Danmarks Breve

BREV TIL: Vilhelmine Ullmann FRA: Johan Christian Viggo Ullmann (1873-02-15)

Brudstykke af et brev.
Lørdag 15de febr. 1873.

Saa gjælder det da for os begge, naar vi tænker paa vor plan om at gaa høiskoleveien, at vi med klart blik ser fremtiden imøde og vide, at det vi gaar til er ikke udvortes goder, men at der kræves af os begge forsagelse og stor nøisomhed; ti folkehøiskolesagen vil jeg ofre mig for; jeg giver mig i den ting ikke for nogen jordisk magt, dertil føler jeg lysten og kaldet, dertil og til intet andet. Jeg negter ikke, der kan komme ting, som jeg nu ikke forudser, som kan hindre mig, men det ved jeg, at jeg da vilde synes, jeg havde opgivet mig selv. Men som sagen nu staar, er mit mod saa ungt og rankt, at der skal en hel del til at knække det. Gud give jeg bare var kvit min gjæld, den ligger som en voldsom tyngsel paa mig, og før jeg bliver den kvit, bliver jeg ikke helt til bunds glad. Hvilken rolle dog pengene spiller her i verden! Jeg tænker bare paa, s. 140 hvilken rædsel det vilde være for mange mennesker, naar de hører, at jeg tænker paa at opgive det visse levebrød med gage, pension og „udsigter“ for at blive „frifant“. At du har fortalt din moder om høiskoleplanen, kan jeg ikke have noget imod; det bliver jo snart paa tide at fortælle den til flere, uagtet jeg for min del ikke har i sinde at gjøre det, før der er kommen større orden og klarhed ind i sagen, saa jeg kan træde op med en fuldt ordnet plan. Men jeg er vis paa, at din moder har en saa hjertelig forstaaelse, at hun tager hensyn til trangen og kaldet hos mig og ikke blot til de ydre kaar, der ganske vist blir knappere, end om jeg havde fulgt den brede vei op ad embedsstigen.