Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Zahrtmann, Laura FRA: Zahrtmann, Kristian (1863-03-30)

K. Z. til sin Moder 1863 30/3.

[Han mindes sin Barndoms Blomsterglæder, de røde Anemoner, som han fik af Christian Erichsen den Tid i Hjemmet, da denne var hans bedste Ven og Laura [Hoffmann] hans Veninde, og sine Vandringer i Sorø Skove med den elskværdige Professor Harder.]

Er jeg ene? Nei omkring mig svæver
Hulde Minders evigfriske Krands.
Kjærlighed den fletter og ivæver
Mangt et Blomster med dets lyse Glands.
Moder slynger deri Roser røde
Og min Søster Lilien saa reen,
Sex Violer mine gode Brødre
Og min Fader Æbleblomstens Green.
Bedstemoder kjærligt en Kjærminde
Plukker mig paa Livets sidste Vei,
Og hvad skænker mig en god Veninde?
En uskyldig blaa Forglemmigei.
Bøgens spæde Kvist min Ven frembærer
Med det lysegrønne Silkeblad;
Granens dunkle Green min gamle Lærer
Fletter ind i Blomsterkrandsens Rad.

Er jeg ene saa? Nei! og jeg sander,
At det er en trofast Følgesvend,
Som, ihvor jeg kommer og jeg lander,
Stilles trofast ved min Side hen.

s. 51 »KALLAEN DERHJEMME«
Efter K. Z.’s første Skitsebog fra 1865

s. 52 K. Z.’s VÆRELSE I PENSIONATET I AABENRAA. Broderen Hans Z. ved Bordet Malt 1864 som Julegave til Søsteren Elisabeth (se Efterskrift til Brev af 16/12 64)