Ullmann, Johan Christian Viggo BREV TIL: Ullmann, Vilhelmine FRA: Ullmann, Johan Christian Viggo (1873-02-18)

Tirsdag 18de febr. 1873.

Du har formodentlig seet notisen i „Opl. avis“ *) om høiskolen i Nedenæs og kan forstaa, at jeg blev i høieste grad overrasket ved den. Jeg vilde jo nødig, det skulde kommet offentlig frem endnu, før jeg havde fortalt vore forældre derom. Grunden til at jeg ikke har gjort dette, ved du; det var, for at jeg kunde møde frem med fast ordnet plan; nu maa det jo tage sig ud for dem som meget ukjærligt af mig, at de først gjennem aviserne faar saadant at vide. Lykkeligvis havde jeg skrevet til min moder derom lige i forveien; du har fortalt din moder derom, men saa er det din fader, hvad s. 141kanske er det uheldigste af alt. Dog kan jo Vorherre have styret det bedre, end jeg tror; fra ham kommer nu under alle omstændigheder ogsaa dette, det er jeg vis paa, og det er vistnok fremdeles et puf fremad. At Fosnæs’s navn staar nævnt kommer af, at Arctander vilde have ham med sig, hvis jeg ikke kunde begynde til høsten, hvad jeg dog tror, jeg vil forsøge paa, enten jeg faar K. K.’s hjælp med min gjæld eller ikke. Faar vi, som Ivar Fløistad mener, i det minste 20 elever, har jo vi to lærere hver 20 spd. om maaneden i ren indtægt, da betalingen for undervisningen er 2 spd. maaneden, og selv om deraf skulde gaa 5 spd. for os hver til mindre udgifter ved skolen, maa jeg dog med de øvrige 15 spd. kunne gjøre regning paa at klare for mig selv og min gjæld, selv om det skulde gaa langsomt med den. Kosten kan vi vel regne, vi har omtrent frit, da vi har i sinde at spise med eleverne, og hver af dem betaler 5½ spd. i kostpenge, hvad der for 20 elever udgjør den ikke saa ganske lille sum af 110 spd. om maaneden. Faar vi nu ikke saa meget som 20 gutter til skolen, nu vel, saa faar jeg opgive at blive høiskolelærer for det første, indtil min gjæld er betalt. Dog maa heller ikke mit oversættelsesarbeide glemmes, som der vel ogsaa kan afsees nogen tid til. Saa jeg synes, jeg maa kunne driste mig til at tage fat til høsten.

Bare nu den ulykkelige avisnotis ikke har gjort galt. Men jeg har bedt saa inderligt til Gud for os begge igaar, og følte mig saa styrket ved det, at jeg kan ikke tro andet, end han ogsaa vil føre dette til det gode. Og saa faar vi trøstigt give os Gud i vold og bede ham ikke gjøre prøvelsen større, end vi kan bære den, og saa hjælper han os nok, skal du se.

Efter al mulig sandsynlighed vil du i løbet af dette aar kunne opleve at se mit navn under flere stykker i „Nordisk maanedsskrift“, rigtignok kun oversættelser, saa du vil have lidet enten at blive stolt af eller flau over paa mine vegne. Jeg har netop nu indleveret en oversættelse af Plutarks Kimon. Plutark var en græsk for s. 142fatter, et aarhundrede eller saa efter Kristi fødsel, som med stor sandhedskjærlighed og med stort talent leverede en række levnetsskildringer af navnkundige grækere og romere, og som Grundtvig sætter megen pris paa og ofte benytter i sin verdenshistorie; af disse levnetsbeskrivelser vil vistnok de fleste græske mænds — de romerske bryder vi os lidet eller intet om — blive oversat i det paatænkte historiske selskab, og herpaa har jeg nu leveret som prøve Kimon, som er meget morsomt og livligt skreven, og som — ligesom alt, hvad der vil blive oversat for dette selskab — er lige meget, ja ti gange mere egnet for kvinder og lægfolk end for de lærde. Det er i det hele taget en af forbandelserne ved den nuværende videnskabelighed, og som til sist vil opløse den fuldstændig og tvinge den til at give plads for den nye, at den ligesom ormen Faafner ligger og ruger over sine skatte, saa ingen andre end dens egne mænd faar nogen del i det uendelig rige græske og nordiske aandsliv, der ligger jordfæstet i de gamle bøger; men nu i Nordens nyaarstid skal det med Guds hjælp staa op af døde, og her har jeg faaet lov at spille en rolle med, saa jeg foreløbig er glad ved, at jeg har taget filologisk embedseksamen. Mon det ikke, naar alt kommer til alt, skulde være en af grundene til, at Vorherre styrede det saa med mig, at jeg blev filolog og ikke teolog? Det er ialfald ikke umuligt.

For tiden holder jeg paa med to arbeider, som jeg veksler mellem. Det ene er oversættelse af Vølsungesagaen, som Schrøder meget gjerne vil have udgivet, da den for tiden ikke er at faa i oversættelse. Mit andet arbeide er efter bestilling fra „Nordisk maanedsskrift“, en prøve af den jødiske historieskriver Josef, af hvem jeg har valgt hans skildring af Jødernes historie paa Kristi tider, som er meget interessant derved, at den giver os en omtrentlig samtidig jødes opfatning af disse forhold, som vi fra bibelen er saa vel hjemme i. Endvidere har jeg fra „Nordisk maanedsskrift“ faaet bestilling paa en prøve af den gotiske historieskriver Jornandes, men som jeg vel neppe faar tid til at tage s. 143fat paa, før jeg kommer hjem. Og naar du tænker paa, at alle disse forfattere, som jeg her leverer prøve paa i „Nordisk maanedsskrift“, skal jeg oversætte i sin helhed, vil du forstaa, jeg har arbeide for mange aar; og dertil kommer ogsaa Herodot og mange andre.