Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1866-06-11)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 11. juni 1866.

. . . Jeg er så glad over, at det tegner til, at du vil komme til at befinde dig rigtig vel derovre. Gud give det dog! Og gid du rigtig må få gavn deraf! . . .

Hør, må jeg ikke nu . . . være fri for at skrive uden s. 193 på brevene til dig den ækle, tyske »frøken«-titel, og bare skrive slet og ret på dansk, »Til Marie Abel«.

Hvad mon der går af Johannes Schrøder; spørg Ludvig derom! Jeg vilde dog så gærne tale med ham nu, for der er atter forespørgsler her om højskoleforstandere. Det ene sted behøvedes han ikke før til næste år.

Sig Nutzhorn, at Vindings udsætning af nr. 8 (i Køsters sangbog) skal han få i næste brev til dig. —

. . . Næsten daglig kommer her folk og taler til mig om piger, der gærne vil tjæne hos mig; men jeg svarer intet og vil i al fald vænte til avg. med at bestemme mig. Ti det kunde jo dog godt hænde — og gid det skete — at du i Askov lærte en rigtig god pige at kende, som du kom til rigtig at holde af, og som vi da kunde bruge. Derfor vil jeg have talt med dig først, når jeg nu, som jeg håber, en gang kommer over til dig i Askov.

Anton Nielsen har søgt Fårevejle blot for at være i nærheden af os, skønt dette embede er mindre end det, han har; men bønderne har ikke villet indstille ham. Det er et sørgeligt vidnesbyrd om, hvor lidt de endnu vèd at skønne på en mand, der — som han — ganske arbejder for dem. Meget dertil har også virket, at provsten derinde har gjort alt for at hindre hans valg, fordi han er Grundtvig-ianer . . . Jeg er imidlertid glad over én ting, og det er, at den eneste sogneforstander, der var ivrig for ham, det er den mand, der i vinter havde en søn her hos mig. Så får vi altså ikke Anton Nielsen herop. —

I går var Anders Jensen her. Komtesserne på Kon-radineslyst havde straks ladet ham køre herop, da han blot havde ytret ønsket om snart at se mig. De er mageløs gode imod ham. Det var så rart at se ham igen. Således kan jeg dog stadig have nogle af mine gamle karle hos mig om søndagen; det er så dejligt. Kristen Larsen spiste også hos mig i går og to mænd fra Nekselø og jomfruen fra skolen på Konradineslyst. Efter en rar dag kom et voldsomt tordenvejr, så jeg kom først i sæng kl. 1 og er noget dvask i dag . . . Hils nu derovre så mange gange og glem ikke Termansen! . . .