Danmarks Breve

BREV TIL: Ernst Johannes Trier FRA: Marie Abel (1867-03-19)

Marie til Ernst Trier.
Dalum, 19. marts 1867.

. . . Det er næsten komisk med min gamle fader; tror du nu, jeg har ro for ham, før jeg giver mit minde til, at der må blive lyst for os! Det, havde jeg aldrig troet, skulde ske, at fader nogen sinde skulde skynde på mig med tillysningen til mit ægteskab . . . Det er mig så meget imod at være altfor meget i forhånden med den slags ting, der kan dog så let komme noget i vejen . . . Jeg havde således tænkt, at det var tidsnok med lysningen den 31. marts; men som sagt, fader lader mig ikke have fred, før jeg har lovet ham, at det må ske nu på søndag. Altså, tænk på mig på søndag kl. 1 omtrent, ti da sidder jeg ovre i kirken og hører på, at der bliver »lyst til ægteskab første gang for« — os to, dig og mig Ernst, det vil lyde underligt!

Efter mit udtrykkelige ønske udelades »frøkentitlen« fra prædikestolen — jeg bliver kaldt jomfru . . .

Jeg synes ikke, du skal skrive til Bredsdorff om at spille; men jeg skal derimod gennem Elisabeth Heins se at få ham til at holde fast ved sit forsæt om at tilbyde sig; vi kommer vel så nok til rette med den blinde organist, når han ligefuldt får sin løn . . .

Hør, min ven, du glemmer da ikke af og til at skrive lidt til din moder; det må du ikke glemme — lad så hellere min moder undvære brev fra dig; din moder hænger ved dig med en ubeskrivelig kærlighed . . .

Nu nærmer tiden sig jo snart, da dine karle skal skilles igen . . . det vil blive en underlig bevæget tid for dig: at skulle skilles fra eleverne, holde bryllup og så begynde på en helt ny skole; godt at du får påskedagene i ro for dig selv. I den henseende er du bedre stillet end jeg, for i bryllupshuset er der alt andet end roligt, og det er for koldt endnu til at gå ud . . .

s. 292 Ernst, hvordan det så går, så må vi et øjeblik op i vort lysthus på vor bryllupsdag; ikke sandt! . . .

Hils alle, men især madam Storm! Rejser hun så hjem i påsken? Bliver Sine hos os? . . .