Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1867-03-18)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 18. marts 1867.

. . . Jeg har i den sidste uge lidt meget af — gigt. Hver gang jeg kommer lidt ud i luften, kommer det; det er for resten intet under, da jeg har måttet holde mig indendørs hele vinteren. Til næste vinter må jeg have en forandring, så jeg ikke får slet så meget at bestille som i vinter, og da er du jo også hos mig . . . Vorherre give os sin nåde, han føre os til møde, og han lægge vore hænder sammen ... da skal vi to bo under ét tag, i ét hjærtekammer med fælles åndens vinger til dermed at flyve ind i livet . . .

Min fader har lovet at sende dig mine forskellige attester til tillysningen ... Til brylluppet skulde jo også vore stuer her være i stand; men bare dog de kan komme i orden til dit komme; du må ikke blive ked af det, om det ikke lykkes. Ti min eneste sikre støtte, Ole Madsen, kunde nu ikke længer være her men rejste i går, mens snedkeren, der skulde lave skabet og skænken, er stukket af. Han er ulykkelig gift, og nu er han flygtet til København, det fik jeg at vide i går, da jeg — ked af at vænte på skabet — sendte bud efter ham. Jeg gik så til en anden snedker i Hørve; men han var desværre ikke hjemme; nu vænter jeg ham herop i dag. Et spisebord har jeg købt på en auktion for 10 rdlr., og jeg har skrevet til Tidemand i Holbæk om gardintøj til sovekamret . . . Maler Tanggård kommer nu, og jeg lader ham så først male sovekamret . . .

Bare Helveg så kunde komme herover; og hvem der dog kunde være med til mødet hos Kolds!

Du spørger, om vi beværtede alle de 200 gæster forrige søndag; nej, kære Marie, de fleste af dem var jo her fra sognet. Men vi var dog 62 til bords den dag, og så var der desuden flere, der måtte bydes kaffe og smørrebrød, særlig af dem langvejs fra.

Her er nu indmældt 19 piger til sommerskolen; men der kommer nok flere endnu. Hvad bliver det for resten til med Poul Rasmussens datter fra Sanderum? . . . Nej, hvor det kunde være morsomt at have i al fald én fynsk pige, og det oven i købet én af dine forrige kammerater.

Hør, Marie, min egen ven, giv mig lov til at skrive til Morten Bredsdorff om at spille orgelet for os, — vi får jo dog ellers så lidt af den slags glæde ved vort s. 291 bryllup — å hvad — og lad mig få lov til at skrive et pænt brev til eders organist; han skal få sin betaling ligefuldt. Det er meget almindeligt i København, at man bærer sig således ad — især da i Vartov, når en god ven vil spille for én. Påskeferien ender jo 3die påskedag, så Bredsdorff er nok i Odense den 4de . . . Farvel far — vel! Gud bevare os! ...