Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1866-12-16)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 16. dcbr. 1866.

... Nu er der kun nogle få dage, til vi skal ses i København ... jeg har nu i dag taget mig fri på skolen for at kunne få skrevet til dig ... Forrige uge var Tranberg bortrejst, og jeg måtte da tage hans timer.

I lørdags, da jeg kl. 6½ var færdig med mit foredrag, kom til vor store glæde Holm på Ubberupgården og Petersen fra Værslevgård. Det var anden gang, vi havde landmandsbesøg; ti for fjorten dage siden havde vi et mageløst besøg af Burchardi fra Birkindegård. Han er dog aldeles glimrende. Men, som sagt, nu i forgårs kom Holm og Petersen. Sidstnævnte holdt samme aften et kort lille foredrag om sædskiftet, og begyndte en forhandling om landvæsenet, hvor jeg — kan du tænke dig det — var forhandlingsleder. Så vidt har jeg nu drevet det som landmand. Eleverne var henrykte den aften over forhandlingerne.

Holm og Petersen blev her natten over, det hele var så hyggeligt og rart. Næste dag — efter morgensang og kirkegang — gik de ind til Hoff i præstegården. Derinde havde imidlertid samlet sig flere gæster: Holms prægtige moster frk. Buchholz, fru Boesen fra Petersminde med søster, nogle damer, jeg ikke kendte, og de to komtesser Moltke fra Konradineslyst. Hen over middag kom landmændene atter ud til mig for at hjælpe mig med at træffe bestemmelse om stedet for den ny kostald og møddingplads.

Kl. 4½ blev skolen oplyst i fuld glans, og nu rullede en vogn for døren med hele selskabet inde fra præstegården — komtesserne i spidsen. Vi viste dem nu hele huset rundt fra elevkammer til kælder. Vort »store gæstekammer« viste sig fortrinlig skikket til, at damer der kan »lægge tøjet fra sig« og pynte sig lidt foran spejlet.

Så gik vi »på skolen«; kvinderne i min stue (åben dør til skolestuen), komtesserne bænkedes her mellem nogle gårdmandskoner og mine piger, — og jeg holdt så foredrag om de to møder mellem døberen Johannes og Vorherre Jesus ... jeg var rigtig i ånde. Hoff s. 258 talte lidt bagefter, og så sang og sang vi, drak derefter té, og kl. 8 tog vore gæster atter bort — åbenbart rigtig glade og godt til fredse.

Komtesserne lovede mig at give juletræet til skolen.

... Jeg blev ikke i år som i fjor straks henrykt ved mine elever. Det er i år først kommen sådan ganske langsomt; jeg har heller ikke kunnet være så meget imellem dem som i fjor. Men nu, min ven, nej hvilke dejlige karle dog! ikke én, der står imod, alle så fornøjelige. Vi havde et godt hold i fjor; men dette er dog bedre, tror jeg. Jeg har det nu som i fjor: når jeg en lille stund er borte fra dem, længes jeg efter dem, og det er mig en særdeles glæde at være imellem dem. Der er nu f. ex. Søren Hansen — nej, lad mig nu få lov til mundtlig at fortælle dig derom, når vi ses, det er dog langt bedre ...

Ja, Marie, i Guds faderhånd vil vi to betro vort ægteskabs lykke, han hjælpe os! derom vil vi bede ham; det er en stor nåde, om det skér. Hvorved har jeg fortjænt alt det gode, hvormed han har overøst mig.

Vort ægteskab! — Ja, nu i julen må vi træffe vor bestemmelse derom. Vorherre råde for resten! Jeg stemmer afgjort for bryllup 2. påskedag, et stille, roligt bryllup. Så kan vi atter holde festdag, når pigehøjskolen den 7. maj begynder. Sådan er mit håb.

Pigerne begynder allerede at mælde sig: I går var en gårdmand fra Bjerresø her og mældte én, frk. Buch-holz mældte to, én af de unge piger, som var her i går, sagde også, at hun vilde med, ... én af eleverne fra Frederiksborgegnen har mældt to, og flere er der tale om.

Fra Jylland får jeg da også én, og — du må sørge for Fynboerne!

... I går fik jeg virkelig sådan et rart lille brev fra din fader; for første gang venlig skrevet og med overskrift: »Kære hr. Trier!« Tak ham derfor! ...

Jeg kan ikke komme til Roskilde med eftermiddagstoget; men det er da også langt rarere at mødes med dig i København end på den fæle rumlende jærnbane. Jeg håber at komme med aftentoget lørdag. Den 2. jan. rejser vi så atter tilbage hertil; ... men vor julefest er bestemt til den 6.; det passer bedst for os i år; til et andet år kan vi så måske gøre det anderledes ...

s. 259 Jeg har så meget at udrette inde i København denne gang; jeg vil ikke prædike derinde ...

Fra Frits får jeg nogen mageløse breve. Han var her i tre fire dage ... for at hjælpe mig med opgørelsen af mit regnskab ...