Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1837-01-23/1893-12-29)

Ernst Trier til Marie.
København (uden dagtegn).

... Her sidder jeg ved siden af Peter Olsen, der hilser. Jeg havde forleden brev fra Jørgen Madsen, der bad mig så meget om at hilse dig.

Jeg har en underlig følelse af ligesom at være i fangenskab herinde i København; jeg tæller timerne, til jeg atter kan rejse herfra; jeg har næsten kun levet på gaderne herinde, og nu er jeg dertil bleven så forkølet — hu ha! Men jeg må jo se at holde ud.

Jeg sidder og skriver dette brev ved et bord, som jeg har købt for to rdlr. ved en auktion herinde. Jeg bestiller i det hele ikke andet her end løbe rundt og gøre indkøb.

Jeg kom hertil så sjæleglad i onsdags aftes. Jeg havde haft en dejlig rejse inde i Odsherred, hvor jeg fik fire ny elever — altså nu 27. Rejsen hertil med dampskibet var også god, og så — modtager jeg den rædsomme tidende om Karen Boisens død. Ak, Marie, jeg synes næsten ikke, jeg tør tænke derpå ...

s. 235 I aftes var jeg en rar aften til afsked hos Bågø.

Hvor jeg længes efter Vallekilde! men desværre, jeg er ikke endnu færdig herinde ...