Danmarks Breve

BREV TIL: Marie Abel FRA: Ernst Johannes Trier (1867-03-30)

Ernst Trier til Marie.
Vallekilde, 30. marts 1867.

I dette øjeblik kom et helt læs fremmede — rare folk fra Odsherred. Hver dag i denne tid er her fremmede . . . Mit hjærte slår dine breve i møde — i går, lad mig tilstå min svaghed, måtte jeg græde af glæde ved brevet, du sendte mig, det var, som mit eget hjærte bankede deri . . . Marie, tror du, jeg kunde få større glæde end en gang at læse den hellige skrift sammen med dig! Jeg trænger selv sådan til en gang igen at gå den igennem. Om ikke til anden tid, så må vi til sommer kunne få ro dertil.

Og hvor trænger også jeg til at få talt ud med nogen om Sønderjylland. På skolen gør jeg det men med besvær; ti da er det som hjærtet sidder mig i halsen. Ja, snart skal vi to dele livet — tænk dig: snart! . . .

Tænk dig! i går havde jeg brev fra Ludvig Schrøder — ja virkelig fra »Hejmdal« selv, at han vil komme hertil den 10de april og blive her 3—4 dage. Det første, der gik igennem mig ved at læse hans brev, var rigtig glæde herover; det næste var et lille suk ved tanken om, at du ikke kan være med. Ja, det er bedrøvelig nok, men — ikke sandt — jeg er vis på, at du dog s. 297 også er glad over, at han vil komme hertil og blive her så længe. Ti for det første vil det være mig til stor hjælp og til stort gavn for eleverne, og — for det andet — er det jo en slags anerkendelse af min gerning fra ham, som jeg dog egentlig anser for den dygtigste højskolelærer.

Ja, hvem der nu var med i Odense i disse dage! Eleverne her har skrevet et fælles brev og sendt det til Asperup, og — i fredags, da her var besøg af lærer Leth [Starreklinte] og hele hans aftenskole, — råbte vi et kraftigt hurra for Askoverne og Asperupperne . . .

Comtessernes gartner har været her i disse dage og hjulpet os med vort havevæsen, så vi kan få vor have i foreløbig stand og de to stykker land, hvorfra skolen skal forsynes. Vi får majroer i maj, grønne ærter til juni, og spidskål til juli. 15½ lispund dejligt kokød blev saltet i går; deraf kan du få en tunge til fint smørrebrød.

I dag er hele tre stenhuggere ankommen; de skal hugge sten til det ny udhus. Endvidere er der kommen en maler til foruden Tanggård, at vi dog om mulig også kunde få dagligstuen i stand til dit komme. Jeg synes, det vil blive så kedeligt for dig, når du skulde have malere dér, efter at du var kommen hertil . . .

Tanggård har den plan med »Fruerburet« at male nogle friser ved vinduet i stedet for de nedhængende gardiner, da »vinduet« jo ved sommertid skal være en dør, og jeg synes, det vil blive udmærket således; men jeg er bange for, at du ikke vil synes om det. Jeg kan jo nok nu sende dig hans tegning, og det gør jeg hermed; men du kan dog vist vanskelig dømme, før du ser stuen . . . derfor lad mig få lov til at opsætte alt dette til du kommer, så bliver det, som du vil have det . . .

Jeg har i dag meget at gøre: to malere og tre stenhuggere har jeg sat i arbejde og skal nu have hentet to grise og ud at købe to til. Så har jeg også to kreditforenings-taxationsmænd vandrende omkring her i huset; de skal både opvartes og have besked om mange ting. Endvidere er her et stort læs fremmede fra Kallundborg-egnen. Trods alt dette har jeg dog fået lejlighed til at holde et foredrag over reformationen i Danmark og har nu faret til at skrive brev til dig. Men jeg er så glad, og så går alting jo så let.

Vor rejseplan her tilbage fra brylluppet foreslår jeg s. 298 således: Fra Dalum torsdag eftermiddag den 25. og så enten til Sorø, hvorfra vi da kan køre med min svoger Borup, der rimeligvis skal hjem til Skamstrup med det samme. Så kan vi fra Skamstrup køre hertil fredag formiddag — eller vi kan stige af i Slagelse torsdag aften, blive dér på en gæstgivergård om natten og rejse videre næste morgen hertil. Vi kan da være her en gang om eftermiddagen. I bægge tilfælde kommer vi hertil om dagen. Jeg stemmer for det første, hvis Borup da vil hjem den dag — i andet fald må vi tage den anden vej. Kører vi fra Korsør eller fra Kallundborg, kommer vi hertil i mørke og meget sent. Det, synes jeg, vilde være så kedeligt. Hvad mener du?

Jeg kan komme til Dalum tirsdag middag, håber jeg da — ved at overnatte i Roskilde. Eller skal jeg først komme om aftenen, hvad ser du helst? . . .

Ja, jeg har da håb om, at madam Storm nok vil blive her til næste vinter . . .

Jeg vilde ønske, jeg kunde få tid at skrive mere endnu — jeg oplever så meget smukt med de dejlige karle; men nej — nu kun farvel! . . .

E.skr. Jeg må nu op kl. 5 hver morgen og kommer ikke i sæng før kl. 12 i almindelighed, ellers kan jeg ikke nå alt, hvad her er at gøre; men det er da intet under, at jeg føler mig dårlig . . .