Danmarks Breve

VIGGO ULLMANN: BREVE VIGGO ULLMANN O...

s. I VIGGO ULLMANN: BREVE

s. II

s. 1

s. 2 VIGGO ULLMANN
Omkr. 1872

s. 3 BREVE FRA
VIGGO ULLMANN

UNDER ET OPHOLD I DANMARK VED
DE DANSKE FOLKEHØISKOLER
VINTEREN 1872—1873

UDGIVNE VED
VILHELMINE ULLMANN

KØBENHAVN

DET SCHØNBERGSKE FORLAG

ERNST BIERBERG OG MICHAEL H. JENSEN

s. 4 Copyrigth 1916
by Vilhelmine Ullmann:
Kristiania, Norway.

EMIL MOESTUES BOKTRYKKERI — 1916

s. 5 INDHOLD

Side

Forord 9

I. Indtryk fra reisen. — Grundtvigs jordefærd og opholdet i Kjøbenhavn.

Gøteborg 2den—3dje septbr. 1872: Fra reisen. — Hos S. A. Hedlund og V. Rydberg. — Budskabet om Grundtvigs død 2den septbr .... 11

Kjøbenhavn 6te septbr.: Grundtvig føres fra hjemmet til Kristianshavns kirke. — Program for jordfæstelsen o. s. v. 13

9de septbr.: Grundtvigs minde paa fødselsdagen 8de septbr. — Præken i Vartov. — Hos grosserer Trier og i malerisamlingen .... 16

13de septbr.: Folkefest paa Emdrupgaard. — Bjørnsons foredrag om Anders Reitan. — Grundtvigs jordfæstelse 11te septbr .... 18

17de septbr.: Vennemødet i Kasino torsdag 12te septbr. 26

19de septbr.: J. v. Huysums blomstcrstykke og Wergeland. — Wagners „Lohengrin“. — Bjørnsons „Signal-forandring“ 32

22de—23de septbr.: Paa skovtur og i soldatergilde. — Hos H. Holm og W. Jacobsen. — Folketings-valgmøde i Kjøbenhavn 20de septbr. — Hos Dr. G. Rode paa Skovgaard høiskole. — Mere om Bjørnson. — Besøg paa danske „friskoler“.... 37

27de septbr.: Paa den nordiske industriudstilling 25de septbr. — Om de sociale samfundsforhold. — De siste dage i Kjøbenhavn (afreise lørdag 28de septbr.) 44

II. Gjestefærd paa Fyen.

Kirkely, Ryslinge 2den oktbr.: Hos Thyge Hansen, Ferritslev. — Indtryk af grundtvigsk folke- og menighedsliv. — Folkemøde paa Kolds (Lebæks) høiskole i Dalum Mikkelsdag 30te septbr. — Om danske (og norske) friskoler 47

Kjerteminde 8de oktbr.: Besøg i M. Eskesens og Klaus Berntsens „friskoler“. — Søndag 6te oktbr. i Kirkely hos V. Birkedal, Ryslinge ....53

Kirkeiy, Ryslinge 12te oktbr.: I bryllup hos V. Birkedal torsdag 10de oktbr. — (Afreise til Askov høiskole med Uffe Birkedal og Joh. Lange mandag 14de oktbr.) 56

s. 6 Side

III. Vinterophold paa Askov 1872.

Askov onsdag 16de og torsdag 17de oktbr.: De første indtryk af skolen. — Schrøder om Holbergs Erasmus Montanus. — Præsteskolen i Askov. — De siste dage i Ryslinge. — Om Bjørnsons, H. Holms og A. Leths artikler i „Signalfeiden“ 62

Lørdag 19de oktbr.: Schrøder om Evald og menneskelivet. — Skolens dagsorden. — Ullmanns saga|æsning og undervisning i „oldnordisk“. — Nutzhorns historiefortælling. — Høiskolens virkning paa elevernes præg. — Grundtvigsk kristendomsopfatning. — Videre om Bjørnsons artikler .. 69

Søndag 20de oktbr.: I kirke hos H. Svejstrup i Veien 73

Tirsdag 22de oktbr.: Ullmanns foredrag om Joh. Sverdrup (med Bjørnsons digt). — Hans tale om „Signalfeiden“ i Ribe 23de oktbr ....74

Lørdag 26de oktbr.: Personlige betragtninger. — Om turen til Ribe. — Sønderjyderne og gangen i „Signalfeiden“ 78

Tirsdag 29de oktbr.: Schrøders foredrag om grundtonen i Oehlenschlägers første digtning .... 85

Fredag 1ste novbr.: Sammenligning mellem danske og norske kirkelige forhold .... 85

Onsdag 6te novbr.: Svejstrups præken Allehelgens dag (3die novbr.). — Hos N. J. Termansen. — Schrøders foredragsrække begynder med Ygdrasil-myten (4de novbr.). — Friskoleindvielse (5te novbr.). — Begrebet „Aand“ .. 87

Søndag 10de novbr.: Mortens-aften. — Svejstrups præken over Matth. 9, 18. — Om Joh. Sverdrups folkepræg. 91

Onsdag 13de novbr.: Om Grundtvigianisme og skriftteologi (i anl. af præsten J. E. Gunnerus). — Indvielsen af øvelseshuset i Askov (12te novbr.). — Schrøder om myterne hos Saxo og om de ægyptiske ungdomsindtryk .... 93

Mandag 18de novbr.: Tur til Sønderjylland. — Birkedal og Martensen om Grundtvigianismen. — Aftcnsamtaler med Schrøder .... 96

Torsdag 21de novbr.: Om forskjellen mellem Schrøders og E. Triers undervisning. — Termansen og Schrøder om Bjørnsons standpunkt .... 101

Mandag 25de novbr.: Salmesang i de danske kirker. — Svejstrups præken d. 24de over Matth. 11, 25 fg. — Søndagssamliv paa høiskolen. — Schrøders foredrag om Grundtvig. — Selvbetragtning over studier, maal og midler. — Politik paa høiskolen .... 104

Søndag 1ste decbr.: Svejstrups præken 1ste adventsøndag 111

Tirsdag 3die decbr.: Besøg hos præsten J. L. Knudsen i Leirskov .... 111

Lørdag 7de decbr.: Sammenligning mellem Grundtvigs og Luthers forkyndelse. — Om modstanden mod Grundtvigs skoletanke og dens betydning for folkeudviklingen. — Forholdet mellem frihed og lighed 112

s. 7 Side

Tirsdag 10de decbr.: Et tilbud af Schrøder. — Haddingsagnet som billede paa ungdommens fristelse og førelse. — Om Ibsens digtning. — To slags forlovelse. — Kaldets betydning .... 115

Fredag 13de decbr.: Tur til Rødding høiskole med de unge Askovlærere. — Efterdønninger i „Signal-feiden“. — Hjemreise i juletiden 120

IV. Ophold paa Askov. — Besøg paa Vallekilde og Testrup høiskoler 1873.

Vallekilde, lørdag 18de januar: Karakteristik af Ernst og Marie Trier .... 122

Tirsdag 21de janr.: Triers undervisningsmaade. — Hans præken 2den søndag eft. helligtrekonger. — Ullmanns foredrag. – Om folkehøiskolens maal .... 124

Lørdag 25de janr.: Præsten V. J. Hoff om det menneskelige og det kristelige 127

Tirsdag 28de janr.: „Grundtvigs mytologi“. — Trier om forholdet mellem almuskole og „friskole“ .... 128

Askov, tirsdag d. 4de febr.: Afskeden fra Vallekilde 1ste febr. — Fremtidsudsigter. — Ullmanns foredrag om høiskolernes fortrin fremfor seminarierne .... 130

Mandag 10de febr.: 2 dages ordskifte om høiskole- og seminar-dannelse. — Ullmann og J. Lange vikarierer med foredrag (om historiske hindringer for det norske folks udvikling og dets fornyelse; om maalsagen). — Høiskolebesøg og samtaler. — Om friskolens maal (at værne om barnelivet). — Skolernes særpræg efter alderstrin. — Schrøder om det norske folks opgave: at hævde den personlige frihed. 133

Til forstaaelse af de næstfølgende breve 138

Lørdag 15de febr. (brudstykke): Hindringer for straks at begynde høiskolegjerningen i Nedenæs .... 139

Tirsdag 18de febr.: Notis i „Opl. avis“ af 3die febr. om høiskolen i Nedenæs. — Et overslag. — Om oversættelsesarbeide for „kildeskrift-selskabet“ og om videnskabens frigjørelse .... 140

Fredag d. 21de febr.: Gode tidender hjemmefra opgløder Ullmanns haab og lyst .... 143

Søndag 23de febr.: Beslutningen om høiskolegjerningen modnes. — Opglødningen er ham et vidnesbyrd om kraften og sandheden i hans nye livssyn; den bæres ikke af fanatisk lyst til at vinde tilhæng, men af levende haab om at arbeide for „en paasketid i Norden“. — Altergang og fastelavnspræken af Svejstrup (Matth. 3, 13 fg.) .... 144

Onsdag 26de febr.: Arctander træder tilbage for Joh. Lange som Ullmanns medlærer. — Schrøder opfordrer til udg. af et nordisk ugeblad for høiskolerne og de store frihedsspørgsmaal 146

s. 8 Side

Lørdag 1ste marts: Arctander reiser til Vallekilde 28de febr. — Schrøder: Om middelalderens eiendommelighed. 148

Onsdag 12te marts: Om udg. af Ullmanns Vølsungsaga. — Brev fra Arvesen .... 148

Mandag d. 17de marts: Præsten Fr. Vinsnes til Askov. — Schrøder om nyaarstidens historie. — Om Chr. Bruuns krav paa, at Joh. Sverdrup skal erklære sig for republikaner 150

Lørdag d. 22de marts: Sygdom og dødsfald paa skolen. — Sammenligning mellem Svejstrups og Birkedals forkyndelse. — Om Arctanders „Nordisk høiskoleblad“. — Hvad man lærer paa Askov .... 151

Onsdag 26de marts: Jordefærd fra høiskolen. — Høiskolefærd til Testrup .... 153

Testrup høiskole, mandag 31te marts: Afskedsfest paa Askov 26de, skolen til Aarhus, er gjester paa Testrup 27de, skolefest og gymnastik-opvisning 28de marts. — Ullmann i Viborg hos rektor Lefolii med Schrøder (paa foredragsfærd) 29de — 30te, til Testrup 31te marts .... 154

Onsdag 2den april: Testrupskolens særpræg. — J. Nørregaard og Chr. Baagø 157

V. Paa hjemvei, vaaren 1873.

Odense, lørdag aften 5te april: Ullmann og Vinsnes gjester Bruhns. — Vil høre L. Helveg palmesøndag ... 160

Kirkely, Ryslinge, skjærtorsdag 10de april: Hos Birkedals. — Præken Matth. 27, 19. — Brev fra Fløistad, Nedenæs 161

Kirkely, paaskemandag 14de april: Paaskemorgengudstjeneste. — Fr. Vinsnes præker 2den paaskedag. — Møde med L. Schrøder og frue paa foredragsfærd. — Politisk folkemøde i Ryslinge lørdag 12te april .... 162

Kirkely, torsdag 17de april: Udfærd til Thyge Hansen, Ferritslev og møde. — Til Kjøbenhavn og hjemover 18de april 164

VI. To breve fra Danmark september 1874.

Kjøbenbavn, søndag 13de septbr.: Modtaget af H. Holm og Skrøder lørdag 12te septbr. — Stormende møde i rigsdagen om skoleloven. — Hos W. Jacobsen; den Bjømsonske sag. — Søndag altergang og præken af C. J. Brandt i Vartov .... 166

Ubberup, Kallundborg-egnen: Skildring fra en Grundtvigsk valgmenighed (V. J. Hoff) 170

s. 9 FORORD

Disse breve, der foreligger her, er skrevet af Ullmann under hans ophold i Danmark høsten og vinteren 1872—73.

Aaret 1870 var for Ullmann et merkeaar, det var det aar Bjørnstjerne Bjørnson var formand i studentersamfundet, hvor Ullmann som student tog ivrig del i alle begivenheder. Baade Bjørnson og Christopher Bruun, der samme aar holdt sine navnkundige foredrag i studentersamfundet, fik stor indflydelse paa Ullmann, saa stor, at han fra den tid regner sin aandelige vækkelse. Begge disse aandshøvdinger havde henvist de unge til Grundtvig, og ved sine skildringer af Grundtvigs syn paa, hvad levende oplysning vil sige, havde de vakt lysten hos Ullmann til at stille sig i deres rækker, der kjæmpede for den. Det var folkehøiskolen, som drog ham, og hvor han mere og mere følte det som sit kald at virke.

Han maatte da gjøre sig kjendt med disse skoler, og med de tanker, som bar dem; derfor reiste han høsten 1872 efter at have taget sin filologiske embedseksamen sammen med sin ven kand. teol. Arctander til Danmark. Brevene er skrevet til mig, der var trolovet med ham. At jeg nu offentliggjør disse breve, har sin grund i, at efter Ullmanns død er der mange, der har henvendt sig til mig og spurgt, om der var noget skrevet enten af ham selv eller andre, der kunde belyse Ullmanns indre udvikling fra ungdommen. Kand. Arctander har nu i sin bog „Skolemanden Viggo Ullmann“ givet en saa god s. 10 skildring af Ullmanns indre og ydre liv og virksomhed, at enhver, som føler trang til at lære ham at kjende, vil kunne føle sig tilfredsstillet. Men det forekommer mig dog, at disse breve maa have værd, da han her selv meddeler sig om den udvikling han gjennemgik i den tid, som han selv synes var den grundlæggende for hele hans aandelige liv. De ord, hvormed han slutter sit siste brev, at han fra dette sit Danmarksophold daterer en ny tid i sit liv, at han dernede tilegnede sig den livsanskuelse, der bar ham gjennem livet, disse ord vilde han have underskrevet lige til sin død. Det var ikke længe før han blev syg, at han talte om, at hvor store syner den nyere tids stormænd bragte, og hvor meget udviklingen end skred frem, saa kom han aldrig forbi Grundtvig. „Nordfolkets udsigt i tusinde aar skal han rande.“ Og det dybeste vidnesbyrd fra hans aandelige liv kom engang under hans sygdom, da han sagde: „jeg tror paa det evige liv, for det lever jeg.“

Foruden det at give forstaaelse af Ullmann har jeg tænkt, at brevene kanske særlig i Danmark kan have interesse for mange af dem, der var unge samtidig med ham, og at de kan opfriske mindet om det sterke aandelige liv, der levedes paa friskolerne og høiskolerne i de grundtvigske menigheder de dage. For den yngre slegt kan det kanske have interesse at høre personlige oplevelser fra samliv med de aandens bannerførere, der nu er døde, men som har sat sit varige merke i det danske folkeliv, og hvis minde endnu lever saa friskt.

Saa sterk en tro og saa brændende en længsel efter at tjene det største aander gjennem disse breve, og den holdt ud hans liv igjennem.

Vilhelmine Ullmann.