlig nok — til at græde igen. Han og Peder Olsen mældte mig for resten 4 elever til næste vinter.

Jeg vil nu fortælle dig lidt baglæns: I går eftermiddags forberedte jeg mig til min prædiken; … i går formiddags havde jeg meget travlt med aftaler med Dandanell og med at skrive til fader derom … I fredags tog jeg om morgenen fra Anton Nielsens med Anders Jensen og indsatte ham i alle hans ny rettig- s. 182 heder på Konradineslyst, hvorefter komtesserne kørte mig herhjem. I torsdags kom jeg til Anton Nielsen kl. 4; men da Anders Jensen først kom ud på aftenen, måtte jeg pænt vænte og blive natten over dér. Dér fik jeg en elev.

Her er ellers yndigt nu i Vallekilde; pæretræet uden for vinduet er så dejligt; jeg er så glad over mit lille fredelige hjem.

Med bygningen går det nok så godt; nu er de snart færdige med grunden og med kælderen. — Nu skal jeg over til forsamlingen, som Jens Dyrholm holder i aften i skolen.

Mandag: Det var nu lidt fra i går, at du kunde sætte dig lidt ind i mine forhold; men nu glider tankerne tilbage til det skovkransede Dalum; hvor vi dog havde en yndig ferie sammen. Det er virkelig også forunderligt, at netop denne gang, da jeg egentlig var alt andet end glad ved at rejse til Dalum, skulde jeg få det så godt ovre hos jer, som jeg aldrig før har havt det; og at der så skulde komme en så udmærket ende på den historie. Ja det er rigtignok forunderligt, og jeg véd kun at takke Vorherre for det alt sammen. Jeg har nu skrevet til Schrøder og har nu også i sinde at skrive til Charlotte *) ; men foreløbig længes jeg nu rigtignok efter at høre om, hvorledes du kan komme til derovre i Askov. Jeg bad Schrøder svare mig straks. Du må nu endelig … skrive til mig, lige så snart du får brev derovre fra. I det hele længes jeg nu efter at høre …, hvorledes din fader er til sinds, om han nu ikke fortryder, at han har givet dig rejsetilladelse … Det er så underligt for mig nu at tænke mig dig igen derovre på Fyn … Bare, bare, bare der nu snart må komme svar fra Schrøder, og du snart kunde komme derover, så at du kan nytte tiden så godt som muligt. — Masser af hilsener til dig fra vennerne her, både i præstegård og i bøndergårde … Almindelig glæde naturligvis over, at du skal være højskole-elev … I dag har jeg fået undervisning i fåreklipning og uldens tilberedelse af Peter Frederiksen; — du kan se, jeg tænker på fremtiden!

Peder Olsen skal nu rejse om nogle timer. Han er og bliver dog den, jeg har fået kærest. I aftes fik vi talt længe sammen; hvor er han dog så skøn, når s. 183 man sådan sidder ene med ham! Ja rigtig så skøn! . . . Der er nu flere ting, jeg skal have ordnet for ham . . .