Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1866-12-09)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 9. dcbr. 1866.

... Jeg har ofte en voldsom hovedpine, så jeg kun til nød kan tale eller læse; men hvert bogstav, jeg skriver, volder mig megen smærte. At jeg alligevel er kommen sådan til kræfter, som jeg er, efter alt hvad jeg i dette forår har oplevet og gennemgået, det betragter jeg som en særegen og forunderlig Guds nådegave; jeg tror, han for skolens skyld har hjulpet mig.

Endnu kan der — navnlig om aftenen — somme tider komme over mig en så forunderlig træthed, som jeg kun en gang tidligere har følt. Den har gjort mig en del ængstelig. Tre—fire gange har det sket, at jeg har falden i søvn siddende opret i min stol, og først s. 256 en timestid efter har jeg vågnet ... Mine bedste venner siger stadig til mig : »Spar Dem dog selv!« således skrev også Glahn til mig ... Jeg har da også tænkt: du må ikke friste Vorherre men må spare lidt på kræfterne ... Nu sidste søndag satte jeg mig således for at drive til gavns; jeg lukkede mig inde i flere timer og sov eller morede mig som et barn med at se billeder i »Ill. tidende«, gik rigtignok i kirke men hørte ikke et ord af prædikenen, begyndte at skrive til dig men — lod være igen ...

Jeg har nu ellers i denne uge havt det noget bedre — måske hænger det sammen med, at jeg nu har begyndt at tage styrtebade (dem vi nu har fået i orden), derved nødes jeg til hver dag at gå lidt, omtr. 20 minutter; ellers kom jeg slet ikke i luften; jeg kan ikke få tid dertil. I to uger var jeg slet ikke ude ... Ser du, Marie, jeg har 1) skolen at passe; jeg må hver dag dertil forberede mig, og så har jeg 2) husholdningen, dagligt skal der forhandles lidt med madam Storm, — i går f. ex. prøvede vi for første gang klipfisk. Det skulde undersøges, om det kunde betale sig. Så har jeg 3) jordens drift; den tager mig mere tid, end jeg havde troet. I denne uge har vi tærsket, og jeg har samtidig måttet sørge for urterne i haven. Så har jeg 4) endnu bestandig håndværksfolk, og 5) har jeg det indviklede regnskabsvæsen ... Det er jo nu termins-tid, hvor der skal betales renter. Forrige uge hjalp min broder Fritz mig med at få det vanskelige regnskab gjort op; ... men endnu er meget i uorden. Dette regnskabsvæsen tager mest på mig af alt og fører en masse skriveri med sig. Og hertil kommer så endelig 6) den vidtløftige men uundgålige brevveksling om eleverne, om pengesager, den ny visebog o. s. v. Den har lige til den sidste uge taget mig fra én til tre timer daglig.

... »Du skal give din broder, din bejler, din ven,
du skal give din brudgom, din mand!
Du skal give det bedste, det kæreste hen
for at frelse dit fædreneland!«

Nu vel, Marie, vær min »Frigga« da!

Det er sandt, at ved den gerning, jeg har viet mig til, må det komme til at gå ud over den omhu, vi ellers hellere end gærne vilde yde vor kvinde. Men kan der herved bidrages lidt »til at frelse vort fædreneland«, så »giv din brudgom hen« og tilgiv mig min s. 257 mangelfulde brevskrivning. — I morges kl. 7 sang karlene nede i skolestuen — og det så det skingrede over hele huset — sangen om Frejas guldsmykke og sangen »Til Nordens kvinde« ...