Danmarks Breve

BREV TIL: Ernst Johannes Trier FRA: Marie Abel (1867-02-26)

Marie til Ernst Trier.
Dalum, 26. febr. 1867.

. . . Nej hvor jeg dog gærne vilde være med derovre nu og høre dine foredrag om Valdemarerne og om kæmpeviserne; ja gid jeg kunde sidde derovre i skolestuen med mit sytøj og høre med, men »giv tid, giv tid!« ja, hvor skal det blive yndigt til sommer da rigtig at kunne sidde i ro og høre på dig og synge med af hjærtens lyst uden at frygte for, at posttasken skal bringe mig et brev, som siger mig, at nu skal jeg komme hjem, skal rejse bort fra dig igen; nej til sommer må jeg blive hos dig altid uden at skilles fra dig igen, hvad der så ofte har voldt mig sorg . . .

Her sender jeg dig Georgia la Cours brev; desværre kan hun ikke komme til mit bryllup . . . Vil det være dig imod, at fader også indbyder din svoger Borups drenge med til vort bryllup . . . det bliver jo lige i påskeferien . . . Og så en ting til, før jeg slutter: Vedbliv for min skyld at være overbærende med fader, husk på, at jeg skylder ham meget, og det er jo ikke en smule anderledes for dig end for de andre svigersønner . . .