Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1866-10-27)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 27. oktbr. 1866.

... Hvor det falder mig sært at have mit eget hjem uden at have dig med.

Jeg vilde ganske sikkert nu have været rigtig glad, om ikke den ulykke med Jørgen Madsen var hændt. Fader har vel skrevet til dig derom.

Det var jo i torsdags aftes. Min broder Frits og Hoff var hos mig; jeg skulde lige til at vise dem rundt i huset, da hører vi det rædsomste rabalder. Jeg fo’r ud. Der lå Jørgen ved foden af trappen og vred sig. Det øverste løb af trappen var endnu ikke sat op. Han var gået op på det øverste loft for at flytte nogle sænge og var derfra styrtet ned på trappen og rullet videre derfra ned på gulvet. Det er dog lidt bedre med ham nu. Ja, han optager mine tanker tidlig og sent, og jeg savner ham i hver en krog i huset. Gud fader bevare ham for os!

... Hvor jeg længes efter dig! ... I går vilde madam Storm endelig have mig til at trumfe brylluppet igennem til fastelavn; men hun véd jo ikke, hvor vi idelig går og nynner på »Giv tid!« Ja, »giv tid, og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue!« ...

Jeg er bange for, at du er noget vred over ikke at s. 242 høre mere fra mig, end du gør. Men, min ven! jeg stoler på, at du bærer over med mig; jeg er i denne tid nærved at slide mig op; jeg er ligefrem nødt til at tage mig den nødvendige hvile i stedet for at skrive brev. Dagene før skolens indvielse var rædsomme, især da den sidste. På indvielsesdagen var jeg vært for mindst 700 mennesker. Jørgens tilstand sætter mig desuden idelig i spænding, og jeg må hvert andet øjeblik ned til Peter Frederiksens for at se til ham. Dér flyttede vi ham nemlig ned straks den første dag. Hele Jørgens arbejde må jeg nu selv påtage mig; hver morgen må jeg rundt og se alting efter; ti her er endnu et gruligt roderi med håndværksfolk ...

Det lader ellers til, at vi har fået et rart hold elever hertil; skolen er nu i fuld gang, og daglig kommer vi mere og mere i orden. Madam Storm og Sine er aldeles mageløse. Førstnævnte styrer huset med en ro og sikkerhed og elskelighed, som jeg aldrig havde drømt om ved blot at tale med hende.

... Tak din fader for hans lille brev; det rørte mig at få det. — Så I flagede og drak chokolade den 23nde! ... Lev vel og Vorherre bevare os alle! ...