Danmarks Breve

BREV TIL: Vilhelmine Ullmann FRA: Johan Christian Viggo Ullmann (1872-10-20)

Søndag 20de oktbr. 1872.

Stor tid har jeg ikke til at skrive nu, for vi skal snart i kirken, og efter gudstjenesten mente Schrøder, at vi skulde gaa ind og hilse paa Svejstrup, og da kan det vel være tvilsomt, naar vi kommer hjem igjen. Paa onsdag skal Lange, Schrøder og jeg til Ribe, hvor Schrøder skal holde et foredrag om „Taalmodighed“; saa har han bedt mig tale om nordmændenes sympati for Sønderjylland, og da jeg baade tror og ved, at den sympati er stærk, har jeg lovet det; kanske jeg saa i s. 74 Ribe i alle fald kan bibringe de Danske en følelse af, at ikke alle nordmænd og heller ikke alle Bjørnsons norske venner og tilhængere staar enige med ham i hans siste udtalelser.

Nu er jeg kommet hjem fra kirken. Det var en meget vakker og tiltalende gudstjeneste. En liden, men syngende og andægtig menighed og en deilig, deilig præken af Svejstrup. Det var da ogsaa et ualmindelig velskikket evangelium (Joh. 4, 46) til at tale om troens vidunderlige magt i et menneskehjerte, og hvilken salighed det forskaffer en allerede her i livet at lade sig bære af Gud i den tro, vi fik os tilbudt i daaben. Efter tjenesten var vi inde hos Svejstrup og fandt i ham en venlig hjertelig mand, i hvis hus jeg hyggede mig godt.