Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1866-11-26)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 26. nvbr. 1866.

... Jeg er så uhyre ked af, at jeg ikke har fået skrevet noget ordentlig brev til dig. Det er gæster, der har sinket mig så meget. Først kom Hans Jensen fra Gudmandrup en dag. Han kom med en hare til mig. Det er en af de mest ansete Odsinger (folk fra Odsherred) — i al fald i politisk henseende. Det for- s. 253 bavsede mig meget, at han sendte sin søn hertil allerede nu; hans besøg har glædet mig meget, og jeg synes særdeles godt om ham. Han er en jævn og ærlig mand men sén i sin tale og tanke som alle ægte Odsinger.

Dagen efter hans besøg, da jeg lige et øjeblik havde fået skaffet mig ro til at skrive, kom to bønder fra egnen ved København. Den ene har en dattersøn her på skolen. Det var ellers en fæl rå mand, som vel viste sig venlig og forekommende imod mig men dog var og blev fæl. Han stjal så meget af min kostbare tid. De to mænd blev her om natten, ligesom også Hans Jensen havde gjort. I gæstestuen står en stor dobbeltsængmedsængklæderne fra dig, desuden: rullegardiner for vinduerne, en rørstol og — intet andet...

Ak nej ! jeg fik dig nok ikke fortalt noget om vennemødet, skønt det i år tiltalte mig meget mere end de foregående. Kolds tale er udmærket at læse men — jeg forsikrer dig — intet imod at høre. Jeg har aldrig hørt mage. Den varede næsten 2½ time; men alle sad spændt og lyttede. En gang imellem var jeg nærved at briste af latter. Nej, hvor det var udmærket! Det er mig en stor glæde, at du sådan har bidt mærke i den tale. Jeg har læst den højt her på skolen, og man blev så henrykt over den, at 20 i dag har bedt mig om at skaffe dem bogen om vennemødet.

Har du hørt om Birkedals tale ved gildet efter vennemødet?

Jeg har i denne uge havt det meget bedre end i de foregående. Det er en gang imellem, som om det synger igennem mig af glæde og fryd ...

Tænk dig, jeg har glemt faders fødselsdag! Og jeg har endda netop havt breve fra ham så usigeligt kærlige, og jeg har netop i denne uge tænkt så meget på ham ... Er det ikke underligt! ... Jeg kan ikke komme ud af at huske.