Danmarks Breve

NAVNE-LISTE (Enkeltvise og paa stede...

s. 173 NAVNE-LISTE

(Enkeltvise og paa stedet tilstrækkelig karakteriserede navne er udeladte her,)

Anker, Herman (1839—1896), kand. teol., grundlagde sammen med Olaus Arvesen Sagatun høiskole ved Hamar 1864.

Appel, Cornelius (1821—1901), sønderjyde, lærer, fra 1865 forstander af Rødding høiskole, præsteviet af danske præster ved præsteskolen paa Askov 1874.

Arctander, A. M. St., f. 1847, kand. teol. 1872, Ullmanns ven og reisefælle. Høiskolelærer 1877—80 i Ullensvang, 1887—92 i Siljord, 1901—04 styrer af „Lofotens og Vesteraalens høiskole“ paa farsgaarden Ekren i Nordland.

Baagø, Chr. (1836—1911), grundlagde 1866 og styrede sammen med Jens Nørregaard (1838—1908) Testrup høiskole ved Aarhus, den 3die store danske folkehøiskole.

Berntsen, Klaus (f. 1844, rigsdagsmand fra 1873, minister 1909 fg.), fremragende dansk friskolelærer (se Kold, Chr.).

Birkedal, Vilhelm (1809—92), sognepræst i Ryslinge 1849, afsat for fritalenhed 1865, efter menighedens indsigelse valgmenighedspræst sammesteds 1868—85.

Boisen, Frits (1808—82), 1850—59 præst i Sønderjylland, udgiver af ugebladet „Budstikken“ til 1879; 1859—81 sognepræst til Stege paa Møen. Hans søn

Bojsen, Frede, f. 1841, kand. teol., grundlagde 1865 Rødkilde folkehøiskole. 1869—1901 rigsdagsmand (til 1877 i „Det forenede“ —, siden til 1898 med C. Berg fører for „Det forhandlende venstre“); fra 1905 høiskolestyrer.

Brandt, C. J. (1817—89), dansk præst; Grundtvigs efterfølger i Vartov.

Clausen, H. N. (1793—1877), rationalistisk teolog, 1822—74 prof. ved Kbhv. universitet, 1848—57 minister, i 60-aarene rigsdagsmand, Grundtvigs ældste og bitreste modstander.

Domaas, Ole, præst i Kristiania.

Eskesen, Morten (1826—1914), kjendt dansk friskolelærer, digter og komponist.

s. 174 Fenger, Peder Andreas (1799—1878), en af Grundtvigs ældste venner og medarbeidere, fra 1855 præst ved Frelserens kirke paa Kristianshavn, hvor Grundtvig havde været i 20-aarene.

Fenger, Rasmus, elev fra Rødding, dyrlæge, L. Schrøders medlærer i Rødding og paa Askov folkehøiskole.

Fløistad, Ivar, elev fra Sagatun folkehøiskole paa Hamar, gaardbruger i Ø. Moland, fik Ullmann til at begynde sin høiskole i Nedenæs, og var hans beste støtte der (se s. 138—49, 161).

Hall, Carl C. (1812—88), dansk høirepolitiker, medlem af rigsforsamlingen 1848 og rigsdagsmand, kultusminister 1854—63 og 1870—74 (se s. 167—68).

Hammerich, Fr. (1809—77), dansk teolog, 1839 præst, 1859 professor i kirkehistorie.

Hansen, Jens A. (1806—77), skomager, formand i „Bondevenselskabet“, medstifter og fører af „Det forenede venstre“.

Hedlund, Sven A. (1821—1900), høvding for venstrepartiet i Sverig som Joh. Sverdrup i Norge og Sofus Høgsbro (1821—1902) i Danmark. 1852—98 red. af „Göteborgs handels- och sjöfartstidning“, rigsdagsmand. Ullmann kjendte ham fra mødet mellem de tre høvdinger paa Hamar 1872.

Helveg, Fr. (1816—1901), dansk præst og teolog, broder til

Helveg, L. (1818—83), dr. teol., kirkehistoriker, fra 1857 fripræst i Odense (s. 53), begge gamle lærlinger af Grundtvig.

Hoff, V. J., 1863—73 kapellan i Vallekiide, 1873—95 valgmenighedspræst i Ubberup.

Holm, Harald (1848—1903), dansk politiker og rigsdagsmand; havde 1872 fg. som stud. teol. fri bolig paa „Regentsen“ sammen med stud. J. Skrøder (sml. s. 166).

Hostrup, J, C. (1818—92), dansk digter og præst.

Høgsbro, Sofus (1821—1902), kand. teol., efter Fr. Helveg (1845—52) styrer av den ældste danske folkehøiskole i Rødding, Sønderjylland (1852—62), siden politisk foregangsmand, se Hedlund.

Kirkeberg, Olav L. elev av Chr. Bruun og den frie præsteskole i Askov, 1874 præst i Elkhorn i Amerika, grundede dansk høiskole der; begyndte i 80-aarene høiskole i Norge (Sandsvær, Vestfossen), men maatte slutte og blev siden norsk præst i Amerika.

Kierkegaard, P. Chr. (1805—88), dansk teolog, S. Kierkegaards broder, 1856—75 biskop i Aalborg, kirkehistoriker og skrifttolker.

Knudsen, J. L., Kolds ældste elev, lærer ved Rødding høiskole 1851—62 (se Høgsbro), siden hos Kold præst, fra 1872 i Leirskov ved Askov, formidler mellem Grundtvigs og Kolds skoletanker.

Kold, Christen (1816—70), dansk friskole- og høiskolelærer, begyndte grundet paa egen livserfaring og støtte af Grundtvig 1851 med børne-friskole og skole for voksne i det smaa; for ham var undervisningsmaaden mest personlig, moralsk-religiøs s. 175 paavirkning, for Grundtvig især historisk-poetisk oplysning af menneske- og folkelivet, men Grundtvigs skoler lærte at forbinde den vækkende og den mere realistiske oplysningsmaade. Med høiskolerne fulgte overalt „friskoler“ til afløsning af statsskoler for børn, og friskolebevægelsen trives fremdeles i Danmark (se s. 51—52, 90, 129 fg., 133 fg., 136 fg., 167 fg.).

Lange, Johan, kand. teol. Ullmanns medlærer i Nedenæs 1873—74; døde som præst nogle aar senere med nedbrudt helbred.

Leth, A. (1822—1905), præst, fra 1870 i Middelfart (Fyen) „Danmarks mest veltalende præst“.

Lindberg, Jac. Chr. (1797—1857), teolog og sprogforsker, Grundtvigs medarbeider i „Teol. Maanedsskrift“ 1825—28, frihedskjæmper, i en aarrække udgiver af „Dansk Kirketidende“, rigsdagsmand, i 1837—53 bibeloversætter, fra 1844 præst.

Lindberg, Nils (1829—86), hans søn, død som valgmenighedspræst i Kjerteminde.

Lindeman, Ole, søn af L. M. Lindeman, kand. teol., præst ved rigshospitalet i Kri.a.

Martensen, H. L. (1808—84), dansk teolog og politiker; 1837—54 professor, 1854—84 biskop i Sjælland, skrev 1863: Til forsvar mod den s.k. grundtvigianisme (se s. 99).

Nielsen, Rasmus (1809—84), professor i filosofi i Kbhvn. Martensens modstander, byggede sin filosofi paa modsætningen mellem „tro og viden“ (se s. 50).

Nutzhorn, Heinrich, f. 1833, kand. teol., medlærer med L. Schrøder paa Askov fra 1865.

Nørregaard, Jens, Testrup høiskole, se Baagø.

Odland, Peder (1850—1901), kand. teol., 1872 lærer ved Tanks skole i Bergen, Ullmanns ven og meningsfælle.

Rode, Gottfr. B. (1830—76), skolemand, dr. phil., holdt en privat folkehøiskole paa sin eiendom Skovgaard.

Rørdam, Peter (1806—83), Grundtvigs lærling og svoger, fra 1856 præst i Lyngby ved Kbhvn.

Rørdam, Skat T. (1832—1909), dr., sprogforsker og teolog, 1869 præst, 1895 biskop i Sjælland, æresdoktor for sin testament-oversættelse.

Schrøder, Ludvig (1836—1908), forstander 1862—64 efter S. Høgsbro (se denne) for Rødding høiskole, flyttede efter krigen 1864 skolen til Askov, et par mil over grændsen, og gjorde sammen med H. Nutzhorn og R. Fenger (se disse) i 70-aarene Askov til den første store folkehøiskole. Efter 1878 blev den med bl. a. P. la Cour til lærer i naturfag udvidet til en fri skole for dansk, folkelig oplysning og er nu et stort selveiende skoleverk, fra 1904 styret af Jak. Appel, professor Schrøders svigersøn.

Skar, Johannes (død 1915), elev af Chr. Bruun, norsk friskolelærer; ogsaa i Norge fremkaldte høiskolerne fra først af friskoler for børn (se Kold). E. Torp (Elverum), E. Kvam (Kvikne), A. Austlid (Lom), Stef. Frich (Faaberg) og J. Blekastad s. 176 (Sel) er kjendte friskolemænd. Men deres skoler blev haardt forfulgte og fortrængte af Joh. Sverdrups folkeskoletanke, som hævder samfundets ret og ansvar fremfor forældrenes.

Svejstrup, H. (1815—93), sognepræst i Rødding, efter krigen 1864 i Veien, nær Askov, en af folkehøiskolens beste støtter.

Sundt, Eilert (1817—75), norsk præst og folkeskribent, paavirket af Grundtvig.

Teilmann, dansk friskolelærer, s. 43 fg. (se Kold).

Termansen, N. J, (1824—92), dansk bonde og politiker, „Danmarks lærdeste bonde“, rigsdagsmand 1858—86, tidlig folkeligt og kirkeligt paavirket af V. Birkedal, yndet foredragsholder, en af Askovskolens beste støtter i dens grannelag (sml. s. 88—89).

Trier, Ernst (1837—98), af jødisk blod men af kristentro, kand. teol., grundlagde 1866 Vallekilde folkehøiskole i N. V. Sjælland, som blev den anden store og stærkt særprægede folkehøiskole i Danmark

Trier, Frits, fg. broder, trælastgrosserer i Kbhv.

Wendt, dansk friskolelærer, s. 44—45 (se Kold).

Vinsnes, Fr., norsk præst.

Vullum, Erik (1850—1915), norsk bladmand og folketaler.