Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1866-07-12)

Ernst Trier til Marie.
Valleküde, 12. juli 1866.

. . . Det bedrøver mig, at Karen Jørgensen ikke vil tage til os . . . men hvem véd, måske vil både hun og Peder Larsen bringe højskolesagen det offer, for at hjælpe os to ukyndige mennesker på gled, så hun tager herover et år. Jeg kan dårligt opgive dette håb. Jeg véd ellers slet ingen udvej for denne første svære vinter, hvor det så meget mere gælder for mig om et heldigt udfald af husholdningen, som vort bryllup jo deraf er afhængigt. Men derom som om så meget andet, f. ex. om vi den første sommer skal have pigeskole, må vi helst tales ved. Om Gud vil, ses vi jo snart.

På onsdag håber jeg at kunne holde rejsegilde; murene til vor lejlighed og til skolestuerne er snart færdige. Du vil dog få en herlig udsigt fra »fruerburet« s. 212 og dets lille svale. Efter rejsegildet har jeg endnu lidt at udrette, så tager jeg nogle dage ind til København, og derfra over til dig. Hurra!

Skulde der ikke være nogen derovre blandt jer, som kunde ønske en god og vistnok indbringende stilling som sygeplejerske og medhjælper ved sygehjemmet på Konradineslyst?

Maren Sofie [hjulmandens] kan ikke undværes hjemme.

. . . Jeg skal nu fortælle dig lidt om hvad jeg har bestilt i dag: Kl. lidt over 5 kom lille Kristen Olsen — Peder Frederiksens dreng—og vakte mig; det er hans daglige forretning. Jeg sov hårdt, ti i aftes havde jeg sent læst »Henrik den femte« af Shakespeare. Min kusk, hjulmandens søn Niels Peder, sendte jeg da med to tomme vogne (den ene Ole Madsens) og Jens Larsens kone ned til »søen« ved Dragsholm for at hente tørv til mig. Sættevognen skal Jens Larsens kone læsse, mens han kører den anden vogn hjem. Herhjemme vænter ham så Jakob Nielsens kone, som læsser en anden sættevogn af (lånt af Peder Frederiksen) og sætter tørven i stak. Altså tre mennesker og tre vogne i gang med tørven . . .