Danmarks Breve

BREV TIL: Vilhelmine Ullmann FRA: Johan Christian Viggo Ullmann (1873-03-12)

Onsdag 12te marts 1873.

Uagtet jeg sidder op til armene i bare skriveri, maa jeg dog sende dig nogle ord. Dette meget skriveri kommer sig af, at jeg havde bedt Arctander gaa ind til den Gyldendalske boghandel, naar han kom til Kjøbenhavn, og høre efter, om der skulde være nogen mulighed for, at Hegel skulde ville forlægge Vølsungesagaen. Jeg havde ikke stort haab om, at det vilde lykkes, men s. 149 udfaldet overtraf forsaavidt mine forventninger, som Hegel lod mig vide, at jeg kunde sende manuskriptet, saa skulde jeg straks faa svar. Men nu har jeg paa langt nær ikke manuskriptet færdigt, saa jeg skriver af alle kræfter. Kunde jeg blot faa Gyldendalske boghandel til at forlægge bogen, vilde jeg rigtignok være ovenpaa, for Hegel betaler som en gentleman. Jeg er vis paa, han vilde tjene godt paa bogen, da han hvert aar vilde afsætte en hel del eksemplarer til høiskolerne rundt omkring; men et spørgsmaal er det jo, om en saa aristokratisk boghandel som den Gyldendalske vil tage hensyn til noget saa simpelt som høiskolerne. Dog, vi faar se tiden an. *)

Fra Arvesen har vi faaet et af hans kuriøse breve. Du kan kanske have moro af at høre brevet, her har du det:

„Kjære venner! To ord, mere har jeg ei tid til; idag sender jeg brev til Fløistad; efter det behøver Ullmann og Lange blot at notere sin ankomst. Alt er ordnet, attester sendt, modtagelsen vil blive glimrende. Jeg, biskop Arvidson, har ordineret eder til kaldet. Arctander apostata vil altsaa blive pennehelt? Ja, ja, jeg vil prøve at konkurrere med dig. Eller regjer du i Roma, saa regjerer jeg som hidtil i Vulgarien. Drag du til høire, til filosofiens Sodom, saa drager jeg til venstre ind i Kanaans land, slaas med Kedorlaomer og fordriver Kananiten af landet, bor saa senere i Mamre og under Terebintelunden. Men du — husk paa det døde hav og saltstøtten. Alt her ved det gamle. Solskin og storm i den skjønneste afveksling, slagsmaal og glade sange. Barometeret stiger og falder. Regjeringens staar paa solskin med døsig luft — Sverdrups paa rygende storm — Bruuns paa foranderligt — Bjørnsons paa jordskjælv — mit paa jevn kuling med klar luft. Hils Schrøders 1000 gange.“

Saavidt lød epistelen, og det er bra.