Danmarks Breve

BREV TIL: Ernst Johannes Trier FRA: Marie Abel (1867-02-15)

Marie til Ernst Trier.
Fåborg, 15. febr. 1867.

. . . Du har ret, hvor skulde jeg egentlig have lært det fra at indsé, hvor svært det er at sætte noget stort igennem, jeg har altid været vant til at se alt gå sin jævne, rolige, magelige gang uden nogen sinde at være kommen i berøring med mennesker, som således har måttet arbejde sig selv frem. Derfor forstår jeg sikkert heller ikke rigtig, hvad du egentlig vil s. 277 sige, og jeg får vel heller ikke noget begreb derom, før vi bliver gifte; men det er der jo da heller ikke så længe til. Undertiden kan jeg blive helt ængstelig til mode ved at tænke på, om jeg nu også virkelig kan blive dig til nogen hjælp; jeg føler mig så udygtig til at skulle indtage pladsen som din hustru og som forstanderinde for en skole. Men så tænker jeg igen på, at der er én, som kan sé, hvor stor lyst og god vilje jeg har til at ville gøre det godt, og så håber jeg på, at han nok giver mig ævnen, når jeg rigtig beder ham derom . . .

Min svoger Bøttern og Mine beder mig hilse, det er så rart at se, de har det så godt. Jeg vilde lige herned til Fåborg et par dage, førend jeg skulde hjemmefra. Lille Victor er et dejligt lille smilende, sundt barn, som åbenbart er dødelig forelsket i sin tante Marie, så jeg vil ofre ham min meste tid . . .

Hils nu alle omkring dig! . . .

Øllet og servietterne, du sendte, kom forleden aften. Tak for bægge dele! Fader drak næsten alt øllet ene mand; han fandt, det smagte så dejligt; fortæl Ane det! . . .